De afkoblede togvogne

Som følge af den hurtige åndelige vækst i delstaten Kachin besluttede afdelingskontoret at afholde det internationale stævne i 1969 med titlen „Fred på jorden“ i Myitkyina i stedet for i Yangon, hvor man ellers plejede at holde stævner. For at kunne transportere stævnedeltagerne fra Yangon til Myitkyina, der lå mere end 1100 kilometer mod nord, bad afdelingskontoret Burmas jernbaneselskab om tilladelse til at chartre seks togvogne. Det var en højst usædvanlig anmodning, for Kachinstaten var et brændpunkt med mange oprørere, og al trafik ind og ud af området blev nøje kontrolleret. Til brødrenes overraskelse blev anmodningen godkendt af jernbaneledelsen.

Den dag toget med stævnedeltagerne ifølge planen skulle ankomme til Myitkyina, tog Maurice Raj sammen med en gruppe brødre hen til stationen for at byde de delegerede velkommen. Maurice fortæller: „Mens vi stod og ventede, kom stationsforstanderen løbende hen til os og sagde at der lige var kommet et telegram der meddelte at myndighederne havde afkoblet de seks togvogne med vores delegerede. De var derfor strandet et sted mellem Mandalay og Myitkyina. Lokomotivet kunne tilsyneladende ikke trække de ekstra togvogne op ad bakke.

Hvad skulle vi nu gøre? Først overvejede vi at udsætte stævnet. Men det ville betyde at vi igen måtte ansøge om tilladelse, og det ville tage flere uger! Vi bad en inderlig bøn til Jehova, og i samme øjeblik kørte toget ind på perronen. Vi kunne næsten ikke tro vores egne øjne — dér var de seks togvogne som var fyldt med vores brødre og søstre! De smilede og vinkede. Da vi spurgte hvad der var sket, forklarede en af dem: ’De afkoblede ganske rigtigt seks togvogne, men det var ikke vores vogne!’“