-
Jehovas „tider og perioder“Vagttårnet – 1986 | 15. april
-
-
I Prædikeren 3:1 står der: „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen.“ Dette er sandt for menneskets vedkommende, men det gælder i endnu højere grad for Skaberen. Han har fastsatte tider og perioder til gennemførelsen af sine hensigter. Hvis vi ikke bringer vort liv i overensstemmelse med dem, vil al tilrettelæggelse af vor tilværelse efter kalender og klokkeslæt i sidste ende vise sig at være omsonst.
5 Hvorfor det? Fordi Jehova har en hensigt med jorden og med menneskene på den; ellers ville han ikke have skabt dem. Hvis vi ikke bringer vort liv i overensstemmelse med denne hensigt, vil der ikke være nogen plads for os i den. Og hans hensigt vil blive gennemført med stor præcision til den fastsatte tid. Han siger: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.
-
-
Jehovas „tider og perioder“Vagttårnet – 1986 | 15. april
-
-
Guds hensigt med de sagtmodige
12, 13. Hvad er Guds hensigt med jorden og menneskene?
12 Da Gud skabte mennesket var det imidlertid hans hensigt at hele jorden efterhånden skulle blive et paradis som Edens have, beboet af fuldkomne, lykkelige mennesker der levede sammen i enhed. (1 Mosebog 1:26-28; 2:15; Esajas 45:18) Denne hensigt har oprørske mennesker og onde åndeskabninger ikke formået at kuldkaste. Gud har sine tider og perioder, og han vil gennemføre sin hensigt til den tid han har fastsat til det. Han vil ikke give en menneskelig regeringsudøvelse som er uafhængig af ham, lov til at blive ved roret ud over den tid han har fastsat.
13 Jesus nærede fuld tillid til at Guds hensigt med jorden ville blive gennemført. Til den forbryder der i nogen grad viste tro på ham, sagde han: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) Jesus talte her om det jordiske paradis der skulle komme. Ved en tidligere lejlighed havde han sagt: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Mattæus 5:5) Da Jesus sagde dette, havde han sandsynligvis Salme 37:11 i tanke. Her står der: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“
14. Hvilken slags mennesker vil arve jorden?
14 Hvem er det der skal arve jorden? I Salme 37:34 siges der: „Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse. Når de ugudelige udryddes, ser du det.“ Vers 37 og 38 tilføjer: „Mærk dig den uangribelige og hold øje med den retskafne, for den mand har en fremtid med fred. Men overtræderne tilintetgøres, hver og én; de ugudeliges fremtid afskæres.“ De der skal arve jorden må altså lære Jehova at kende og stole på hans løfter, og han må anse dem for at være uangribelige og retskafne fordi de adlyder hans love. Som det siges i Første Johannesbrev 2:17: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“
15. Hvilken begivenhed må finde sted før der på verdensplan kan ske væsentlige forandringer til det bedre?
15 Disse forandringer vil imidlertid kræve en omfattende indgriben i den nuværende tingenes ordning. Først og fremmest må alle jordens nuværende regeringer fjernes, eftersom menneskers herredømme aldrig har resulteret i ønskværdige forhold. Disse begivenheder vil ryste jorden, men Jehova er absolut i stand til at fremkalde dem. Bibelen siger for eksempel om ham: „Han ændrer tider og perioder, fjerner konger og indsætter konger.“ — Daniel 2:21.
Modstanderne fjernes
16, 17. (a) Hvordan handlede Jehova med den Farao der stillede sig i vejen for hans hensigt? (b) Hvordan blev Jehovas profetiske ord bekræftet?
16 Husk på hvad Gud har gjort ved mægtige herskere og dynastier i fortiden, især ved dem som forsøgte at stille sig i vejen for gennemførelsen af hans hensigter. Sådanne herskere og deres riger har han knust og strøet for vinden som støv. Der var for eksempel Ægyptens Farao, der holdt Guds folk som trælle. Jehova havde en hensigt med sine tjenere, og han sendte Moses til Farao for at befri dem. Men i stedet for at løslade folket, sagde Farao arrogant: „Hvem er Jehova, at jeg skulle adlyde hans røst?“ Og han fortsatte: „Jeg kender overhovedet ikke Jehova, og hvad mere er, jeg vil ikke sende Israel bort.“ — 2 Mosebog 5:2.
17 Jehova gav Farao mange lejligheder til at ændre sind. Men den ene gang efter den anden blev hans hjerte forhærdet, som det hedder i Anden Mosebog 11:10; han blev stædig. Jehovas magt er imidlertid uimodståelig. Da hans fastsatte tid var inde, druknede han Farao og hans militærmagt i Det røde Hav. Anden Mosebog 14:28 siger: „Ikke så meget som én af dem var tilbage.“ Men Jehova beskyttede og udfriede sine tjenere. Og det skete netop til den tid som Jehovas profetiske ord havde forudsagt, nemlig ved udløbet af den periode på 400 år som han havde omtalt for sin trofaste tjener Abraham århundreder i forvejen.
