-
Hvem kan stå sig mod fyrsternes Fyrste?Giv agt på Daniels profeti!
-
-
„I deres riges sidste tid, når overtræderne fuldender deres værk, vil der fremstå en konge med bistert ansigt og med forstand på dobbeltbundet tale.
-
-
Hvem kan stå sig mod fyrsternes Fyrste?Giv agt på Daniels profeti!
-
-
17. (a) Hvilken forbindelse er der mellem England og Romerriget? (b) Hvilken forbindelse er der mellem Det Britiske Imperium og Makedoniens og Grækenlands hellenistiske rige?
17 Hvem er da ifølge verdenshistorien den aggressive „konge med bistert ansigt“? England var en udløber af Romerriget mod nordvest. Frem til begyndelsen af det femte århundrede var der romerske provinser i det der nu er England. I tidens løb gik Romerriget i forfald, men den græsk-romerske civilisations indflydelse fortsatte med at gøre sig gældende i England og andre dele af Europa som havde været under romersk herredømme. Den mexicanske digter, forfatter og nobelpristager Octavio Paz skriver: „Da Romerriget gik i opløsning, trådte Kirken i stedet.“ Og han siger videre: „Både kirkefædrene og senere lærde indpodede græsk filosofi i den kristne lære.“ Og filosoffen og matematikeren Bertrand Russell siger: „Vestens kultur, der er udsprunget af græske kilder, bygger på en filosofisk og videnskabelig tradition, der begyndte i Milet [en græsk by i Lilleasien] for 2500 år siden.“ Man kan derfor sige at Det Britiske Imperiums kultur har rødder i Makedoniens og Grækenlands hellenistiske rige.
18. Hvem er det lille horn der blev „en konge med bistert ansigt“ i „endens tid“? Forklar nærmere.
18 I 1763 havde Det Britiske Imperium besejret sine store rivaler, Spanien og Frankrig. Fra da af viste det sig tydeligt at være herre på havet og bibelprofetiens syvende verdensmagt. Selv efter at de 13 amerikanske kolonier havde løsrevet sig fra England i 1776 og havde dannet Amerikas Forenede Stater, voksede Det Britiske Imperium og kom til sidst til at dække en fjerdedel af jordens flade og omfatte en fjerdedel af dens befolkning. Den syvende verdensmagt blev endnu stærkere da Amerikas Forenede Stater sammen med England dannede den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Økonomisk og militært var denne verdensmagt virkelig blevet „en konge med bistert ansigt“. Det lille horn der blev en ’bister’ politisk magt i „endens tid“, er altså den anglo-amerikanske verdensmagt.
-