Gavnlig oplæring i denne kritiske tid

„Dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare være her. . . . Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild.“ — 2 TIMOTEUS 3:1, 13.

1, 2. Hvorfor bør vi være interesserede i hvilken oplæring vi modtager?

BLIVER du hjulpet, eller bliver du skadet? Bliver dine problemer løst, eller bliver de forværret? Af hvad? Af den oplæring du modtager. Ja, undervisning og oplæring kan have stor indflydelse på dit liv — enten i gavnlig eller i skadelig retning.

² Tre universitetslærere har for nylig foretaget en undersøgelse af dette forhold og fremlagt deres resultater i tidsskriftet Journal for the Scientific Study of Religion. Sandt nok har de sikkert ikke udspurgt netop dig eller din familie. Men de resultater de er nået frem til, viser at der er en tydelig forbindelse mellem den oplæring man modtager og ens evne til at klare den kritiske tid vi lever i. Vi vil se nærmere på resultaterne af deres undersøgelse i næste artikel.

3, 4. Hvad viser at vi lever i kritiske tider?

³ Allerførst vil vi gerne spørge: Synes du også at den tid vi lever i, er vanskelig at klare? Hvis svaret er ’ja’, vil det sikkert interessere dig at se nogle vidnesbyrd om at vor tid faktisk er omtalt i Bibelen som ’kritiske tider der er vanskelige at klare’. (2 Timoteus 3:1-5) Folk er berørt af de vanskelige forhold på forskellige måder. Vi har sikkert alle hørt om lande der er splittede fordi forskellige grupper kæmper om den politiske magt. Andre steder skyldes de blodige stridigheder religiøse eller etniske forskelle, og det er ikke kun soldaterne det går ud over. Talrige kvinder og børn er blevet mishandlet, og mange ældre har hverken mad eller husly. Utallige gennemgår store lidelser. Dette har udløst en kolossal flygtningestrøm, med alle de problemer det indebærer.

⁴ Vor tid er også kendetegnet af økonomiske problemer, der giver sig udslag i lukkede fabrikker, arbejdsløshed, inflation, tab af sociale goder, og færre penge til mad — og sådan kunne vi sikkert nævne mange flere sørgelige følger af de økonomiske problemer. Verden over lider millioner desuden på grund af hungersnød og sygdomme. Hvem har ikke set de forfærdelige billeder fra Østafrika, af udhungrede mænd, kvinder og børn? Millioner af andre gennemgår de samme lidelser i visse asiatiske lande.

5, 6. Hvorfor kan det siges at også sygdom er et dominerende træk ved disse kritiske tider?

⁵ Vi har alle hørt om skræmmende sygdomme der bliver mere og mere udbredte. Den 25. januar 1993 skrev The New York Times: „Godt hjulpet af løse kønslige forhold, hykleri og vilkårlig prævention er Latinamerikas AIDS-epidemi på vej til at overgå epidemien i De Forenede Stater. . . . Denne udvikling skyldes for en stor del et stigende antal smittede . . . kvinder.“ I oktober 1992 skrev U.S.News & World Report: „Det er kun tyve år siden at USA’s medicinaldirektør priste en af de største lægelige triumfer nogen sinde og bekendtgjorde at det var på tide at ’glemme alt om infektionssygdomme’.“ Men hvordan ser det ud nu? Rapporten fortsætter: „Hospitalerne oversvømmes igen af ofre for lidelser man troede var nedkæmpet. . . . Mikroberne udvikler stedse mere snedige genetiske strategier der sætter dem i stand til at distancere udviklingen af nye antibiotika. . . . ’Vi er på vej ind i en ny æra med infektionssygdomme.’“

⁶ Lad os tage et eksempel: Bladet Newsweek skrev den 11. januar 1993: „Malariaparasitter inficerer nu hen ved 270 millioner mennesker årligt, dræber op til to millioner . . . og forårsager mindst 100 millioner tilfælde af akut sygdom. . . . Samtidig bliver sygdommen mere og mere upåvirkelig af de lægemidler der tidligere kunne helbrede den. . . . Det kan snart vise sig at nogle varianter af sygdommen ikke kan behandles.“ En frygtindgydende tanke!

