NOGEN tid efter at Paulus er blevet løsladt fra sit første fængselsophold i Rom i år 61, besøger han Kreta. Han lægger mærke til menighedernes åndelige tilstand og efterlader Titus for at styrke dem. Senere, højst sandsynligt fra Makedonien, skriver Paulus et brev til Titus for at sætte ham ind i hans pligter og for at forsikre ham om at han støttede hans arbejde.

FORBLIV SUNDE I TROEN

(Titus 1:1–3:15)

Efter at Paulus har givet Titus vejledning om at „indsætte ældste i by efter by“, opfordrer han nu Titus til at „retlede [de uregerlige] med strenghed, så de kan blive sunde i troen“. Han tilskynder alle Kretas menigheder „til at sige nej til ugudelighed . . . og til at leve efter et sundt sind“. — Tit. 1:5, 10-13; 2:12.

Paulus giver yderligere vejledning som skal hjælpe brødrene på Kreta til at forblive åndeligt sunde. Han råder Titus til at ’gå uden om tåbelige diskussioner og strid og kampe angående loven’. — Tit. 3:9.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

1:15 — Hvordan kan „alt“ være „rent for de rene“, men urent for „de besmittede og troløse“? Svaret ligger i at forstå hvad Paulus mente med „alt“. Han talte ikke om noget som Guds skrevne ord direkte fordømte, men om personlige spørgsmål hvor Skrifterne giver rum for forskelligheder blandt kristne. For et menneske hvis tankegang er i overensstemmelse med Guds normer, er sådanne ting rene. Det er det modsatte med nogle hvis tankegang er fordrejet, og hvis samvittighed er besmittet.a

3:5 — Hvordan bliver de salvede kristne ’frelst gennem et bad’ og ’gennem fornyelsen ved hellig ånd’? De bliver ’frelst gennem et bad’ i den forstand at Gud bader eller renser dem i Jesu blod ved at anvende værdien af Jesu sonoffer til gavn for dem. De er blevet fornyet ved hellig ånd fordi de er blevet „en ny skabning“ som åndsavlede sønner af Gud. — 2 Kor. 5:17.

Hvad vi kan lære:

1:10-13; 2:15. Kristne tilsynsmænd må vise mod når de skal rette noget i menigheden der er forkert.

2:3-5. Som i det første århundrede må modne søstre i dag „være ærbødige i adfærd, ikke bagtaleriske, ikke afhængige af megen vin, lærere i hvad der er godt“. Derved kan de på en virkningsfuld måde vejlede menighedens „unge kvinder“ privat.

3:8, 14. Det at vi ’fortsat er opmærksomme på at gøre os flid med gode gerninger’, er „godt og gavnligt“, for det hjælper os til at bære frugt i Jehovas tjeneste og holder os adskilt fra denne onde verden.