Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvad man kan gøre for at få en god ferie
    Vågn op! – 1998 | 22. juni
    • Vær godt forberedt

      Kloge turister planlægger deres ferie i forvejen. De sørger for at rejsepapirerne er i orden og eventuelle vaccinationer er foretaget inden afrejsen. De undersøger hvilke sygdomme der findes på feriemålet, og det hjælper dem til at bestemme hvilke forholdsregler de skal tage.

      Inden man rejser til områder med malaria, bør man nogle dage før afrejsen begynde at tage antimalariamidler. Som en ekstra sikkerhed er det også klogt at tage malariamedicin under ferien og fortsætte fire uger efter hjemkomsten. Det skyldes at malariaparasitter har en inkubationstid af denne varighed. Men det er også vigtigt at tage andre forholdsregler.

      Dr. Paul Clarke fra en skole for hygiejne og tropemedicin i London giver dette råd: „Det er også vigtigt at bruge insektmidler på huden, håndleddene og anklerne, moskitonet og en elektrisk insektgiftforstøver.“ Det er som regel bedst at købe disse ting før afrejsen.

      Transportsyge kan gøre en hvilken som helst rejse ubehagelig. Hvad er årsagen? En forsker hævder at transportsyge opstår når hjernen er overbelastet med nye signaler der skyldes ukendte omgivelser. Hvis problemet opstår når skibet vipper, flyet vibrerer eller bilmotoren brummer, så prøv at fokusere på noget stabilt, måske horisonten eller vejen foran. En god udluftning vil skaffe dig den hårdt tiltrængte ilt. I alvorlige tilfælde af transportsyge kan antihistaminer måske dæmpe symptomerne. Men det er vigtigt at tage sig i agt for eventuelle bivirkninger, som for eksempel døsighed, da det i nogle situationer kan bringe ens sikkerhed i fare.

      Under lange flyrejser kan ens helbred også blive belastet ved for eksempel dehydrering. For nogle kan det at de skal sidde stille længe og har knebent med plads, øge risikoen for en blodprop i benene. Hvis blodproppen begynder at vandre og når lunger eller hjerte, kan det få alvorlige konsekvenser. På lange flyrejser skal man derfor sørge for at bevæge sig ved at gå i midtergangene eller ved at få rørt musklerne i hofte og ben mens man sidder. For ikke at komme i væskeunderskud må man drikke rigeligt med alkoholfri drikke.

  • Hvad man kan gøre for at få en god ferie
    Vågn op! – 1998 | 22. juni
    • Hvert år er der flere hundrede millioner rundt om i verden som vælger at holde ferie i udlandet. Ifølge et skøn bliver mindst halvdelen af dem syge eller kommer til skade. Dr. Richard Dawood, der redigerer tidsskriftet Travellers’ Health, forklarer: „Forebyggelse er en sundhedsforskrift som ingen rejsende må negligere.“ Den rejsendes krop må tilpasse sig forskellige bakteriestammer i luften, maden og vandet. Det er derfor især vigtigt at man de første par dage er forsigtig med hvad man spiser.

      Ifølge dr. Dawood „bør man ikke regne med at man uden risiko kan spise maden medmindre man ved at den er frisk og gennemstegt eller gennemkogt — der må ikke være noget rødt tilbage i kødet“. Ja, man skal endda være mistænksom over for varm mad. „Forvis dig om at dagens frokost ikke er rester fra gårsdagens aftensmad der er blevet opvarmet og anrettet på ny.“

      Hvis man er på ferie et meget fremmedartet sted, kan man ikke altid spise lige nøjagtig hvor og hvornår man har lyst, eller det man måske godt kunne tænke sig. Men det er en lille pris at betale for at undgå diarré, der efter sigende rammer to femtedele af alle internationale rejsende.

      I forbindelse med drikkevarer er det ofte mere sikkert at drikke mineralvand end postevand. Hvis man vil undgå problemer, er det klogt at man på caféer eller restauranter beder om at den flaske eller dåse med drikkevarer man har bestilt, bliver åbnet mens man ser på. Man bør også undgå isterninger. Drikkevarer bør altid betragtes med mistro medmindre man er sikker på at de er ufarlige.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del