Vi kender ikke alle detaljer, men vi kan forestille os at Epafroditus var træt efter sin rejse da han ankom til Rom. Han har sikkert rejst ad Via Egnatia, en romersk vej som gik tværs gennem Makedonien. Han kan have krydset Adriaterhavet til den italienske halvøs „støvlehæl“, og derefter være rejst ad Via Appia til Rom. Det må have været en udmattende rejse (1200 kilometer hver vej), som sandsynligvis har taget mere end en måned. — Se rammen på side 29.

Rejsens strabadser

Nu om dage er der ikke de store strabadser forbundet med at rejse mellem to europæiske byer, som det for eksempel var på Epafroditus’ tid. Epafroditus’ rejse kan i dag let gøres på en time eller to i et jetfly. Det var imidlertid en helt anden sag at foretage denne rejse i det første århundrede. Dengang var der store besværligheder forbundet med at rejse fra ét sted til et andet. Den der rejste til fods, kunne tilbagelægge mellem 30 og 35 kilometer om dagen. På rejsen var han så underlagt det skiftende vejrlig og udsat for forskellige farer, som for eksempel „røvere“. — 2 Korinther 11:26.

Hvordan fik man mad og husly?

Historikeren Michelangelo Cagiano de Azevedo siger at der langs de romerske veje „var mansiones, fuldt udstyrede hoteller med forsyningslagre, stalde og værelser til personalet; mellem to mansiones var der flere mutationes, eller opholdssteder, hvor man kunne proviantere og skifte heste eller køretøj.“ Disse kroer var berygtede eftersom de flittigt blev besøgt af samfundets udskud. Kroværterne stjal ofte fra de rejsende, og tjente en ekstra skilling på de prostituerede. Den romerske satiriker Juvenal bemærker at enhver der så sig nødsaget til at opholde sig på en kro af den slags, kunne risikere „at ligge side om side med en lejemorder, og han kunne komme i selskab med pramdragere, tyve og bortrømte slaver, foruden bødler og kistemagere . . . Der var en og samme skål til alle; ingen havde en seng for sig selv, eller et bord adskilt fra de andre.“ Flere af oldtidens forfattere beklagede sig over det dårlige drikkevand og over værelserne, som var overfyldte, beskidte, fugtige og utøjsbefængte.