-
„Bring hele tienden til forrådshuset“Vagttårnet – 1992 | 1. december
-
-
Det var dem Jehova profetisk gav denne opfordring: „’Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus, ja, sæt mig dog på prøve på denne måde,’ siger hærstyrkers Jehova, ’om jeg så ikke åbner himmelens sluser for jer og tømmer velsignelse i overmål ud over jer.’“ — Malakias 3:10.
-
-
„Bring hele tienden til forrådshuset“Vagttårnet – 1992 | 1. december
-
-
13. Hvorfor er kristne ikke forpligtede til at give en bogstavelig tiendedel af deres indkomst?
13 Hvordan skal man så se på det at betale tiende? Er kristne forpligtede til at lægge en tiendedel af deres indkomst til side og give den til Jehovas organisation, sådan som man gør i nogle af kristenhedens trossamfund? Nej, det er de ikke. Vi finder ingen skriftsteder der viser at denne regel gælder for kristne. Da Paulus indsamlede bidrag til de nødlidende i Judæa sagde han ikke noget om at de skulle give en bestemt procentdel. Han sagde derimod: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ (2 Korinther 9:7) Og da Paulus talte om dem der udførte en særlig tjeneste sagde han, at selv om nogle med rette blev støttet med frivillige bidrag, var han parat til at arbejde og forsørge sig selv. (Apostelgerninger 18:3, 4; 1 Korinther 9:13-15) Det blev ikke pålagt nogen at betale tiende i den forbindelse.
14. (a) Hvorfor repræsenterer tienden ikke det at man overgiver sig helt til Jehova? (b) Hvad skildrer tienden?
14 Det er tydeligt at tienden symboliserer eller repræsenterer noget for kristne. Eftersom der er tale om en tiendedel og tallet ti i Bibelen ofte symboliserer fuldstændighed i forbindelse med jordiske forhold, kunne man spørge om tienden så er et symbol på at vi overgiver os helt til Jehova. Nej, det er når vi har indviet os til Jehova og ønsker at symbolisere dette ved vanddåben at vi overgiver os fuldstændigt til ham. Når vi har indviet os ejer vi intet som ikke allerede er Jehovas. Han giver os imidlertid fri rådighed over vore midler. Tienden repræsenterer derfor den del af det vi ejer som vi giver til Jehova eller bruger i tjenesten for ham. Den er et udtryk for vor kærlighed til ham og for at vi anerkender at vi tilhører ham. Tienden i vore dage behøver ikke nødvendigvis at udgøre en tiendedel. I nogle tilfælde vil det være mindre. I andre tilfælde mere. Hver enkelt giver det hans hjerte tilskynder ham til og efter hvad hans omstændigheder tillader ham at give.
15, 16. Hvad kan vi give i åndelig tiende?
15 Hvori består denne åndelige tiende? Vi giver blandt andet Jehova af vor tid og vore kræfter. Den tid vi bruger på at overvære møder og stævner og gå i forkyndelsen, er noget vi giver til Jehova, det er en del af vor tiende. Det samme kan siges om den tid og de kræfter vi anvender på at besøge syge og hjælpe andre, eller på at bygge, vedligeholde og rengøre rigssale.
16 Vores tiende indbefatter også økonomiske bidrag. På grund af den ekstraordinære vækst Jehovas organisation i de seneste år har erfaret, er de økonomiske forpligtelser også øget. Der er behov for nye rigssale, nye afdelingskontorer og nye stævnehaller, samt vedligeholdelse af dem vi allerede har. Det er også en stor opgave at understøtte dem der har stillet sig til rådighed i forbindelse med særlige tjenesteopgaver og som i mange tilfælde har bragt store personlige ofre. I 1991 blev der anvendt over 40 millioner dollars udelukkende til at understøtte missionærer, rejsende tilsynsmænd og specialpionerer, og alle disse penge kom ind ved frivillige bidrag!
17. Hvor meget bør vi give i åndelig tiende?
17 Men hvor meget bør vi give i åndelig tiende? Jehova har ikke angivet en bestemt procentdel. Vores kærlighed til Jehova og vore brødre, vores ansvarsfølelse samt fornemmelsen af at arbejdet haster og at der skal reddes menneskeliv, ansporer os ikke desto mindre til at bringe hele vores åndelige tiende til forrådshuset. Vi føler os tilskyndet til at tjene Jehova i størst muligt omfang. Hvis vi er karrige eller smålige med at give af os selv, vil det svare til at vi ’raner fra Gud’. — Malakias 3:8; jævnfør Lukas 21:1-4.
-