Forældre — Hvad leger jeres børn med?

ET BARNS udvikling bliver sat tilbage hvis det aldrig får lov at lege. Leg har som bekendt altid været en vigtig del af børns tilværelse. Det er gennem leg at et barns sind og muskler optrænes, og det er også derigennem vigtige evner opdyrkes. Men i vore dage er børns leg blevet kommercialiseret. ’Legetøjsland’ regeres ikke af børn eller forældre, men af fabrikanter, detailhandlere, reklamebureauer og smarte sælgere. Bevæbnet med nye metoder til fremstilling af legetøj og bakket op af de magtfulde medier ændrer de begrebet leg — med alvorlige følger for både forældre og børn.

Uden tvivl har mange inden for legetøjsindustrien ægte interesse for børnenes velfærd. Alt for ofte prioriteres fortjenesten dog højere. Det bliver et spørgsmål om hvad der sælger frem for hvad der kan lære børnene noget eller stimulere deres fantasi. Og det der sælger er ikke altid stof-, træ- eller plasticlegetøj fra sidste år, men snarere højteknologisk og realistisk legetøj som ikke overlader meget til barnets fantasi.

En fabrikant sælger for eksempel nogle legetøjsbiler med små modelfigurer som går itu ved sammenstød. Når to biler støder sammen ryger figurernes arme, ben — og hoveder — ud ad vinduerne på de små biler. Et andet realistisk stykke legetøj skal simulere graviditet. Man kan købe en vadsæklignende bylt til at spænde om maven på små piger, og denne bylt efterligner så hjertelyden og de små spark fra et foster.

Nogle mener at den slags legetøj kan lære børn noget. Donna Gibbs, der er pressechef for en legetøjsfabrikant, kalder graviditetssimulatoren for „en sjov måde hvorpå [små piger] kan få et indblik i hvad moderen oplever“. Det er dog ikke alle der deler hendes begejstring. Dr. T. Berry Brazelton, der er professor i pædiatri ved Harvarduniversitetets lægevidenskabelige fakultet, kalder dette legetøj for et „indgreb i forældrenes mulighed for at dele noget værdifuldt med et barn“. Ph.d. David Elkind, der er professor i børns adfærd, mener at „denne form for legetøj går for vidt“. Han siger at en dukke der simulerer foster „ligger langt fra det [et barn] kan forstå“. Angående legetøj der realistisk skildrer de blodige følger af en bilulykke, tilføjer han at fjernsynet jo i forvejen er gennemsyret af vold, så „hvorfor forstærke det med den slags legetøj?“ — The Globe and Mail for 8. februar 1992.

Der er også delte meninger om andre slags legetøj, for eksempel videokrigsspil eller de meget kraftige vandgeværer. I betragtning af at der, ifølge formanden for de amerikanske legetøjsfabrikanter, „angiveligt er 150.000 slags legetøj på markedet på ethvert tidspunkt“, står forældre over for en umådelig udfordring i forbindelse med at vælge legetøj. Hvad bør forældrene lade sig lede af? Er der grund til at være kritisk over for noget af det legetøj man kan få i dag? De følgende artikler vil behandle disse og andre spørgsmål.

Hvad lærer børnene af vor tids legetøj?

BØRN har et naturligt ønske om at lege. Ifølge bogen Hvordan finder jeg det rigtige legetøj til mit barn? vil sunde børn „spontant skabe deres egne verdener af udforskning og fantasi“. Sådan var det også i gammel tid. Dengang var det almindeligt at se børn ’lege på byens torv’. (Zakarias 8:5) I disse lege skulle man ofte skabe noget eller bruge fantasien. — Jævnfør Mattæus 11:16, 17.

