Hvis den der talte i tunger, ikke kunne oversætte det, forstod han ikke hvad han selv sagde, og andre der ikke kendte sproget, ville heller ikke forstå det. Paulus tilskyndede derfor dem der havde tungetalens gave, til at bede om at de også måtte kunne oversætte det og derved opbygge alle tilhørerne. Dette viser hvorfor Paulus under inspiration bedømte tungetalen til at være en mindre gave og påpegede at han i en menighed hellere ville sige fem ord med sin forstand end ti tusind ord i tungetale. — 1Kor 14:11, 13-19.

„Tolkning af tungetale“. Tolkningens gave var en mirakuløs evne til at oversætte tungetale uden forhåndskendskab til det sprog der blev talt. (1Kor 12:10) Denne gave øgede tungetalens værdi, idet hele menigheden ville blive opbygget når den hørte oversættelsen. — 1Kor 14:5.