7. Hvordan reagerer mange i disse vanskelige tider?

⁷ Du har sikkert bemærket at mange søger hjælp til at løse deres problemer i denne kritiske tid. Nogle læser bøger om hvordan man kan overvinde stress eller helbrede en af de nye sygdomme. Andre har et fortvivlende behov for råd om ægteskabelige problemer, børneopdragelse, alkoholisme eller stofmisbrug, eller om hvordan de ikke alene skal overkomme et stresset job men også problemer på hjemmefronten. Ja, de har hårdt brug for hjælp! Måske kæmper du også med et personligt problem eller med sygdom, arbejdsløshed eller økonomiske vanskeligheder. Selv om et påtrængende problem kan synes uløseligt, er der grund til at spørge: ’Hvorfor er netop vor tid så kritisk, så vanskelig at klare?’

8. Hvorfor bør vi søge indsigt og vejledning i Bibelen?

⁸ Før vi kan løse de problemer vi står over for, og finde tilfredshed i livet nu og i fremtiden, må vi vide hvorfor den tid vi lever i, er så kritisk. Det betyder at vi må tage Bibelen med i vore overvejelser. Hvorfor lige Bibelen? Fordi kun Bibelen indeholder nøjagtige profetier, det vil sige historie nedskrevet på forhånd, ting som kan vise os hvad årsagen er til den nuværende vanskelige situation, hvor vi befinder os på tidens strøm, og hvad fremtiden vil bringe.

Et historisk eksempel

9, 10. Hvordan gik Jesu profeti i Mattæus, kapitel 24, i opfyldelse i det første århundrede?

⁹ Vagttårnet for 15. februar 1994 indeholdt en bemærkelsesværdig gennemgang af Jesu dramatiske profeti i Mattæus, kapitel 24. Hvis vi slår op i Bibelen på dette kapitel, kan vi se i vers 3 at Jesu apostle bad ham om et tegn på hans fremtidige nærværelse og afslutningen på tingenes ordning. Som det fremgår af versene 5 til 14, profeterede Jesus om falske messiasser, krige, fødevaremangel, forfølgelse af de kristne, lovløshed og en omfattende forkyndelse af Guds rige.

¹⁰ Historien viser at alt dette indtraf i løbet af endens tid for den jødiske tingenes ordning. Hvis vi havde levet dengang, havde vi nok også syntes at dét var en kritisk tid. Men det var alt sammen kun optakten til et klimaks, nemlig den største trængsel der nogen sinde havde ramt Jerusalem og den jødiske ordning. Fra vers 15 kan vi læse om hvad der skete efter at romerne havde angrebet Jerusalem i år 66 e.v.t. Disse begivenheder nåede deres højdepunkt i den trængsel Jesus omtalte i vers 21 — Jerusalems ødelæggelse i år 70, den værste trængsel der nogen sinde var overgået byen. Men, som vi er klar over, standsede den historiske udvikling ikke her, og det sagde Jesus heller ikke at den ville. Fra vers 23 til 28 viser Jesus at der ville indtræffe andre betydningsfulde begivenheder efter trængselen i år 70.

11. Hvorfor har opfyldelsen af Mattæus, kapitel 24, i det første århundrede, betydning i vor tid?

¹¹ I dag vil nogle måske være tilbøjelige til at trække ligegyldigt på skulderen ad dette. Men deri vil de begå en alvorlig fejl. Opfyldelsen af profetien dengang har nemlig stor betydning. Hvorfor? Fordi de begivenheder der fandt sted under afslutningen på den jødiske tingenes ordning — krigene, hungersnøden, jordskælvene, pesten og forfølgelsen — skulle finde deres modstykke i en større opfyldelse efter at „nationernes fastsatte tider“ var udløbet i 1914. (Lukas 21:24) Mange der lever nu har oplevet den første verdenskrig, da denne nutidige opfyldelse tog sin begyndelse. Og de af os der er født efter 1914, har set at Jesu profeti er gået i opfyldelse siden da. Begivenhederne i verden her i det 20. århundrede, viser at vi lever ved afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning.

12. Hvad kan vi ifølge Jesus forvente at få at se?

¹² Det vil sige at den „trængsel“ der er omtalt i vers 29, ligger foran os. Den vil omfatte himmelfænomener som vi måske slet ikke kan forestille os. Vers 30 viser at folk til den tid vil se et andet tegn — et tegn der viser at ødelæggelsen er nær. Ifølge parallelberetningen i Lukas 21:25-28 vil mennesker til den tid ’besvime på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord’. I Lukas’ beretning står der også at de kristne på det tidspunkt vil løfte deres hoveder fordi deres befrielse er meget nær.

