Tårne og porte. Der blev bygget tårne ind i både den indre og den ydre mur. Tårnene var højere end muren og trådte frem fra den, undertiden så meget som 3 m. De var forsynet med kreneleringer foroven og undertiden med åbninger under kreneleringerne af hensyn til bueskytterne og stenkasterne. Den omstændighed at tårnene ragede længere frem end muren og aldrig var anbragt i mere end to bueskuds afstand fra hinanden og som regel endnu tættere, satte forsvarerne i stand til at beherske hele området langs muren. Den øverste del af tårnet ragede som en balkon ud over den underste del og havde lemme i gulvet hvorigennem man kunne skyde pile og kaste sten og brandfakler ned på en indtrængende fjende. Sådanne tårne nævnes mange gange i Bibelen. (Ne 3:1; Jer 31:38; Zak 14:10) Tårnene tjente også som udsigtsposter hvorfra man på lang afstand kunne se en fjende nærme sig. — Es 21:8, 9.

Borgen eller kastellet var som regel bygget på det højeste sted i byen. Denne bygning havde et fæstningstårn og sine egne mure, der dog var mindre massive end murene omkring byen. Den var det sidste tilflugtssted og fæstningsværk hvorfra man ydede modstand mod fjenden. Når de fjendtlige soldater var brudt igennem bymuren, måtte de kæmpe sig gennem byens gader hen til tårnet. Det var et sådant tårn Abimelek gik til angreb på efter at have indtaget Tebez, og hvorfra en kvinde kastede overstenen fra en håndmølle ned på ham og knuste hans hovedskal. — Dom 9:50-54.

Foruden disse bytårne blev der på isolerede steder opført andre tårne (hebr.: mighdalʹ; plur.: mighdalīmʹ). De var bygget med det formål at beskytte brønde eller andre vandkilder, veje, grænser eller kommunikations- eller forsyningslinjer. Kong Uzzija af Juda er kendt for at have bygget tårne ikke blot i Jerusalem, men også i ørkenen. Disse sidstnævnte blev øjensynlig rejst for at beskytte de cisterner som han havde udhugget som vandingssteder til sine hjorde. (2Kr 26:9, 10) I Negeb har man fundet flere af den slags tårne.

Brugt billedligt. I ørkenen var tårnene det sikreste tilflugtssted. Der siges derfor meget træffende i Ordsprogene 18:10: „Jehovas navn er et stærkt tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes.“ Betydningsfulde er også ordene i Salme 48:3, 12, 13: „Gud er i [Zions] tårnborge blevet kendt som et tilflugtsbjerg. Gå rundt om Zion, ja, drag omkring det; tæl dets tårne. Fæst jeres hjerte ved dets vold. Bese dets tårnborge, for at I kan berette derom til næste generation.“ (Jf. He 12:22.) Disse skriftsteder ville have en særlig mening for jøder der kunne se op på det befæstede Jerusalem, som var omgivet af vældige mure og hvis beliggenhed var noget nær det højeste for en jordisk hovedstad.