Skal man give drikkepenge?

BELYSNINGEN er diskret, musikken er dæmpet og maden er dejlig. Men hyggen ved at spise på en fin restaurant kan vige for en følelse af forvirring når regningen kommer. „Bør jeg give tjeneren drikkepenge? Hvor meget mon han forventer?“ spørger man sig selv. Mange har mærket selvtilliden svinde bort under en tjeners forventningsfulde blik.

Nogle giver af princip aldrig drikkepenge — ikke en øre. Andre er lige så fast overbeviste om at det kun er ret og rimeligt at give drikkepenge — og de gør det med rund hånd. Men dét mange glemmer at tage i betragtning er at det i nogle lande forventes at man giver drikkepenge. Det betragtes som en del af prisen.

Hvorfor give drikkepenge?

„Hvis jeg ikke fik drikkepenge ville jeg sulte ihjel!“ siger mange tjenere og taxachauffører. I nogle lande, deriblandt De forenede Stater, bør drikkepengene derfor ikke blot betragtes som en lille erkendtlighed for en ekstra god service. De udgør en vigtig del af lønnen.

Oscar, der er tjener i en berømt restaurant i New York, har en kone og tre børn der skal have mad, tøj og husly. Hvorfor betyder drikkepengene meget for ham? „Hvis jeg ikke fik nok drikkepenge, måtte jeg finde mig et ekstra job,“ svarer han. Som de fleste andre tjenere og servitricer i De forenede Stater får Oscar mindstelønnen. Den er så lav at én person dårligt nok kan leve af den, og fem kan da slet ikke. Dertil kommer at tjeneren ikke selv beholder alle drikkepengene. „Vi skal dele dem med afrydderen, bartenderen og inspektøren,“ forklarer Oscar. Han er godt klar over at når folk ikke længere giver så meget i drikkepenge, er det fordi det hele tiden bliver dyrere at spise ude. „Men mine udgifter bliver jo også ved med at stige,“ siger han.

Det er ikke kun tjenere og servitricer der er afhængige af drikkepenge — det er piccoloer, dørvogtere, portier’er, stuepiger, garderobedamer og de der passer toiletter også.

Tænk på Judith, en ung kvinde der bor i en lille by i Tyskland. Hun arbejder på deltid som skønhedsekspert for at kunne forsørge sig selv som forkynder af Riget. Hun siger: „Vores løn er meget lav fordi arbejdsgiverne regner med at kunderne giver os drikkepenge.“ Hun har erfaret at en konsekvens af de stigende leveomkostninger er at folk giver færre drikkepenge — eller slet ingen. „De fleste af dem der giver drikkepenge, gør det fordi vi har været venlige over for dem,“ fortæller Judith. „De tænker ikke på at vi er afhængige af drikkepenge for at kunne få det til at løbe rundt.“

Interessant nok forudsætter skattemyndighederne i USA at kunder giver en vis procentdel af regningen som drikkepenge på restauranter og visse andre steder. Tjenere og andre der yder personlig betjening af kunder skal betale skat af dette anslåede beløb, hvad enten de får det eller ikke!

I fremmede lande

Når man er turist i et fremmed land vil det være klogt at have både vekselkursen og inflationsprocenten i tanke. En kvinde der tidligere havde boet i Brasilien, vendte tilbage dertil efter mange år. Hun havde ikke tænkt på at den lokale valuta var devalueret med cirka 200 procent om året siden hun flyttede, og var helt uforberedt på dens lave købekraft. Uden at tænke over det gav hun en mand en 500-cruzeiroseddel i drikkepenge, hvilket var et pænt beløb da hun rejste fra Brasilien. Manden rynkede panden. For at være gavmild gav hun ham så en 1000-cruzeiroseddel, men manden sagde blot opgivende: „Åh, glem det!“ Du kan sikkert forestille dig hvor pinligt berørt hun følte sig da det senere gik op for hende at beløbet svarede til en krones penge!

Hvad din holdning til drikkepenge siger om dig

Det kan være svært at finde ud af hvor meget man skal give i drikkepenge. Men når man er i tvivl, bør man gøre det samme som Hugh fra Nigeria. „Spørg,“ siger han. „Jeg beder om retningslinjer ved informationen i lufthavne eller på hoteller.“

Der er god grund til at følge dette råd. Hvorfor? Jo, for hvis du befinder dig i et rejseselskab eller overværer et stævne, vil det du gør blive hæftet på hele gruppen. Folk vil bedømme gruppen efter din opførsel. Så uanset hvordan du selv ser på det at give drikkepenge, må du huske at når du befinder dig i et selskab og kun giver få drikkepenge eller slet ingen, kan andre drage den slutning at din gruppe er nærig eller mangler takt.

At følge denne gamle, bibelske leveregel kan også hjælpe dig igennem labyrinten af skikke i forbindelse med drikkepenge: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ Sæt dig i den andens sted. Ville du ikke være glad for at få et passende beløb i drikkepenge hvis det var skik og brug der hvor du boede? — Mattæus 7:12.