13. Hvilke to vigtige punkter fortjener vor opmærksomhed?

¹³ ’Det er alt sammen meget godt,’ tænker du måske, ’men jeg troede at det handlede om hvordan jeg kan klare den kritiske tid vi lever i.’ Det gør det også. Men først vil vi finde frem til de største problemer og se hvordan vi kan undgå dem. Dernæst vil vi se hvordan oplæringen fra Bibelen kan hjælpe os til at få et bedre liv nu. Lad os i den forbindelse slå op på Andet Timoteusbrev, kapitel 3. Her finder vi en profeti der kan hjælpe os.

En profeti om vor tid

14. Hvorfor er der grund til at tro at det kan være gavnligt at gennemgå Andet Timoteusbrev 3:1-5?

¹⁴ Gud inspirerede apostelen Paulus til at skrive til en trofast kristen mand ved navn Timoteus. Hans brev indeholdt megen god vejledning der hjalp Timoteus til at leve et bedre og lykkeligere liv. En del af det Paulus skrev, gælder først og fremmest vor tid. Selv om du måske er godt kendt med denne passage, så læg nøje mærke til hvad der står mens vi nu læser de profetiske ord Paulus skrev i Andet Timoteusbrev 3:1-5: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“

15. Hvorfor bør Andet Timoteusbrev 3:1 være af særlig interesse for os der lever i dag?

¹⁵ Her nævnes 19 forhold. Før vi kommer nærmere ind på disse forhold og finder ud af hvordan vi kan få gavn af Paulus’ ord, vil vi betragte profetien i sin helhed. Se igen på vers 1. Paulus forudsagde at der i „de sidste dage“ skulle være „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Hvilke „sidste dage“ er der tale om? Der har været mange perioder der kunne betegnes som de sidste dage — lige fra Pompejis sidste dage til de sidste dage for en konge eller en herskerslægt. Også Bibelen omtaler flere forskellige perioder som de sidste dage, for eksempel de sidste dage for den jødiske ordning. (Apostelgerninger 2:16, 17) Jesus har imidlertid givet os mulighed for at forstå hvorfor „de sidste dage“ Paulus talte om, sigtede til vor tid.

16. Hvilken situation i vor tid blev forudsagt i lignelsen om hveden og ukrudtet?

¹⁶ Jesus fremholdt en lignelse om hvede og ukrudt. Begge dele blev sået i en mark og fik lov at vokse op. Jesus sagde at hveden og ukrudtet symboliserer mennesker — sande kristne og falske kristne. Vi nævner denne lignelse fordi den viser os at der skulle gå et langt stykke tid før afslutningen af hele den onde ordning indtraf. Når afslutningen kom, ville noget stå i fuldt flor. Hvad var det? Det var frafaldet, dét at mennesker ville vende sig bort fra den sande kristendom — hvilket skulle resultere i en stor høst af ugudelighed. Andre bibelprofetier bekræfter at dette skulle ske i løbet af de sidste dage for den verdensomspændende onde ordning. Og det er her vi befinder os i dag; ved afslutningen på denne tingenes ordning. — Mattæus 13:24-30, 36-43.

17. Hvilke sideløbende oplysninger giver Andet Timoteusbrev om afslutningen på tingenes ordning?

¹⁷ Hvad betyder dette for os? Jo, Andet Timoteusbrev 3:1-5 giver os et sideordnet vidnesbyrd om at de kristne ville være omgivet af ondskab i de sidste dage, ved afslutningen på denne tingenes ordning. Paulus sagde ikke at de 19 forhold han omtalte, ville være det væsentligste vidnesbyrd om at de sidste dage var en realitet. Han advarede snarere om hvad vi ville komme ud for i de sidste dage. Vers 1 taler om „kritiske tider“. Det udtryk der er brugt i den græske grundtekst betyder ordret ’strenge (eller voldsomme) fastsatte tider’. Er det ikke sandt at tiderne er strenge og voldsomme? Denne inspirerede passage giver os yderligere guddommelig indsigt i den tid vi lever i.

18. Hvad bør vi lægge vægt på når vi studerer Paulus’ profetiske ord?

¹⁸ Ved at undersøge denne profeti vil vi mere klart kunne se hvorfor vor tid er så kritisk eller vanskelig at klare. Husk i den forbindelse hvad formålet er, nemlig (1) at finde frem til hvad det er for problemer der gør vor tid vanskelig at klare — så vi kan undgå dem; og (2) at følge den gavnlige oplæring der kan hjælpe os til at få et bedre liv. Vi vil derfor ikke lægge vægt på de negative aspekter, men fokusere på den oplæring der kan hjælpe os og vore familier i disse „tider som er vanskelige at klare“.