Leg er meget passende blevet kaldt et barns arbejde, og hvis det er sandt, kan legetøjet siges at være barnets værktøj. Bladet Parents siger: „Det er gennem leg at børnene lærer verden at kende. . . . Legetøjet skaber en verden i barnlige proportioner, en verden som barnet kan fatte og styre. Leg udvikler musklerne og koordinationsevnen, skaber socialt samvær, afprøver grænserne mellem fantasi og virkelighed, og hjælper børnene til at lære at tale med andre, at skiftes til noget, at dele. Leg stimulerer fantasien og giver erfaring i at løse problemer.“

Legetøj spillede også en vigtig rolle for børn på Bibelens tid. Udgravninger i Israel har afsløret en samling af børnelegetøj, som for eksempel rangler, fløjter, og miniatureudgaver af gryder og hestevogne. The World Book Encyclopedia oplyser: „I oldtidens Afrika havde børn bolde, legetøjsdyr og legetøj der blev trukket med en snor. I Grækenland og Rom morede børn sig med trækvogne, både, trillebånd og snurretoppe. I middelalderens Europa var småkugler, rangler og dukker det foretrukne legetøj.“

Legetøj der er stimulerende, interessant og pædagogisk spiller også en vigtig rolle i dag. Men der findes også en alarmerende mængde legetøj af tvivlsom karakter. I 1992 kunne man i en artikel i bladet Time læse: „Kig ikke på dette års nye legetøj hvis du søger noget der er godt og sundt. Næsten alle de større fabrikanter lægger vægt på det kvalmende.“ Én slags legetøj var et plastic-kranium i naturlig størrelse som børnene kunne forme til at blive „så frastødende som muligt“. Man kan også købe legetøj der efterligner forskellige kropsfunktioner, som for eksempel opkastning. Både forældre og børn ligger under for et stort pres til at købe disse ting.

Salg til børn

Magasinet Pediatrics in Review fortæller at den gamle „Hammurabis Lov gjorde det strafbart med døden at sælge noget som helst til børn“. Vor tids legetøjsfabrikanter og reklamefolk skammer sig ikke over at satse kraftigt på at sælge deres dyre varer til troskyldige børn. Ved raffinerede undersøgelsesteknikker forsøger de der udvikler nyt legetøj at finde ud af hvad børnene tænker. Og ved bestandig at lave om på deres produkter får de sidste års model til at virke gammeldags og den nye model til at synes uundværlig.

Legetøjsindustrien gør også fuld brug af fjernsynets magt. I De Forenede Stater er børneprogrammerne fyldt med legetøjsreklamer. Ved hjælp af speciel kameraføring, specielle effekter og stemningsskabende musik får reklamerne det kedeligste legetøj til at virke magisk og spændende. De fleste voksne kan måske gennemskue denne manipulation, men de „yngste børn tror at reklamerne taler sandt“. — Pediatrics in Review.

I mange tilfælde er børneprogrammerne heller ikke meget andet end forlængede legetøjsreklamer. Ifølge publikationen Current Problems in Pediatrics er sådanne programmer „udarbejdet med henblik på at sælge legetøj frem for at undervise børnene og berige deres tilværelse“. Programmet Ninja-padderne har for eksempel banet vej for „mere end 70 produkter, et morgenmadsprodukt og en film“.

Ifølge Pediatrics in Review har „mange undersøgelser vist at børn der udsættes for reklameindslag plager deres forældre om at købe de produkter der er reklameret for“. Stifteren af et internationalt legetøjsfirma siger: „Man ser børn stå og hive forældrene i ærmet, og man ved hvad de siger: ’Jeg dør, hvis ikke jeg får det.’“ Det er ikke underligt at der i Canada alene bliver brugt mere end 1,2 milliarder dollars om året på legetøj til børn, børnebørn og venner.

Krigsspil

Krigsspil på video er noget af det mest populære inden for legetøjsindustrien. Fortalerne for disse spil hævder at børnene bliver bedre til at løse problemer, optræner deres koordinationsevne og motorik, og får stimuleret deres nysgerrighed. „Brugt rigtigt,“ siger en artikel i The Toronto Star, „kan elektronisk legetøj være harmløst, endda undervisende.“ ’Men,’ indrømmer avisen, ’oftere virker det isolerende og bliver en besættelse.’

En moder fortæller for eksempel om sin søn, der er blevet besat af at spille videospil. „Han er utrolig — han vil ikke forlade skærmen før han har dræbt dem alle sammen.“ Drengen er to år gammel! Han har fået vabler på sin lille tommeltot af at spille mellem fire og fem timer hver dag. Moderen synes imidlertid at være ubekymret. „Jeg er kun bekymret over at han vil have at alt skal foregå sådan her,“ siger hun idet hun knipser med fingrene. Spillet „er så hurtigt . . . og det er virkeligheden jo ikke“.

