Hvordan foregik oversættelsesarbejdet? Selve oversættelsen blev udarbejdet i hånden. Herefter blev teksten skrevet på maskine flere gange indtil den var klar til at blive sendt til Afdelingskontoret i Australien. Dér tastede to søstre, som ikke forstod tuvaluansk, hver for sig teksten ind på computer og sammenlignede så teksterne – en metode der resulterede i bemærkelsesværdigt få fejl. Senere fik vi layoutet tilbage via luftpost for at det kunne blive tjekket igennem, og til sidst sendte vi den færdige udgave til trykning på Afdelingskontoret.

Tingene har virkelig ændret sig! I dag kan oversætterholdene selv taste teksten ind på computer. Som regel bliver det færdige layout lavet lokalt, og filerne sendes til trykning via internettet. Man behøver ikke længere at spæne til posthuset i sidste øjeblik for at få teksterne sendt af sted.

NYE OPGAVER

Gennem årene fik Jenny og jeg tildelt mange forskellige opgaver på øerne i Stillehavet. I 1985 blev vi sendt fra Tuvalu til Afdelingskontoret i Samoa. Der hjalp vi til i forbindelse med oversættelse til samoansk, tongansk og tokelauansk og oversatte også fortsat til tuvaluansk.b I 1996 fik vi en lignende opgave på Afdelingskontoret i Fiji, hvor vi havde mulighed for at støtte arbejdet med at oversætte til fiji, kiribati, nauruansk, rotumansk og tuvaluansk.

Jeg bliver gang på gang forbavset over hvor stort et engagement vores oversættere i hele verden viser til trods for at arbejdet kan være trivielt og udmattende. Disse trofaste brødre og søstre har samme ønske som Jehova – at den gode nyhed skal forkyndes “for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk”. (Åb. 14:6) Et godt eksempel på det oplevede jeg da man planlagde at oversætte Vagttårnet til tongansk og jeg i den forbindelse mødtes med alle de ældste i Tonga for at finde ud af hvem der kunne oplæres til at oversætte. En af de ældste, der havde et godt arbejde som mekaniker, tilbød at sige op dagen efter og begynde som oversætter med det samme. Det var meget trosstyrkende, for han skulle forsørge sin familie og havde ingen idé om hvor han skulle få pengene fra. Men Jehova tog sig af ham og hans familie, og denne selvopofrende bror var med i oversættelsesarbejdet i mange år.

Medlemmerne af Det Styrende Råd er ligesom disse engagerede oversættere meget optaget af at dække selv små sproggruppers åndelige behov. For eksempel blev der på et tidspunkt rejst spørgsmål om hvorvidt det virkelig var umagen værd at fremstille læsestof på tuvaluansk. Jeg blev meget opmuntret over at læse svaret fra Det Styrende Råd: “Vi ser absolut ingen grund til at I skulle stoppe arbejdet med at oversætte til tuvaluansk. Distriktet i Tuvalu er måske ikke så stort i forhold til andre sproggrupper, men folk dér har stadig brug for at høre den gode nyhed på deres modersmål.”

I 2003 blev Jenny og jeg overflyttet fra Afdelingskontoret i Fiji til Patterson, New York, og skulle nu arbejde i Translation Services, afdelingen til hjælp for oversættere. Det var som en drøm der gik i opfyldelse! Vi blev en del af det team der støtter arbejdet med at oversætte vores publikationer til flere sprog. I de næste par år fik vi mulighed for at besøge mange forskellige lande og hjælpe med at oplære oversætterhold.

Lad mig nu vende tilbage til den præsentation jeg nævnte i indledningen. I år 2000 stod det klart for Det Styrende Råd at oversætterholdene rundt om i verden havde behov for hjælp, for de fleste oversættere havde indtil da ikke fået særlig meget oplæring i deres arbejde. Efter at vi havde fremholdt vores præsentation for Redaktionsudvalget, besluttede Det Styrende Råd derfor at iværksætte et globalt oplæringsprogram for alle oversættere. Det fokuserede på hvordan man kunne få en bedre forståelse af engelsk, hvordan man kunne løse problemer i oversættelsen, og hvordan oversætterne kunne arbejde sammen på hold.

Hvad har denne fokus på oversættelse resulteret i? Blandt andet at kvaliteten af vores publikationer er blevet bedre. Der har også været en markant stigning i antallet af sprog som vores publikationer udkommer på. Dengang vi begyndte som missionærer i 1979, blev Vagttårnet kun udgivet på 82 sprog, og de fleste oversættelser udkom flere måneder efter den engelske udgave. Men nu bliver Vagttårnet udgivet på over 240 sprog, og de fleste af dem udkommer samtidigt med engelsk. Faktisk kan man i dag læse om sandheden på over 700 sprog, noget vi slet ikke kunne have forestillet os for år tilbage.

I 2004 traf Det Styrende Råd en anden skelsættende beslutning – at arbejdet med at oversætte Bibelen til flere sprog skulle fremskyndes. Få måneder senere blev bibeloversættelse gjort til en del af det almindelige oversættelsesarbejde, og dermed blev der åbnet op for at mange flere kunne få Ny Verden-Oversættelsen på deres eget sprog. Denne bibel var i 2014 helt eller delvist tilgængelig på 128 sprog – deriblandt flere af de sprog der tales i Stillehavsområdet.

I løbet af årene har jeg set hvordan vores kærlige himmelske Far, Jehova, tager sig af alle mennesker, uanset om deres sprog bliver talt af mange eller få. (Sl. 49:1-3) Jeg har set den glæde mennesker udstråler når de for første gang får en publikation på deres eget sprog eller for første gang lovsynger Jehova på deres modersmål. Det minder mig om Jehovas store kærlighed til sit folk. (Apg. 2:8, 11) Jeg kan stadig huske en ældre tuvaluansk bror ved navn Saulo Teasi. Efter at han for første gang havde sunget en af Rigets sange på sit modersmål, sagde han: “Jeg synes du skal fortælle Det Styrende Råd at disse sange lyder bedre på tuvaluansk end på engelsk.”

I september 2005 blev jeg til min store overraskelse indbudt til at tjene som medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd. Jeg kan ikke længere arbejde som oversætter, men jeg er taknemmelig for at Jehova har givet mig mulighed for fortsat at støtte det globale oversættelsesarbejde.