-
Forældre — Vælg jeres børns legetøj med omhuVågn op! – 1994 | 8. september
-
-
Legetøj kan være en vigtig faktor i forbindelse med at stimulere børns følelsesmæssige og mentale udvikling. Det betyder imidlertid ikke at forældre er nødt til at spendere umådelige summer på højteknologiske påfund. Noget af det bedste og mest stimulerende legetøj er næsten gratis.
En simpel papkasse kan blive til et legehus, en flyvemaskine eller hvad som helst et barns levende fantasi kan komme på. Med spand og skovl kan et barn bygge sandslotte. Klodser, puslespil, modellervoks og farveblyanter kan give mange timers sund adspredelse for barnet. Med tegne- og hobbysæt kan lidt større børn lære nyttige færdigheder og selv skabe noget — og det er langt mere tilfredsstillende end at skyde på blinkende computerfigurer.
Nogle former for leg kræver overhovedet ikke noget udstyr. En spadseretur i skoven kan være som et spændende eventyr for barnet, især når det følges med en kærlig og omsorgsfuld voksen. Selv de grundlæggende huslige pligter kan indlæres gennem leg. Penelope Leach skriver i sin bog Your Growing Child: „For dig er det at bage en kage, lave mad, grave have, vaske bil, male loft, købe ind eller bade babyen måske blot pligter, men for dit barn kan det være nogle af de bedste former for leg.“
-
-
Forældre — Vælg jeres børns legetøj med omhuVågn op! – 1994 | 8. september
-
-
Nogle forældre tror at et stykke legetøj er uden værdi medmindre det er „pædagogisk“. Professor Janice T. Gibson giver imidlertid denne påmindelse: „Børn lærer af alt det de leger med. Det vigtige er at de morer sig så de bliver ved med at lege med det der er godt for dem.“
-