Ifølge avisen The Toronto Star mener nogle modstandere af videospil at spillene „hindrer børnene i at lære at underholde sig selv ved hjælp af deres fantasi, ved læsning eller andre traditionelle former for tidsfordriv, og de mener også at det lokker dem væk fra lektielæsningen“. Nogle pædagoger mener endda at ’videospil er en farlig trussel idet de kan fremme en voldelig og virkelighedsfjern adfærd hos børn’.

Fjernsynets dækning af bombningerne under Golfkrigen i 1991 førte til en større efterspørgsel efter konventionelt krigslegetøj. Øverst på listen stod modeller af Abrams-tanks, Scud-missiler og Hind-helikoptere. Eksperter frygter at sådant legetøj kan gøre børn aggressive eller ufølsomme over for vold. I det mindste vil det at lege med sådanne ting være i modstrid med Bibelens ord i Esajas 2:4, hvor det forudsiges at Guds folk aldrig mere vil „lære at føre krig“.

Der har været situationer hvor virkelighedstro legetøjskopier, som for eksempel de kraftige vandgeværer, har ført til rigtig vold. I en nordamerikansk by udviklede en vandgeværkamp sig til en kamp med rigtige våben, og en 15-årig mistede livet. Ved en anden lejlighed blev to unge såret af en rasende, bevæbnet mand der var blevet ramt af vandgeværerne. Mange andre voldshandlinger har deres udspring i en tilsyneladende harmløs vandgeværkamp.

De signaler du udsender

De fleste forældre er imod vold. Men krigslegetøjsindustrien blomstrer. Til tider vælger forældre at slække på egne principper frem for at vække et barns vrede. Ved at gøre dette kan de imidlertid volde barnet stor skade. En canadisk forsker i mentalhygiejne, Susan Goldberg, siger: „Når vi giver vore børn legetøj viser vi at vi anerkender det legetøjet repræsenterer.“ Det er sandt at det er normalt for nogle børn indimellem at lægge en aggressiv adfærd for dagen. En psykolog argumenterer: „Uden legetøjspistoler ville børnene blot selv lave noget lignende, eller endda bruge fingrene.“ Det er muligvis sandt, men bør forældre opfordre til aggressioner ved at forsyne børn med efterligninger af voldsvåben?

Det er også sandt at kun få børn vil slå ind på en kriminel løbebane blot fordi de leger med en legetøjspistol. Men hvilke signaler udsender man ved at forsyne sine børn med den slags legetøj? Ønsker man at de skal tro at vold er sjovt, og at krig og drab er spændende? Lærer man dem respekt for Guds normer? Hans ord siger: „Den der elsker vold, ham hader [Guds] sjæl.“ — Salme 11:5.

Susan Goldberg bemærker endvidere at ’jo mere tid børn bruger på voldelig leg med forældrenes stiltiende billigelse, desto større sandsynlighed er der for at de vil bruge aggressioner til at løse problemer med’. Bibelen fastslår i Galaterbrevet 6:7: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ Kan et barn høste gode personlige egenskaber af voldelig leg?

Rimeligvis må det siges at børn er forskellige. Ét barn bliver måske afhængig af videospil mens et andet ikke gør. Og det diskuteres også om børn forbinder vold i videospil med virkelig vold. Forældre må derfor selv afgøre hvad der er bedst for deres egne børn og lægge god dømmekraft for dagen når de vælger deres børns legetøj.

[Illustration på side 6]

Gennem leg udvikler børn et naturligt forhold til andre

Forældre — Vælg jeres børns legetøj med omhu

BØRN er „en arv fra Jehova,“ siger Bibelen. (Salme 127:3) Gudfrygtige forældre anerkender derfor at de har ansvaret for at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) De overlader ikke til legetøjsfabrikanter at forme deres børns personlighed.

Legetøj kan være en vigtig faktor i forbindelse med at stimulere børns følelsesmæssige og mentale udvikling. Det betyder imidlertid ikke at forældre er nødt til at spendere umådelige summer på højteknologiske påfund. Noget af det bedste og mest stimulerende legetøj er næsten gratis.

En simpel papkasse kan blive til et legehus, en flyvemaskine eller hvad som helst et barns levende fantasi kan komme på. Med spand og skovl kan et barn bygge sandslotte. Klodser, puslespil, modellervoks og farveblyanter kan give mange timers sund adspredelse for barnet. Med tegne- og hobbysæt kan lidt større børn lære nyttige færdigheder og selv skabe noget — og det er langt mere tilfredsstillende end at skyde på blinkende computerfigurer.