Du vil desuden føle dig bedre tilpas hvis du ved hvornår du skal give drikkepenge og hvor meget du skal give. Som tak vil du uden tvivl høste et smil fra modtageren. „Det betyder meget for mig,“ siger en servitrice der sætter en ære i at give kunderne en god og venlig betjening. Hvor behageligt er det ikke for begge parter når et måltid kan afsluttes på en så glædelig måde!

Tips om drikkepenge

I NOGLE lande er drikkepengene indregnet som en del af grundprisen for et måltid eller en taxatransport, men dette gælder ikke i alle lande. Her følger nogle få tips om hvordan man ser på drikkepenge i forskellige lande:

AUSTRALIEN: Alle får en fast løn, så ingen er afhængige af drikkepenge. Alan har været hyrevognschauffør i Sydney siden 1973 og får sjældent drikkepenge. Hvis han endelig gør, er det som regel af udenlandske turister. Gennemsnitsaustralieren giver ham ikke drikkepenge, men nogle runder beløbet op og lader ham beholde byttepengene.

Anis, der er bogholder i et firma i Sydney, spiser ofte ude. Han siger: ’Tjenere i fine restauranter forventer at få mindst 10 procent i drikkepenge; på restauranter af mellemklassen forventes man at give fra 5 til 10 procent, og på jævne restauranter er staben tilfreds med 5 procent eller mindre.’ Lucy, der ofte er på rejse med sin mand, som er direktør, har erfaret det samme. Hun tilføjer dog at i mere eksklusive restauranter rynker tjenerne på næsen hvis man kun giver dem 10 procent i drikkepenge — de forventer at få 15 procent.

BRASILIEN: I Brasilien varierer holdningen til drikkepenge. I de større byer forventer man at få drikkepenge, men denne indstilling er ikke så udbredt i de mindre byer. „De fleste restauranter lægger en betjeningsafgift på 10 procent på regningen, og disse penge går til tjenerne,“ fortæller en overtjener på en restaurant i byen Curitiba. „Men,“ tilføjer han, „de fleste giver lidt drikkepenge derudover.“ Det samme gælder for frisører og hotelstuepiger. En af grundene til dette er økonomien: Lønnen er lav og kan ikke holde trit med den galoperende inflation på 230 procent.

Taxachauffører betales i regelen det beløb taxameteret viser, og får til tider drikkepenge, navnlig hvis man har kørt med dem sent om aftenen eller gennem et farligt kvarter. Generelt kan man sige at det er skik og brug at give drikkepenge som en tak for en god og venlig betjening.

DANMARK: Danmarks Turistråd oplyser at drikkepenge er indregnet i prisen som en procentsats på restauranter, på hoteller og i taxaer, men hvis man ønsker at takke for en særlig fin service er man naturligvis velkommen til at vise sin værdsættelse ved at runde beløbet op.

DE FORENEDE STATER: Her er drikkepenge mere end en tak for god betjening — de udgør selve eksistensgrundlaget for nogle mennesker. Der er dog ikke fastsat nogen bestemt procentsats for hvad man bør give i drikkepenge. Hvis man for eksempel har fået en god betjening „er 15 procent normen“, fortæller Andrea, der bestyrer en restaurant. Giv 20 procent hvis en tjener har været særlig hjælpsom og venlig, men 10 procent eller mindre hvis betjeningen er dårlig. „Straf ikke tjeneren hvis maden er dårlig, for det kan han ikke gøre for,“ advarer Oscar, der er tjener. „Giv drikkepenge i overensstemmelse med den betjening du har fået af tjeneren. Hvis du synes at han har givet dig en dårlig betjening, så fortæl ham hvorfor, og fortæl også inspektøren om det.“

I New York er systemet lidt anderledes. I de fleste restauranter er 20 procent normen. Susie Steiger, der er vicedirektør for Restaurant Marketing Plus i New York, anbefaler at man giver 15 procent som et minimum og 20 procent hvis man er særdeles tilfreds med restaurantens betjening. Hun har også bemærket at folk fra forskellige egne af landet ser forskelligt på det at give drikkepenge. De der kommer fra storbyer giver som regel mere end de der kommer fra småbyer eller landområder. Når man besøger New York vil det være godt at huske hvad der er skik og brug, og give drikkepenge i overensstemmelse hermed.

Hvad så når man kører i taxa? Mary, der er hyrevognschauffør, siger at „chaufføren forventer at få 15 procent i drikkepenge“. Etiketteeksperten Elizabeth L. Post anbefaler desuden at ægtepar giver stuepigen cirka en dollar pr. nat når de bor på et pensionat eller et hotel.