Rige velsignelser at hente

19. Hvilke vidnesbyrd har vi set om at mennesker er egenkærlige?

¹⁹ Paulus forudsiger som det første at menneskene i de sidste dage vil være „egenkærlige“. (2 Timoteus 3:2) Hvad mener han med det? Det er rigtigt at der altid har været mennesker som var selvoptagne og egoistiske. Men der er ingen tvivl om at disse egenskaber er usædvanlig udbredte i dag, og at nogle mennesker er helt ekstremt selviske. Inden for politik og handel er egoisme nærmest normen. Mænd og kvinder søger magt og berømmelse for enhver pris, og uden hensyn til om det går ud over andre — for egenkærlige mennesker er ligeglade med om de skader andre. De tøver ikke med at snyde andre eller lægge sag an mod dem. Tendensen er så tydelig at mange kalder vor generation for „jeg-generationen“.

20. Hvordan står Bibelens vejledning i kontrast til den fremherskende egenkærlige holdning i verden?

²⁰ Vi behøver ikke minde hinanden om de bitre erfaringer vi har haft med egenkærlige mennesker. Lad os hellere tænke på at Bibelen hjælper os ved åbenhjertigt at pege på problemet og lære os hvordan vi selv kan undgå denne snare. Om dette siger Bibelen: „Gør intet som følge af selvisk stræben eller et billigt ønske om at prale, men vær ydmyge over for hinanden idet I altid regner andre for bedre end jer selv. Og vær opmærksomme på hinandens interesser, ikke blot på jeres egne.“ „Hav ikke højere tanker om dig selv end du bør have. Vær i stedet beskeden i din tankegang.“ Disse gode råd findes i Filipperbrevet 2:3, 4 og Romerbrevet 12:3, ifølge Today’s English Version.

21, 22. (a) Hvilke overvældende vidnesbyrd er der om at denne vejledning er gavnlig i dag? (b) Hvilken virkning har Guds vejledning haft på enkeltpersoner?

²¹ Nogle vil måske indvende: ’Det lyder udmærket, men det er umuligt at efterleve i hverdagen.’ Nej, det er det ikke. Der findes ganske almindelige mennesker i dag som følger disse råd. I 1990 udgav Oxford-universitetets forlag en bog ved navn The Social Dimensions of Sectarianism (Sektvæsenets sociale dimensioner). Det 8. kapitel i bogen hedder „Jehovas vidner i et katolsk land“. Det beskriver en undersøgelse der er foretaget i Belgien og siger blandt andet: „Når de adspurgte kom ind på hvad der var så tiltalende ved at blive et [Jehovas] vidne, bortset fra det tiltalende ved selve ’sandheden’, nævnte de undertiden flere særtræk. . . . Hjertelighed, venlighed, kærlighed og enhed var det der blev nævnt oftest, men ærlighed og en personlig indsats for at ’efterleve Bibelens principper’ var også egenskaber som Vidnerne satte højt.“

²² Denne beskrivelse kan måske sammenlignes med et billede taget med et vidvinkelobjektiv. Hvis man i stedet brugte et teleobjektiv, kunne man tage mange nærbilleder af detaljer, det vil sige, se nærmere på mange personlige erfaringer. Disse billeder ville skildre mænd der engang var hovmodige, herskesyge eller egoistiske, men som nu er blevet milde, kærlige ægtemænd og fædre der har omsorg for deres hustru, børn og andre, og kvinder der engang var dominerende eller ligeglade med deres medmennesker, men som nu hjælper andre til at lære den sande kristendom at kende. Der findes i tusindvis af eksempler på dette. Og hvis vi skal være ærlige, vil vi så ikke langt hellere være sammen med den slags mennesker end med mænd og kvinder der udelukkende tænker på sig selv? Ville dét ikke gøre det lettere at klare de kritiske tider vi lever i? Ville vi ikke blive lykkeligere hvis vi fulgte denne vejledning fra Bibelen?

23. Hvorfor vil det være gavnligt at fortsætte gennemgangen af Andet Timoteusbrev 3:2-5?

²³ Vi har nu betragtet det første punkt Paulus nævner i Andet Timoteusbrev 3:2-5. Hvad med de andre? Vil en nøjere undersøgelse af de forskellige punkter kunne hjælpe dig til at forstå vor tids egentlige problemer, sådan at du kan vide hvad du skal gøre for at du selv og dine nærmeste kan opnå større lykke? Disse spørgsmål vil den næste artikel hjælpe dig til at få svar på.

Lad os vandre som Gud har lært os

„Lad os gå op til Jehovas bjerg . . ., og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ — MIKA 4:2.

