Foruden disse bytårne blev der på isolerede steder opført andre tårne (hebr.: mighdalʹ; plur.: mighdalīmʹ). De var bygget med det formål at beskytte brønde eller andre vandkilder, veje, grænser eller kommunikations- eller forsyningslinjer. Kong Uzzija af Juda er kendt for at have bygget tårne ikke blot i Jerusalem, men også i ørkenen. Disse sidstnævnte blev øjensynlig rejst for at beskytte de cisterner som han havde udhugget som vandingssteder til sine hjorde. (2Kr 26:9, 10) I Negeb har man fundet flere af den slags tårne.

Brugt billedligt. I ørkenen var tårnene det sikreste tilflugtssted. Der siges derfor meget træffende i Ordsprogene 18:10: „Jehovas navn er et stærkt tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes.“