Nogle former for leg kræver overhovedet ikke noget udstyr. En spadseretur i skoven kan være som et spændende eventyr for barnet, især når det følges med en kærlig og omsorgsfuld voksen. Selv de grundlæggende huslige pligter kan indlæres gennem leg. Penelope Leach skriver i sin bog Your Growing Child: „For dig er det at bage en kage, lave mad, grave have, vaske bil, male loft, købe ind eller bade babyen måske blot pligter, men for dit barn kan det være nogle af de bedste former for leg.“

Syv gode retningslinjer

Selvfølgelig har fabriksfremstillet legetøj også sin berettigelse, hvis familiens budget er til det. Men før man køber legetøj gør man klogt i at stille sig selv følgende spørgsmål:

1. Stimulerer dette legetøj mit barns nysgerrighed og fantasi? Hvis ikke, vil barnet hurtigt blive træt af det. Et stykke legetøj ser måske godt ud i en tv-reklame, men husk: De små skuespillere er blevet betalt for at se ud til at være glade for legetøjet. Det er ikke sikkert dit barn reagerer på samme måde. Betragt barnet under leg eller når I er i en legetøjsforretning. Hvilken slags legetøj tiltrækkes han eller hun af?

Nogle forældre tror at et stykke legetøj er uden værdi medmindre det er „pædagogisk“. Professor Janice T. Gibson giver imidlertid denne påmindelse: „Børn lærer af alt det de leger med. Det vigtige er at de morer sig så de bliver ved med at lege med det der er godt for dem.“

2. Passer dette legetøj til mit barns fysiske og mentale stade? Barnet er måske ikke stærkt nok, tålmodigt nok eller behændigt nok til netop dette stykke legetøj. Forældrene føler sig måske tilskyndet til at købe det fordi det vækker nostalgiske minder. Men spørgsmålet er om en treårig virkelig har fornøjelse af et elektrisk tog — eller af et par fodboldstøvler. Hvorfor ikke vente med at give barnet sådanne ting til det kan værdsætte dem?

3. Er det farligt? Små børn har en tendens til at putte alting i munden, og de kan blive kvalt af små træklodser eller plasticgenstande. Spidse genstande og skarpe kanter kan være farlige for børn i alle aldre. Du bør også spørge dig selv om legetøjet kan kastes eller bruges som våben mod søskende.

I Danmark er det meste legetøj forsynet med en beskrivelse af hvilken aldersgruppe det passer til. Det kan beskytte dit barn at du følger disse anvisninger. Hvis du er i tvivl kan du spørge ekspedienten om du kan få en demonstrationsmodel at kigge nærmere på.

4. Er det gedigent og holdbart legetøj? „Små børn som taber legetøjet, kaster det eller putter det i munden, kan ødelægge legetøj af dårlig kvalitet,“ siger bladet Parents.

5. Er det pengene værd? Tv-reklamerne taler ikke så meget om prisen, men legetøj koster penge. Man betaler også for navnet, ikke kun for materialerne. Ydermere skaber reklamerne ofte en urealistisk forventning hos børnene, og det kan føre til store skuffelser.

Lær dine børn at være skarpsindige når de køber noget. I Ordsprogene 14:15 siges der: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ I en artikel i The New York Times kunne man læse: „Nogle gange ved man på forhånd at et stykke legetøj er dårligt udført eller markedsføres som værende bedre end det er.“ Avisen tilføjer: „Børn bliver mere fornuftige til at købe ind når pengene kommer fra deres egne lommer og ikke fra dine.“

Et stykke legetøjs virkelige værdi afhænger selvfølgelig også af andet end de materialer det er udført af og af forarbejdningen. Vigtige faktorer der spiller ind er hvor meget barnet vil bruge det og med hvor stor glæde. Et gyngestativ kan måske være relativt dyrt, men vil sikkert give barnet mange fornøjelige timer gennem flere år. Billigere legetøj der måske hurtigt lægges til side kan vise sig at være en dårligere investering i det lange løb.

6. Hvilke værdinormer står legetøjet for? Professor i børneforskning David Elkind gør opmærksom på at „legetøj bør stimulere børns fantasi i en positiv retning, ikke i negativ retning“. Undgå legetøj der er makabert, som klart tilskynder til vold, eller som efterligner hasardspil eller andre laster fra voksenlivet.