1. Hvad ville Gud ifølge Mika gøre for sit folk i de sidste dage?

GUDS profet Mika forudsagde at der „i de sidste dage“, i vor tid, ville være mange som aktivt søgte Gud, for at tilbede ham. Disse ville tilskynde hinanden og sige: „Lad os gå op til Jehovas bjerg . . ., og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.“ — Mika 4:1, 2.

2, 3. Hvordan er Paulus’ ord om at mennesker ville være „pengekære“ gået i opfyldelse i dag?

² Vor gennemgang af Andet Timoteusbrev 3:1-5 kan hjælpe os til at se hvilke resultater man kan høste ved at blive oplært af Gud „i de sidste dage“. I den foregående artikel indledte vi med at betragte de gavnlige virkninger det får for dem som giver agt på Paulus’ advarsel og ikke er „egenkærlige“. Paulus tilføjede derefter at menneskene i vor tid også ville være „pengekære“.

³ Man behøver ikke en højere eksamen i samtidshistorie for at se hvor godt denne beskrivelse passer på vor tid. Vi har sikkert alle læst om finansmænd og topledere der ikke er tilfredse skønt de tjener millioner af kroner om året. Disse pengekære mennesker vil have mere og mere, også selv om det betyder at de må benytte ulovlige metoder. Paulus’ ord passer også på mange der ikke er velhavende, men lige så begærlige og aldrig tilfredse. Måske er der også mange af den slags mennesker dér hvor du bor.

4-6. Hvordan hjælper Bibelen kristne til ikke at blive „pengekære“?

⁴ Er den indstilling Paulus nævnte, blot en indgroet del af menneskets natur? Ikke ifølge Bibelens Forfatter, der for længe siden fremsatte denne sandhed: „Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ Læg mærke til at Gud ikke siger at ’penge er en rod til alt muligt skadeligt’, men at „kærligheden til penge“ er det. — 1 Timoteus 6:10.

⁵ Interessant nok fremgår det af de omgivende vers at nogle af de kristne i det første århundrede var rige i den nuværende ordning, hvad enten de havde arvet deres midler eller selv havde tjent dem. (1 Timoteus 6:17) Uanset vor økonomiske status giver Bibelen os altså en klar advarsel om ikke at være pengekære. Giver Bibelen andre råd om hvordan vi kan undgå denne sørgelige men meget almindelige brist? Ja, det gør den, for eksempel i Jesu bjergprædiken. Denne prædiken er berømt i hele verden for sin visdom, blandt andet ordene i Mattæus 6:26-33.

⁶ Ved en anden lejlighed talte Jesus om en rig mand der blev ved med at samle sig større velstand, men som pludselig mistede livet. Hvad var det Jesus gerne ville understrege? Han sagde: „Vogt jer for enhver form for havesyge, for selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer.“ (Lukas 12:15-21) Foruden at give råd som disse, fordømmer Bibelen dovenskab og peger på værdien af ærligt arbejde. (1 Thessaloniker 4:11, 12) Nogle vil måske indvende at en sådan lære ikke duer i vor tid. Men erfaringen har vist at det gør den.

Gavnlig oplæring

7. Hvilken grund har vi til at tro at vi med godt resultat kan følge Bibelens vejledning om rigdom?

⁷ I land efter land kan man finde mænd og kvinder fra alle sociale og økonomiske lag der har fulgt disse bibelske principper. Det har været til gavn for dem selv og deres familie; endda i en sådan grad at udenforstående har bemærket det. I bogen Religious Movements in Contemporary America (Religiøse bevægelser i nutidens Amerika), der er udgivet af Princeton-universitetets forlag, skriver en antropolog: „I [Jehovas Vidners] publikationer og i foredrag i menigheden bliver de mindet om at deres status ikke er betinget af nye biler, dyrt tøj eller en ødsel tilværelse. Samtidig skal et [Jehovas] vidne yde sin arbejdsgiver en hel dags arbejde [og være] fuldstændig ærlig . . . Sådanne egenskaber gør selv et menneske uden mange færdigheder til en nyttig ansat, og nogle [Jehovas] vidner i den nordlige del af Philadelphia [som er et fattigt område i USA] har arbejdet sig op til stillinger der indebærer et betydeligt ansvar.“ Ja, mennesker der har taget imod oplæring fra Gud gennem hans ord, er klar over hvilke egenskaber der gør det vanskeligere at klare forholdene i vor tid. Deres erfaringer viser at Bibelens lære kan hjælpe folk til at få en bedre tilværelse.

8. Hvilken forbindelse er der mellem det at folk er „pralende“, „hovmodige“ og „gudsbespottere“, og hvad indebærer disse tre begreber?

