-
Hånden — smidig og smukVågn op! – 1988 | 8. juni
-
-
SITUATIONEN var kritisk. En ung pige havde fået hovedpulsåren i det ene ben revet over ved en motorcykelulykke. Nu var hun lige blevet bragt ind i hospitalets modtagelse, hvor der ikke var nogen kirurgiske instrumenter hvormed den kraftige blødning kunne standses. Hvad kunne lægen gøre?
„Jeg brugte hånden som klemme,“ fortæller professor Napier i sin bog Hands, „idet jeg så godt jeg kunne pressede arterien sammen mellem pege- og tommelfingeren. Til sidst fik jeg bundet et stykke tråd — det eneste jeg kunne få fat i — rundt om arterien, hvilket standsede blodtabet. . . . Det er kun med hænderne man så hurtigt og effektivt kan klare en sådan nødsituation. Kun de færreste patienter er klar over hvordan en velanbragt finger under en operation har reddet deres liv.“
Sådanne greb ville være umulige hvis ikke tommelfingeren havde et sadelled. (Se billedet.) Sadelleddets udformning tillader næsten lige så stor bevægelighed som skulderens kugleled, men i modsætning til dette behøver sadelleddet ikke støtte fra omliggende muskler. Det er grunden til at tommelfingeren i samarbejde med fingerspidserne kan udføre yderst fint afpassede bevægelser.
Prøv engang at vende siderne i dette blad eller at samle en lille genstand op uden at bruge tommelfingeren. En sydafrikansk læge har sagt: „Jeg har lagt utallige tommelfingre i skinner, og når patienterne kommer op til mig igen siger de som regel at de aldrig havde forestillet sig at de brugte tommelfingeren så meget.“
Menneskets hånd, med en tommelfinger der samarbejder med de øvrige fingre, er et alsidigt redskab.
-
-
Hånden — smidig og smukVågn op! – 1988 | 8. juni
-
-
[Illustrationer på side 5]
Tommelfingerens sadelled muliggør større bevægelighed end de øvrige fingres tilsvarende led
-