„Og de blev levende og herskede som konger sammen med Messias i tusind år.“ (Åbenbaringen 20:4c)

13. (a) Hvordan skal vi opfatte længden af de tusind år som de 144.000 hersker i, og hvorfor? (b) Hvordan betragtede Papias fra Hierapolis de tusind år? (Se fodnoten.)

¹³ De skal herske og dømme i tusind år. Er det bogstaveligt tusind år, eller skal det opfattes symbolsk som en lang periode af ubestemt varighed? „Tusinder“ kan betegne et stort, ikke nærmere bestemt antal, som i Første Samuelsbog 21:11. Men her skal „tusind“ opfattes bogstaveligt, eftersom perioden nævnes tre gange i Åbenbaringen 20:5-7 som „de tusind år“. Paulus omtalte denne domstid som „en dag“ da han erklærede: „[Gud] har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed.“ (Apostelgerninger 17:31) Eftersom Peter fortæller at én dag for Jehova er som tusind år, stemmer det udmærket at denne domsdag rent bogstaveligt varer tusind år.c — 2 Peter 3:8.

„Men de skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Åbenbaringen 20:6b) Sammen med Jesus vil de udgøre den eneste regering i tusind år. Med deres præstetjeneste, hvorved de forvalter værdien af Jesu fuldkomne offer, vil de føre lydige mennesker frem til åndelig, moralsk og legemlig fuldkommenhed. Med deres tjeneste som konger vil de sørge for at der opbygges et verdensomspændende menneskesamfund der afspejler Jehovas retfærdighed og hellighed. Og som dommere i tusind år vil de sammen med Jesus kærligt føre lydige mennesker frem til målet, det evige liv. — Johannes 3:16.