⁸ Vi kan sammenkæde de tre næste forhold Paulus nævnte — nemlig at menneskene i de sidste dage ville være „pralende, hovmodige, gudsbespottere“. Disse tre særtræk er ikke identiske, men de har alle en vis tilknytning til stolthed. Det første af de tre udtryk er „pralende“. En ordbog oplyser at det græske ord der er brugt i grundteksten, betyder „’en der giver det udseende af at være mere end der er grundlag for i virkeligheden’ eller ’en der lover mere end han kan stå ved’“. Derefter bruges betegnelsen „hovmodige“, eller ordret: „nogle som ser overlegne ud“. Og til sidst ordet „gudsbespottere“. Man er måske tilbøjelig til at forestille sig disse gudsbespottere som nogle der taler respektløst om Gud, men det græske ord indeholder også tanken om tale der er ond, bagtalerisk eller ærekrænkende over for mennesker. Paulus taler altså om bespottelse af både Gud og mennesker.

9. Hvilke holdninger tilskynder Bibelen os til at opdyrke i modsætning til de skadelige holdninger der er fremherskende?

⁹ Hvordan har du det når du er i nærheden af mennesker der svarer til Paulus’ beskrivelse — det være sig kolleger, skolekammerater eller familie? Gør de livet i vor ’kritiske tid’ lettere for én? Gør de det ikke snarere vanskeligere? Guds ord lærer os at vi skal undgå de holdninger der giver sig udslag i en sådan adfærd, for eksempel i Første Korintherbrev 4:7, Kolossenserbrevet 3:12, 13 og Efeserbrevet 4:29.

10. Hvoraf fremgår det at Jehovas folk har haft gavn af at tage imod oplæring fra Bibelen?

¹⁰ Selv om kristne er ufuldkomne, er det en stor hjælp for dem at følge denne bibelske oplæring. Det italienske tidsskrift La Civiltà Cattolica har skrevet at én af grundene til at Jehovas Vidner erfarer en stadig vækst, „er at bevægelsen giver sine medlemmer en præcis og stærk identitet“. Men hvad mente journalisten med udtrykket „en stærk identitet“? Mente han en ’pralende, hovmodig, gudsbespottelig’ indstilling og adfærd? Nej, tværtimod. Det omtalte jesuitiske tidsskrift siger at „bevægelsen giver sine medlemmer en præcis og stærk identitet, og at de i denne bliver budt hjertelig velkommen og bibringes en følelse af broderskab og samhørighed“. Er det ikke tydeligt at den oplæring Jehovas vidner modtager, er til gavn for dem?

Oplæring til gavn for familierne

11, 12. Hvordan beskrev Paulus nøjagtig den situation mange familier i dag befinder sig i?

¹¹ Vi kan behandle de fire næste særtræk under ét, eftersom de har en vis tilknytning til hinanden. Paulus forudsagde at mange i de sidste dage ville være „ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed“. To af disse egenskaber — utaknemmelighed og illoyalitet — gør sig gældende overalt. Og det er let at se hvorfor Paulus nævner dem mellem „ulydighed mod forældre“ og „uden naturlig hengivenhed“, for disse fire moralske mangler hænger sammen.

¹² Enhver opmærksom iagttager — ung eller gammel — vil sikkert indrømme at det bliver mere og mere almindeligt at børn er ulydige mod deres forældre. Mange forældre klager over at de unge ikke er taknemmelige for alt det der bliver gjort for dem. Og mange unge indvender at deres forældre ikke er loyale over for dem (eller over for familien i det hele taget), men at de har alt for travlt med arbejde, karriere og adspredelser eller bare med sig selv. Vi vil ikke forsøge at finde ud af hvem af parterne der har ret. Lad os blot betragte de sørgelige resultater. Kløften mellem forældre og børn får ofte børnene til at danne deres egne normer for moral, eller måske snarere umoral. Følgerne er blevet et hastigt stigende antal graviditeter, aborter og kønssygdomme blandt teenagere. Alt for ofte fører mangelen på naturlig hengivenhed i hjemmet til voldshandlinger. Du kan sikkert nævne eksempler fra det område du selv bor i, der viser at den naturlige hengivenhed er ved at forsvinde.

13, 14. (a) Hvorfor bør vi give agt på Bibelen, i betragtning af den sørgelige tilstand der råder i mange familier? (b) Hvilken god vejledning giver Gud angående familielivet?