ITALIEN: Her er skikken med drikkepenge meget udbredt. Taxachauffører er godt tilfredse med at få 15 procent af taksten i drikkepenge, og på restauranter giver man normalt mellem 5 og 10 procent i drikkepenge for en god betjening. „Tjeneren forventer at få drikkepenge af kunden og bliver skuffet hvis han ikke får det,“ siger Pino, en 32-årig tjener på en restaurant i Rom, „ikke blot fordi han går glip af pengene, men også fordi man ikke viser ham den værdsættelse som drikkepenge normalt er et udtryk for.“

Etioperen Efrem arbejder også som tjener i Rom. „Drikkepengene har meget stor betydning,“ siger han, „fordi lønningerne er så lave.“ Han mener at han har fortjent at få drikkepenge når han har givet kunden en venlig og hurtig betjening.

JAPAN: Japans nationale turistorganisation siger: „Ingen drikkepenge,“ og roser sig af at „landet derfor er et paradis for turister“. Dette er i teorien rigtigt, men i praksis er skat og betjeningsafgift indbefattet i de anførte priser, eller lægges oven i regningen.

Japanske taxachauffører betales en fast løn der er tilstrækkelig høj til at de kan forsørge deres familie, og de må ikke anmode om drikkepenge. Alligevel giver næsten 15 procent af passagererne drikkepenge, med ordene: „Det er et lille bidrag til Deres frokost.“ I Japan betragter taxachaufførerne det ikke som en del af deres arbejde at bære bagage, men gør de det alligevel, vil passagererne som oftest give dem drikkepenge for denne ekstra service.

På restauranter er det ikke skik og brug at give drikkepenge, for en betjeningsafgift er inkluderet i regningen. Hr. Hazama, der ejer en fin restaurant i en forstad til Tokyo, har sagt til Vågn op! at tjenere i Japan får samme løn som dem der arbejder inden for andre fag. Han forklarer at man forbyder tjenere at anmode om drikkepenge, da det straks vil skade restaurantens ry. Han gør dog også opmærksom på at det nærmeste man kommer drikkepenge i Japan, er den skik at give en erkendtlighed når man ønsker ekstra service, som når man for eksempel reserverer bord til en særlig fest.

Bør man give drikkepenge når man bor på en af de japanske ryokans eller kroer? Nej, det vil man som regel ikke gøre hvis man modtager standardbetjening; men i nogle ryokans ydes der særlige former for service der ikke koster ekstra. I disse ryokans vil gæsterne måske ønske at vise deres værdsættelse ved at give drikkepenge, især hvis de regner med at blive i flere dage — som for eksempel når de overværer et stævne.

I Japan har man en interessant skik: Man betaler en erkendtlighed før man er blevet betjent. Ved ankomsten til en ryokan er det ikke usædvanligt at en gæst overrækker en konvolut med penge til den dame der skal gøre rent på værelset. Derved siger de på forhånd tak for al den omsorg hun vil vise dem. En sådan betænksomhed synes at sikre en ekstra god service.

NIGERIA: På de fleste hoteller, restauranter og lignende steder er en betjeningsafgift på mellem 10 og 15 procent indbefattet i priserne. Jeremiah, der i flere år har arbejdet som tjener på hoteller i Lagos, siger: „De penge der kommer ind på denne måde fordeles mellem alle de ansatte.“ Han forklarer: „Det er forbudt at modtage drikkepenge, og hvis nogle tages på fersk gerning, kan de blive fyret.“ Nogle steder har man opslået skilte der oplyser kunderne om denne regel. Jeremiah tilføjer dog hurtigt at de steder hvor de ansatte har lov til at modtage drikkepenge bliver en lille erkendtlighed værdsat, selv om en betjeningsafgift er inkluderet i priserne. „Drikkepenge ansporer én til at vise interesse for kunderne og give dem en god betjening,“ siger han.

TYSKLAND: I Den tyske Forbundsrepublik lægges en betjeningsafgift på mellem 10 og 20 procent automatisk til regningen, og disse penge fordeles blandt personalet. Det er dog god tone at man ved betaling af regningen gavmildt runder beløbet op. Denne form for drikkepenge betragtes som „en lille belønning for den service der er blevet ydet“. Ifølge en berejst mand ved navn Lowell, der bor i Luxembourg, har tyske turister i nabolandet Østrig desværre fået ry for at give meget små drikkepenge, eller slet ingen.

Om drikkepenge på restauranter giver en kendt tysk bog om takt og tone dette råd: „Vær ikke påholdende; rund beløbet op så tjeneren ikke behøver at give Dem nogle få mønter tilbage.“ Når man kører med taxa i Tyskland bør man lægge 3-5 procent til det beløb der kan læses på taxameteret.

I Luxembourg er skikkene i forbindelse med drikkepenge lidt anderledes. Regningen omfatter som regel ikke en betjeningsafgift, og man bør derfor betale fra 8 til 10 procent i drikkepenge. Selv når en betjeningsafgift er indbefattet i regningen er det skik og brug at give op til 5 procent i drikkepenge.