-
Slangens hoved knusesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
og han vil gå ud og vildlede de nationer der er ved jordens fire hjørner, Gog og Magog, for at samle dem til krigen. Tallet på disse er som sandet ved havet.
-
-
Slangens hoved knusesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
21. Hvordan gør Satan nu et sidste forsøg, og hvorfor skulle det ikke overraske os at nogle vil følge Satan, selv efter tusindårsriget?
21 Hvordan vil Satans sidste forsøg forme sig? Han vildleder „de nationer der er ved jordens fire hjørner, Gog og Magog,“ og samler dem „til krigen“. Hvem kunne dog stille sig på Satans side efter tusind års glædeligt og opbyggende teokratisk styre? Vi må ikke glemme at Satan var i stand til at vildlede det fuldkomne menneskepar som levede lykkeligt i Edens paradis. Det lykkedes ham også at vildføre himmelske engle som havde set det oprindelige oprørs dårlige resultater. (2 Peter 2:4; Judas 6) Vi skal derfor ikke blive overraskede over at nogle fuldkomne mennesker vil blive lokket til at følge Satan, selv efter at Guds rige har udøvet sit herlige herredømme i tusind år.
22. (a) Hvad ligger der i udtrykket „de nationer der er ved jordens fire hjørner“? (b) Hvorfor kaldes oprørerne „Gog og Magog“?
22 Bibelen kalder disse oprørere „nationer der er ved jordens fire hjørner“. Det vil ikke sige at menneskeheden igen vil være blevet opdelt i adskilte nationale grupper. Det betyder blot at de der gør oprør vil skille sig ud fra Jehovas retfærdige og loyale tjenere og lægge den samme dårlige ånd for dagen som nationerne gør i dag. Ligesom Gog fra Magog i Ezekiels profeti vil de „udtænke en ond plan“ med det mål at gøre det af med det teokratiske styre på jorden. (Ezekiel 38:3, 10-12) Det er derfor de kaldes „Gog og Magog“.
23. Hvad vil det sige at oprørernes antal er „som sandet ved havet“?
23 Tallet på dem der slutter sig til Satan i hans oprør vil være „som sandet ved havet“. Hvor mange er det? Der er ikke fastsat noget antal. (Jævnfør Josua 11:4; Dommerbogen 7:12.) Oprørernes endelige antal vil afhænge af hvordan hver enkelt reagerer på Satans bedrageriske kneb. Det vil dog uden tvivl være et betragteligt antal, for de vil føle at de er stærke nok til at overvinde „de helliges lejr og den elskede by“.
24. (a) Hvad er „den elskede by“, og hvordan kan oprørerne omringe den? (b) Hvad betegner „de helliges lejr“?
24 „Den elskede by“ må være den by den herliggjorte Jesus Kristus omtaler for sine disciple i Åbenbaringen 3:12 og som han kalder „min Guds by, det ny Jerusalem, som kommer ned fra himmelen fra min Gud“. Hvordan kan de jordiske styrker ’omringe’ denne himmelske organisation? Ved at omringe „de helliges lejr“. En lejr ligger uden for en by; „de helliges lejr“ må derfor betegne dem der befinder sig på jorden uden for det himmelske ny Jerusalem og som loyalt støtter Jehovas regeringsordning. Når oprørerne under Satans ledelse angriber disse trofaste, vil Herren Jesus betragte det som et angreb på ham selv. (Mattæus 25:40, 45) Disse „nationer“ vil forsøge at udslette alt hvad det himmelske ny Jerusalem har udrettet på jorden i forbindelse med at gøre den til et paradis. Når de angriber „de helliges lejr“ angriber de derfor også „den elskede by“.
-