¹³ Det kan også være forklaringen på at flere og flere vender sig imod nogle der engang nærmest blev betragtet som en del af deres familie, slægt, stamme eller gruppe. Som tidligere nævnt bringer vi ikke dette på bane for at fremhæve de negative aspekter af livet i dag. Vi er interesseret i at finde ud af om oplæringen ud fra Bibelen kan hjælpe os til at undgå de problemer der skyldes de dårlige egenskaber Paulus omtalte, og om det vil være til gavn for os at følge Bibelens lære. Som det fremgår af de fire eksempler på negativ adfærd vi netop har betragtet, er svaret ja.

¹⁴ Der er solid baggrund for den påstand at ingen anden lære overgår den vi finder i Bibelen når det drejer sig om at få et godt og kærligt familieliv. Det kan bekræftes med blot et enkelt eksempel der viser at vejledningen fra Bibelen ikke blot kan hjælpe familiens medlemmer til at undgå faldgruber, men også til at få et godt forhold til hinanden. Lad os tage Kolossenserbrevet 3:18-21. Vi kunne læse mange andre smukke og praktisk anvendelige passager der er rettet til ægtemænd, hustruer og børn, men denne giver et udmærket indtryk af hvor brugbar Bibelens lære er, også i vore dage. Der kan naturligvis opstå problemer og udfordringer i alle familier — også blandt sande kristne. Men den generelle erfaring viser at Bibelen indeholder megen værdifuld oplæring og vejledning for familier.

15, 16. Hvad fandt en forsker frem til da hun studerede Jehovas vidner i Zambia?

¹⁵ En forsker fra universitetet i Lethbridge i Canada har i halvandet år studeret samfundslivet i Zambia. Hun er kommet til denne konklusion: „Jehovas vidner har i højere grad end andre trossamfunds medlemmer formået at opretholde varige ægteskaber. . . . Deres succes skyldes en ændring i den indbyrdes vekselvirkning mellem mand og hustru, som, i deres nye, ikkeaggressive, fælles bestræbelser, skal stå et andet overhoved, nemlig Gud, til regnskab for hvordan de behandler hinanden. . . . Ægtemanden lærer at han skal vokse i modenhed, så han kan røgte sit ansvar til gavn for sin kone og sine børn. . . . Mand og hustru tilskyndes til som enkeltpersoner at opdyrke retskaffenhed. . . . Dette overordnede krav om retskaffenhed befæster ægteskabet.“

¹⁶ Undersøgelsen bygger desuden på talrige erfaringer. Forskeren nævner for eksempel et træk som står i modsætning til det der er normalt i Zambia, „at mænd som er Jehovas vidner, hyppigere hjælper deres kone i haven, ikke kun i de forberedende faser, men også når der skal plantes og graves“. Ja, utallige erfaringer fra hele verden viser at Bibelens lære øver indflydelse på folks liv.

17, 18. Hvilke overraskende resultater gav en undersøgelse angående religiøs arv og kønslige forhold før ægteskabet?

¹⁷ Den foregående artikel omtalte en undersøgelse i Journal for the Scientific Study of Religion. I 1991 indeholdt dette blad en artikel der hed „Religiøs arv og sex før ægteskabet: Vidnesbyrd fra et udsnit af landets unge voksne“. Det er ingen hemmelighed hvor almindeligt det er at have kønslige forhold før ægteskabet. Mange giver allerede som ganske unge efter for kønsdriften, og mange teenagere har adskillige seksualpartnere. Kan en bibelsk oplæring ændre dette billede?

¹⁸ Tre universitetslærere der undersøgte dette spørgsmål, havde en forventning om ’at unge der var opdraget i den mere konservative kristne tradition ville være mindre tilbøjelige til at dyrke sex før ægteskabet’. Hvilket resultat nåede de frem til? Mellem 70 og 82 procent af de adspurgte unge havde haft seksuelle forhold før ægteskabet. Hos nogle mindskede „en fundamentalistisk arv sandsynligheden for sex før ægteskabet, men det gjaldt ikke . . . teenagere“. Universitetslærerne sagde også at der blandt nogle unge fra tilsyneladende religiøse familier „var en betydelig højere sandsynlighed for seksuelle forhold før ægteskabet end blandt almindelige protestanter“. — Kursiveret af os.

19, 20. Hvordan har oplæringen fra Gud hjulpet og beskyttet mange unge blandt Jehovas vidner?

