3. Hvorfor må rejsende tilsynsmænd være selvopofrende?

³ Rejsende tilsynsmænd er konstant på farten, hvilket i sig selv kræver selvopofrelse. Det kan ofte være vanskeligt at rejse fra én menighed til en anden, men disse mænd og deres hustruer bringer dette offer med en glad indstilling. En kredstilsynsmand har sagt: „Min kone er en stor støtte for mig og beklager sig aldrig . . . Hun fortjener megen ros for sin selvopofrende indstilling.“ Nogle kredstilsynsmænd tilbagelægger over 1000 kilometer mellem to menigheder. Mange kører i bil, andre bruger offentlige transportmidler, og nogle kommer fra sted til sted på cykel, til hest eller til fods. En afrikansk kredstilsynsmand måtte vade over en flod med sin kone på skuldrene for at nå en bestemt menighed. På sine missionsrejser måtte Paulus udholde hede og kulde, sult og tørst, søvnløse nætter, forskellige farer og voldelig forfølgelse. Desuden havde han „bekymringen for alle menighederne“, hvilket de rejsende tilsynsmænd i dag også kender til. — 2 Korinther 11:23-29.

4. Hvordan kan helbredsproblemer påvirke de rejsende tilsynsmænd og deres hustruer?

⁴ Ligesom det var tilfældet med Paulus’ medarbejder Timoteus, får nogle rejsende tilsynsmænd og deres hustruer helbredsproblemer, hvilket er en yderligere belastning. (1 Timoteus 5:23) En søster der er gift med en kredstilsynsmand, forklarer: „Det er svært altid at skulle være sammen med brødrene når man ikke har det godt. Det er især svært nu hvor jeg er i overgangsalderen. Alene det at jeg hver uge skal pakke alle vore sager og rejse til et andet sted, er et stort pres. Jeg må ofte standse op og bede Jehova om styrke til at fortsætte.“

11. Hvorfor bør vi give udtryk for at vi holder af kreds- og områdetilsynsmændenes hustruer og værdsætter det de gør?

¹¹ Den rejsende tilsynsmands hustru har bestemt også brug for ros. Hun har bragt store ofre for at kunne støtte sin mand i denne tjeneste. Hun giver ofte afkald på at få opfyldt det naturlige ønske om at have sit eget hjem, og i mange tilfælde har hun også givet afkald på at få børn. Jeftas datter var en af de tjenere for Jehova der villigt gav afkald på at blive gift og få børn, idet hun følte sig bundet af det løfte hendes far havde aflagt. (Dommerne 11:30-39) Hvordan betragtede man det offer hun bragte? Vi læser i Dommerbogen 11:40: „År efter år gik Israels døtre hen for at besynge gileaditten Jeftas datter, fire dage om året.“ Det er godt når vi husker at fortælle kreds- og områdetilsynsmændenes hustruer at vi holder af dem og værdsætter det de gør.