Det år vendte Ropati Uili tilbage til Tokelau efter at have læst til læge i Fiji. Ropatis kone, Emmau, var en døbt forkynder, og selv havde han en kort overgang studeret med Jehovas Vidner i Fiji.f

På Tokelau fandt Ropati ud af at en anden læge, Iona Tinielu, og hans kone, Luisa, var døbte Jehovas Vidner. Han mødte også en anden interesseret mand, Nanumea Foua, hvis slægtninge var Jehovas Vidner. De tre mænd tilrettelagde regelmæssige bibelske møder og offentlige foredrag, som inden længe blev overværet af gennemsnitlig 25. De tre og deres familier begyndte også at forkynde uformelt for andre.

Denne teokratiske aktivitet vakte dog ikke udelt begejstring. En præst fra Londons missionsselskab fik landsbyens rådsforsamling af ældste til at tilkalde de tre familieoverhoveder. „De forbød os at holde møder,“ husker Ropati, „og de sagde at hvis vi ikke adlød, ville de brænde os levende i vores hjem eller sætte os ud på en tømmerflåde. Vi forsøgte at ræsonnere med dem ud fra Bibelen, men de var urokkelige. De krævede deres myndighed respekteret for enhver pris.“ Da familierne havde fået dette ultimatum, besluttede de at holde møderne i stilhed for at undgå at tiltrække sig opmærksomhed.

Men denne modstand var kun begyndelsen. Da Ropatis søster og svoger tolv år senere tog imod sandheden og meldte sig ud af deres kirke, fordrev landsbyens ældste alle Jehovas Vidner fra landsbyen. „Den nat samlede hver familie sine personlige ejendele, læssede dem i små både og flygtede til øens største landsby,“ skriver Ropati. „Deres hjem og plantager blev plyndret af deres tidligere naboer.“

Trods denne forfølgelse fortsatte forkynderne modigt med at mødes for at tilbede Jehova i fællesskab. „Familierne lod som om de skulle på weekendudflugt,“ fortæller Ropati, „og så padlede de lørdag morgen ud til en lille, isoleret holm. Søndag aften vendte de hjem efter at have holdt deres møde.“ I samme periode begav flere familier sig også ud på den lange og anstrengende sejltur fra Tokelau til Samoa for at overvære de årlige områdestævner.

Den vedvarende modstand fik dog til sidst disse familier til at emigrere til New Zealand.