¹⁹ Undersøgelsen viste derimod den stik modsatte tendens blandt unge Jehovas vidner, der hørte til „den gruppe som skilte sig mest ud fra andre“. Hvorfor? „Graden af pligtfølelse og social samhørighed fremkaldt af erfaringer, forventninger og engagement . . . afføder måske generelt en højere grad af troskab mod troens principper.“ Forskerne tilføjer: „Allerede som unge forventes Vidnerne at opfylde deres forpligtelse til at forkynde.“

²⁰ Bibelens lære øver altså en god indflydelse på Jehovas vidner, idet den hjælper dem til at undgå umoralitet. Det indebærer at de beskyttes mod seksuelt overførte sygdomme, hvoraf nogle er uhelbredelige og andre dødbringende. Det indebærer at ingen presses til at få en abort, der ifølge Bibelen svarer til at tage et liv. Det indebærer også at de unge har en god samvittighed og er rene når de indgår ægteskab. Det betyder igen at deres ægteskab bygger på et mere solidt grundlag. En sådan oplæring kan hjælpe os igennem tilværelsen — sundere og lykkeligere.

Positiv oplæring

21. Hvilken nøjagtig beskrivelse af vor tid gav Paulus?

²¹ Lad os nu vende tilbage til Andet Timoteusbrev 3:3, 4 og lægge mærke til hvad Paulus videre sagde om det der ville gøre vor tid vanskelig at klare for mange — men ikke for alle: „[Menneskene vil være] uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste [og] venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud.“ Det er nøjagtig det vi ser i dag! Men oplæring ud fra Bibelen kan beskytte og udruste os til at klare de situationer vi kommer ud for.

22, 23. Med hvilken positiv tilskyndelse slutter Paulus sin opremsning, og hvor vigtigt er det at følge den?

²² Apostelen Paulus slutter sin opremsning i en positiv ånd, idet han benytter det sidstnævnte forhold som anledning til at fremsætte en guddommelig befaling det vil være til stor gavn for os at følge. Paulus skriver i vers 5 om nogle der „har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft“, og tilføjer så: „Fra disse skal du vende dig bort.“ Vi har allerede set at der blandt unge inden for nogle trossamfund procentvis er flere tilfælde af sex før ægteskabet end blandt unge i almindelighed. Men selv om umoraliteten blandt disse kirkegængere ikke havde ligget over gennemsnittet, ville det så ikke have været et bevis på at deres form for gudsdyrkelse var uden kraft? Har den religiøse oplæring i øvrigt nogen indflydelse på hvordan folk opfører sig i forretningsanliggender eller hvordan de behandler deres underordnede og deres familie?

²³ Paulus’ ord viser at vi skal handle i overensstemmelse med det vi lærer ud fra Guds ord, sådan at den måde vi tilbeder Gud på, tydeligt viser hvilken kraft kristendommen besidder. Om dem der har en kraftesløs form for gudsdyrkelse siger Paulus: „Fra disse skal du vende dig bort.“ Dette er en utvetydig befaling — en befaling det vil være til stor gavn for os at følge.

24. Hvordan ligner tilskyndelsen i Åbenbaringen, kapitel 18, Paulus’ formaning?

²⁴ I Bibelens sidste bog skildres en symbolsk kvinde, en skøge der kaldes Babylon den Store. Vidnesbyrdene peger på at Babylon den Store er et billede på den falske religions verdensimperium, som Jehova Gud har inspiceret og forkastet. Men vi behøver ikke at blive ramt af denne fordømmelse. I Åbenbaringen 18:4 tilskyndes vi: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ Er det ikke den samme formaning Paulus gav da han sagde: „Fra disse skal du vende dig bort“? At følge denne formaning er endnu en måde hvorpå vi kan få gavn af at lade os oplære af Gud.

25, 26. Hvilken fremtid venter dem der nu tager imod og følger oplæringen fra Jehova Gud?

²⁵ Inden længe vil Gud gribe ind i de jordiske anliggender. Han vil fjerne al falsk religion sammen med resten af den nuværende onde tingenes ordning. Dette vil fremkalde stor glæde, som det fremgår af Åbenbaringen 19:1, 2. På jorden vil de der anerkender og følger den oplæring Gud giver, blive bevaret i live og få lov til fortsat at blive oplært af ham når den nuværende kritiske tid er forbi. — Åbenbaringen 21:3, 4.

²⁶ Vi kan slet ikke forestille os hvor vidunderligt det vil blive at leve i dette genoprettede paradis på jorden. Men Gud har lovet at vi kan komme til at opleve dette — og vi véd at vi kan stole fuldt ud på ham. Han har således givet os rigeligt med grunde til at modtage og følge den oplæring han giver. Lad os leve i overensstemmelse med denne oplæring nu i den kritiske tid vi oplever, og i Paradiset som han har givet løfte om. — Mika 4:3, 4.