18. Hvad gjorde Jehova ved kong Nebukadnezar af Babylon, og hvorfor?
18 Tænk også på kong Nebukadnezar af Babylon. Han pralede af sin magt og sine bedrifter, som var han en gud. Men Daniel 4:31 siger at „mens ordet endnu var i kongens mund, lød en røst fra himmelen: ’Det siges dig, kong Nebukadnezar: „Riget er taget fra dig.“’“ Jehova sagde til ham at han ville blive fornedret til at leve som markens dyr indtil, som det hedder i vers 32, han erkendte „at den Højeste er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han ønsker“. Og det var nøjagtig hvad der skete, netop til Jehovas fastsatte tid.
19. Hvorfor kom Jehovas ugunstige dom over Babylon og dette riges regent, Belsazzar?
19 Babylons sidste konge hed Belsazzar. I hans regeringstid var Jehovas tid inde til at lade dette dyriske rige falde. Hvorfor? Fordi babylonierne holdt Jehovas folk i fangenskab, hvorved de smædede ham. Det femte kapitel i Daniels bog fortæller at Belsazzar holdt en stor fest for tusind af sine embedsmænd. Derefter berettes det at Belsazzar befalede „at man skulle hente de guld- og sølvkar som hans fader Nebukadnezar havde fjernet fra templet [Jehovas tempel] der havde været i Jerusalem, . . . og kongen og hans stormænd, hans medhustruer og hans konkubiner drak af dem“. (Daniel 5:2, 3) Læg mærke til hvad de derefter gjorde. „De drak vin, og de priste guder af guld og sølv, kobber, jern, træ og sten.“ (Daniel 5:4) Det var blasfemi og en hån mod Jehova at de drak af de hellige kar der havde været brugt i tilbedelsen af ham. Ved at bøje sig for deres falske guder tilbad de i virkeligheden Satan.
20, 21. Hvilket budskab overbragte Daniel Belsazzar, og hvordan gik det i opfyldelse?
20 Men i selv samme øjeblik skete der noget chokerende. På paladsets væg så man fingrene af en hånd i færd med at skrive! Det forskrækkede kongen så meget at han ’skiftede ansigtsfarve, og hans tanker forfærdede ham, og hans hofteled blev slappe, og hans knæ slog mod hinanden’. (Daniel 5:6) Ingen af Belsazzars religiøse rådgivere kunne tyde skriften, og derfor blev Jehovas tjener Daniel tilkaldt. Han fortalte kongen at det var et budskab fra Jehova, og at det lød: „Gud har talt dit riges dage og gjort ende på det. . . . du er blevet vejet på vægten og fundet for let. . . . dit rige er blevet delt og givet til mederne og perserne.“ — Daniel 5:26-28.
21 Samme nat trængte de medo-persiske hære ind i byen gennem porte som man uforsigtigt havde ladet stå åbne. Beretningen slutter i vers 30 med ordene: „Samme nat blev . . . kong Belsazzar dræbt.“ Efter Babylons fald kunne Jehovas folk vende tilbage til dets land efter nøjagtig 70 års fangenskab. Dermed blev den tidsplan Jehova havde meddelt gennem Jeremias, punktligt overholdt. — Jeremias 29:10.
22, 23. Hvad gjorde Jehova i forbindelse med kong Herodes Agrippa I, der i det første århundrede forfulgte de kristne?
22 Kong Herodes Agrippa I var den sidste hersker over Palæstina (som dengang — i det første århundrede — var en del af romerriget). Herodes fængslede apostelen Peter og forfulgte også andre kristne. Han lod endog apostelen Jakob henrette. (Apostelgerninger 12:1, 2) Han foranstaltede også kamplege, hvor gladiatorer kæmpede til døden, og andre hedenske former for underholdning. Alt dette stred mod hans påstand om at være en gudfrygtig mand der tjente Gud.
23 Men så kom det tidspunkt da Jehova ville gøre det af med denne modstander. Apostelgerninger 12:21-23 beretter: „På en fastsat dag iførte Herodes sig kongelig dragt, satte sig på dommersædet og holdt en tale til dem. Da begyndte det forsamlede folk at råbe: ’En guds røst, og ikke et menneskes!’“ Hvad skete der så? Bibelen siger: „Øjeblikkelig slog Jehovas engel ham, fordi han ikke gav Gud æren; og han blev ædt op af orme og udåndede.“ Det var endnu et eksempel på at Jehova „fjerner konger“, som Daniel 2:21 sagde.
24. Hvad er disse historiske begivenheder et vidnesbyrd om?
24 Historiske begivenheder som disse er et vidnesbyrd om at Jehova har sine tider og perioder, at han har en fastsat tid til gennemførelsen af sine hensigter. De viser også at han så afgjort magter at gennemføre sin hensigt og omdanne denne jord til et paradis hvor „retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.
-