-
Hvem former din tankegang?Vagttårnet (studieudgave) – 2018 | November
-
-
9, 10. Hvad viser at Jehovas måde at tænke på overgår verdens?
9 En anden grund til at vi ønsker at rette vores tanker ind efter Jehovas, er at hans måde at tænke på langt overgår verdens. I verden kan man få forskellige råd om moral, familieforhold, karriere og andre aspekter af livet. Men en stor del af de råd er ikke i overensstemmelse med Jehovas tanker. For eksempel er det almindeligt at opfordre til at man promoverer sig selv. Seksuel umoral bliver desuden ofte fremstillet som noget der er helt acceptabelt. Og nogle gange rådes folk til at gå fra hinanden eller blive skilt af helt ubetydelige grunde for at de kan blive mere lykkelige. Den slags råd strider mod det Bibelen lærer. Men kunne det være at nogle af dem rent faktisk passer bedre til vores moderne samfund?
10 “Visdommen ses tydeligt af resultaterne,” sagde Jesus. (Matt. 11:19) Verden har gjort banebrydende fremskridt inden for teknologi, men den har ikke været i stand til at løse de store problemer der står i vejen for folks lykke, deriblandt krig, racisme og kriminalitet. Og hvad med dens liberale holdning til moral? Mange erkender at det ikke er noget der løser problemer, men tværtimod noget der bidrager til ødelagte familier, sygdom og andre ulykkelige situationer. Kristne der har Guds syn på tingene, oplever derimod at deres familier bliver styrket, at de bliver beskyttet mod visse sygdomme ved at holde sig moralsk rene, og at de har et fredeligt forhold til deres trosfæller i hele verden. (Esa. 2:4; Ap.G. 10:34, 35; 1. Kor. 6:9-11) Viser det ikke at Jehovas måde at tænke på overgår verdens?
-
-
Hvem former din tankegang?Vagttårnet (studieudgave) – 2018 | November
-
-
15 Hvis vi skal kunne forny vores tankegang så den stemmer med Jehovas, er det imidlertid nødvendigt at vi ‘ikke længere lader os forme af denne verden’. Vi må altså holde op med at lytte til tanker og synspunkter der konflikter med Guds. Hvor vigtigt det er, kan illustreres på denne måde: En mand forsøger at få et bedre helbred ved at spise sund mad. Men hvis han regelmæssigt også spiser små portioner fordærvet mad, hvad er det så værd? Noget lignende gælder vores sind. Det er godt at vi nærer det med Jehovas tanker, men det vil have stærkt begrænset værdi hvis vi samtidig besmitter det med verdens holdninger.
16. Hvad må vi beskytte os mod?
16 Kan vi helt undgå verdens tanker? Nej, vi vil indimellem blive udsat for dens holdninger og idéer, for vi kan ikke forlade verden i bogstavelig forstand. (1. Kor. 5:9, 10) Når vi er i forkyndelsen, vil vi for eksempel ofte støde på forkerte opfattelser. Vi kan altså ikke undgå at komme i berøring med holdninger og synspunkter der er i modstrid med Guds, men der er ingen grund til at begynde at reflektere over dem eller acceptere dem. Ligesom Jesus må vi resolut afvise tanker som Satan kunne udnytte. Og vi må beskytte os selv ved ikke at udsætte os unødigt for verdens tanker. – Læs Ordsprogene 4:23.
17. Hvordan undgår vi at udsætte os unødigt for verdens tankegang?
17 Vi må for eksempel passe på med hvem vi vælger som vores nære venner. Bibelen advarer om at hvis vi kommer meget sammen med mennesker der ikke tjener Jehova, vil deres tankegang smitte af på os. (Ordsp. 13:20; 1. Kor. 15:12, 32, 33) Vi må også være selektive når vi vælger underholdning. Ved at afvise underholdning som støtter evolutionsteorien eller stiller vold eller seksuel umoral i et positivt lys, undgår vi at forgifte vores sind med tanker der er “imod kundskaben om Gud”. – 2. Kor. 10:5.
Hjælper du dine børn til at undgå skadelig underholdning? (Se paragraf 18, 19)
18, 19. (a) Hvorfor må vi være ekstra opmærksomme på forkerte tanker der præsenteres på indirekte måder? (b) Hvilke spørgsmål må vi stille os selv, og hvorfor?
18 Det er også vigtigt at vi genkender og afviser verdens tanker når vi bliver præsenteret for dem på mindre iøjnefaldende måder. En nyhedshistorie kan for eksempel være vinklet så den favoriserer nogle bestemte politiske holdninger. En reportage afspejler måske verdens holdninger til hvad mennesker kan præstere, og hvad der er succes. Nogle film og bøger indeholder moraler som “mig først” eller “familien kommer først” og får dem til at virke fornuftige og tiltalende – endda rigtige. Den slags holdninger er uforenelige med Bibelens vejledning om at det gavner vores familie og styrker vores selvværd at elske Jehova mere end alt andet. (Matt. 22:36-39) Selv visse børnebøger og tegnefilm der ellers virker tilforladelige, kan ubemærket danne grobund for at børn accepterer umoralske handlinger.
19 Der er selvfølgelig ikke noget forkert ved underholdning der ikke strider mod Guds normer. Men vi gør klogt i at spørge os selv: ‘Genkender jeg verdens tanker selv når de præsenteres mere indirekte? Beskytter jeg mine børn – og mig selv – mod visse tv-programmer, bøger og blade? Hjælper jeg mine børn til at have Jehovas syn på tingene når de bliver udsat for verdens idéer og holdninger?’ Når vi er i stand til at skelne mellem Guds tanker og verdens tanker, kan vi undgå at lade os “forme af denne verden”.
-