Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Sig ikke blot: „Hold jer varme og mætte“
    Vagttårnet – 1986 | 15. oktober
    • Tilsynsmændene kan udpege en blandt dem til at træffe de nødvendige foranstaltninger. Tilsvarende kan de bede frivillige i menigheden om at følges med den trængende til møderne eller hente vedkommende i bil. Hvis man lægger en plan for dette vil det kunne foregå på en mere ordnet måde.

  • Sig ikke blot: „Hold jer varme og mætte“
    Vagttårnet – 1986 | 15. oktober
    • [Ramme på side 18]

      Vidnesbyrd om kristen kærlighed

      En menighed af Jehovas Vidner i den vestlige del af USA fik en enestående lejlighed til at vise kristen kærlighed, sådan som Bibelen råder til, da staten åbnede et center for alvorligt spastisk lammede i deres distrikt. En af centerets første beboere var den 25-årige Gary, der ikke længere kunne blive plejet hjemme. Han var lam i begge arme og begge ben og havde talevanskeligheder.

      Gary havde været en døbt forkynder i syv år. Da han var flyttet til det nye center ville han gerne overvære den stedlige menigheds møder. Hans forældre boede ikke langt derfra, og et stykke tid kørte de for ham. Men med tanke på forældrenes alder begyndte andre brødre i menigheden at træde hjælpende til. En broder som havde en minibus, gjorde sig sammen med sin hustru og deres to piger klar til at tage hjemmefra tre kvarter inden hvert møde, så de kunne tage Gary med. Bagefter kørte de ham hjem til centeret og kom hver gang sent hjem.

      Imidlertid begyndte der at ske noget på centeret. Andre spastisk lammede viste interesse for Bibelen. Snart tog et ægtepar imod et tilbud om et bibelstudium, og senere viste andre interesse. Men hvordan kunne de alle komme til møde? Endnu en familie i menigheden skaffede sig en minibus, og nogle lokale brødres firma stillede en tredje til rådighed. Dette var imidlertid ikke altid tilstrækkeligt eller lige bekvemt. Kunne menigheden gøre mere?

      De ældste drøftede sagen og foreslog så at man anskaffede en minibus alene med det formål at transportere de handicappede til og fra mødet. Menigheden gav sin tilslutning og bidrog med glæde. Nogle brødre i de omliggende områder hørte om projektet og bidrog også. Man erhvervede en minibus og udstyrede den til at transportere kørestole.

      Nu skiftes menighedens bogstudiegrupper til en måned ad gangen at køre minibussen til møder og stævner. Fem fra centeret er regelmæssigt med, og fire af dem er nu døbte forkyndere. De er blevet afholdte venner af mange brødre og søstre, som oplever glæden ved at hjælpe når de holder sangbøger og slår skriftsteder op for deres handicappede venner under møderne. Ved kreds- og områdestævnerne hjælper de dem der ikke kan klare sig selv, med at spise og med andet. Som følge af alt dette er der opstået en stærk gensidig kærlighed. Og hvordan er det gået Gary? Han tjener nu som menighedstjener i denne menighed der har aflagt et så stærkt vidnesbyrd om sin kærlighed. — Apostelgerninger 20:35.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del