Hvad med legetøj der har at gøre med populære eventyr- eller science fiction-figurer? De historier de optræder i, handler ofte om det godes sejr over det onde. Nogle forældre anser derfor de ’magiske elementer’ i disse historier for en flygtig bestanddel af børnenes fantasi og ser ingen fare i at lade børnene beskæftige sig med dem. Andre frygter at det kunne give børnene interesse for det okkulte. (5 Mosebog 18:10-13) Uden at dømme andre bør forældre derfor træffe deres eget valg og bedømme hvilken virkning sådanne historier — og det legetøj der er udviklet på grundlag af dem — har på deres børn.

Husk også princippet i Første Korintherbrev 10:23: „Alt er tilladt; men ikke alt er gavnligt.“ Et bestemt stykke legetøj synes måske at være udmærket i dine øjne, men vil det virkelig være fornuftigt at købe det? Kunne det virke anstødeligt på andre?

Legetøj der hævdes at være pædagogisk bør også bedømmes af forældrene, især når dets formål er at lære børn om seksuallivet og om graviditet. Har barnet den rigtige alder til at få disse oplysninger? Kunne barnet blive bedre informeret ved at I talte sammen om disse emner?a Nogle slags legetøj fremstiller de fysiske aspekter ved dette emne, men bibringer de også den rette moral?

7. Ønsker jeg virkelig at mit barn skal have det legetøj? Måske føler du at barnet i forvejen har for meget legetøj, at et bestemt stykke legetøj er for upraktisk eller at det frembringer mere larm end du ville være i stand til at leve med. Hvis sådanne problemer ikke lader sig løse, er det måske nødvendigt at sige nej. Det er ikke let. Men at du giver efter for ethvert ønske fra dit barn vil ikke hjælpe barnet til at blive afbalanceret som voksen. Bemærk princippet i Ordsprogene 29:21: „Forkæler man sin træl [eller sit barn] fra ungdommen af, bliver han utaknemmelig siden hen.“

Det betyder ikke at I som forældre skal være dogmatiske eller urimelige. Det vil kun få barnet til at blive vredt og krænket. „Visdommen ovenfra er . . . rimelig.“ (Jakob 3:17) En ekspert på området udtrykker det på denne måde: „Du må sætte dig ned og stille og roligt forklare barnet hvorfor han ikke må få det og det stykke legetøj.“

Noget der er vigtigere end legetøj

Legetøj kan egne sig godt til at undervise og oplære med, men det er kun døde ting. Barnet holder måske af et stykke legetøj, men legetøjet kan ikke holde af barnet. Børn har behov for den kærlige omsorg som kun forældre kan give. „Til syvende og sidst er forældre det bedste legetøj der endnu er opfundet,“ siger ph.d. Magdalena Grey. Når forældre leger med deres børn knyttes der et stærkt følelsesmæssigt bånd, og det fremmer sunde holdninger og positive følelser.

Ja, børn har brug for sund adspredelse, men de har også brug for det der er vigtigere endnu — moralsk og åndelig vejledning. I Bibelen siges der: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Forældre kan gøre meget for at hjælpe deres børn til at tilegne sig denne livreddende kundskab. Jehovas vidner forsøger inden for familierne at gøre studiet af Bibelen til en del af deres hverdag. De gør det ofte ved hjælp af bøger som Min bibelhistoriebog, Vi lytter til den store Lærer og Unge spørger — Svar der duer. De er alle sammen skrevet specielt til børn og unge.b Disse bøger er ikke blot underholdning — de har hjulpet tusinder af børn til at opdyrke en fast tro på Gud. Børn værdsætter også båndindspilninger af bibelske skuespil og bøger som Det største menneske der har levet (ikke på dansk).

Sande kristne nøjes altså ikke med at lege med deres børn — de beder med dem, studerer med dem og taler med dem. At give en sådan kærlig omsorg kræver tid og kræfter. Men i det lange løb er det til langt større glæde for et barn end et hvilket som helst spil eller skinnende nyt stykke legetøj!

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 8 og 9]

Børn elsker hjemmelavet legetøj — vasketøjskurven bliver til en bil; skotøjsæskerne bliver til et tog