Båden Quest benyttet i forkyndelsen

Nogle få måneder efter mindehøjtiden i 2002 fragtede en anden båd en uvurderlig last til det fjerne Ha’apai. Den 18 meter lange yacht Quest fra New Zealand sejlede rundt mellem Tongaøerne. Om bord var Gary, Hetty og deres datter Katie. Ni tonganske brødre og søstre og to missionærer var med på to af deres ture. De lokale forkyndere kendte farvandet og hjalp med at navigere båden — nogle gange igennem rev som ikke var indtegnet på søkortet. Men det var ikke kun fornøjelsesture. Passagererne var først og fremmest med for at undervise andre i sandheden fra Bibelen. De besøgte 14 øer som lå spredt over et stort område. På nogle af disse øer var den gode nyhed om Riget aldrig blevet forkyndt.

Hvordan reagerede folk? I de fleste tilfælde blev forkynderne mødt med en kombination af øboernes nysgerrighed, hjertelighed og traditionelle gæstfrihed. Når beboerne forstod formålet med besøget, viste de straks hvor glade de var for det. De forkyndere som besøgte øerne, var ikke et sekund i tvivl om at øboerne respekterede Guds ord og erkendte deres åndelige behov. — Mattæus 5:3.

Ofte sad forkynderne under tropiske træer omgivet af folk der stillede en masse spørgsmål til Bibelen. Når det blev mørkt, fortsatte de bibelske samtaler i folks hjem. På en af øerne råbte nogle til forkynderne da de tog af sted: „Rejs ikke fra os! Hvem skal besvare vores spørgsmål når I er væk?“ En af forkynderne sagde: „Det var altid svært at rejse fra så mange der hungrer efter sandheden. Der er blevet sået rigtig mange sandhedskorn.“ Da Quest lagde til ved en af øerne, bemærkede forkynderne at alle gik i sørgeklæder. Konen til byens øverste var lige død. Han takkede personligt brødrene for at de var kommet med et trøstende budskab fra Bibelen.

Ved nogle af øerne var det ikke nemt at lægge til. Hetty fortæller: „Ved en af øerne var det svært at finde et sted at lægge til fordi kysten kun bestod af klipper der ragede en meter eller mere op af vandet. For at komme ind til land måtte vi sejle i vores lille gummibåd. Vi kastede først vores tasker ind til de mange villige som stod på land. Når gummibåden var tæt på klippeafsatsen, hoppede vi ud inden båden sank ned i en bølgedal og blev ført ud på havet igen.

Ikke alle om bord var dog søstærke. Efter to ugers sejlads skrev skipperen om hjemturen til hovedøen, Tongatapu: „Vi har en sejltur på 18 timer foran os. Vi kan ikke gøre det i ét stræk på grund af dem der er søsyge. Vi er glade for at vende hjemad, men også meget kede af at efterlade mange som nu har hørt budskabet om Riget. Vi overlader dem til Jehovas omsorg, og vi er sikre på at hans hellige ånd og engle vil hjælpe dem til at vokse åndeligt.“

[Illustration på side 10]

Båden Quest blev benyttet til at bringe den gode nyhed ud til Tongaøerne