Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w93 15/8 s. 31
  • Husker du?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Husker du?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
  • Lignende materiale
  • Gud indgår en pagt med Abraham
    Bibelen — hvad er dens budskab?
  • Jehova kaldte ham “min ven”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Abraham — Hans kærlighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
  • „Styrk jeres hjerter“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1999
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1993
w93 15/8 s. 31

Husker du?

Har du haft praktisk gavn af at læse de seneste numre af Vagttårnet? Så vil du sikkert finde det interessant at genopfriske følgende:

▫ Hvad bør man gøre hvis man uforvarende får umoralske tanker?

Man bør skifte emne rent mentalt. Man kan gå en tur, læse et eller andet eller give sig til at udføre noget husligt arbejde. Desuden er bønnen en særdeles virkningsfuld hjælp i denne forbindelse. (Salme 62:8) — 15/4, side 17.

▫ Hvorfor må unge være forsigtige i deres valg af musik?

Musik har magt til at bevæge, tryllebinde og påvirke mennesker. Eftersom en stor del af populærmusikken indeholder et forbavsende stort antal seksuelle undertoner og tilslørede henvisninger til umoralitet, er det indlysende at man må vise stor omhu når man vælger plader, bånd og cd’er. — 15/4, side 20, 21.

▫ Hvad betyder udtrykket „vor Herres Jesu Kristi nærværelse“? (1 Thessaloniker 5:23)

Det sigter til Herren Jesu Kristi nærværelse som konge fra 1914, efter at han er blevet indsat på tronen i himmelen. (Salme 110:1, 2) — 1/5, side 11.

▫ Hvilken hensigt tjente det at Jehova rensede sit åndelige tempel? (Malakias 3:1-4)

Jehova ønskede at hans tempel skulle være rent, så det store antal tilbedere med et jordisk håb der senere ville blive bragt ind i det, kunne finde et sted hvor hans universelle suverænitet blev respekteret, et sted hvor hans guddommelige navn blev helliget og hvor hans retfærdige love blev adlydt. — 1/5, side 16.

▫ Hvad er „alt hvad [Jesus] ejer“ som han giver til den udnævnte trælleskare? (Mattæus 24:45-47)

Det er alle de åndelige værdier der er blevet Kristi ejendom på jorden i forbindelse med hans myndighed som himmelsk konge. Dette omfatter bemyndigelsen til at gøre disciple af Kristus blandt folk af alle verdens nationer. (Mattæus 28:19, 20) — 1/5, side 17.

▫ Hvordan viser kristne ældste villighed som hyrder, i overensstemmelse med Peters vejledning i Første Petersbrev 5:2?

En kristen tilsynsmand der har omsorg for hjorden tjener villigt, efter eget ønske og under ledelse af den rigtige hyrde, Jesus Kristus. At han tjener villigt indbefatter også at han underlægger sig Jehovas myndighed og viser respekt for den teokratiske ordning. — 15/5, side 20.

▫ Hvad mente Jesus da han sagde at enhver der ville følge ham måtte „sige nej til sig selv“? (Mattæus 16:24)

At „sige nej til sig selv“ betyder at man frasiger sig ejendomsretten til sig selv og overlader den til Jehova. (1 Korinther 6:19, 20) Det betyder at man ikke lever for at behage sig selv men Gud. (Romerne 14:8) — 1/6, side 9.

▫ Hvad skal der til for at gøre et menneske lykkeligt?

Et godt forhold til Jehova og det at være travlt optaget i hans tjeneste vil bringe lykke ind i et menneskes tilværelse. — 1/6, side 22.

▫ Hvorfor tillod Jehova at Abraham talte så frimodigt til ham i forbindelse med ødelæggelsen af Sodoma? (1 Mosebog 18:22-32)

Blandt andet fordi Abraham var Guds ven. (Jakob 2:23) Desuden var Jehova klar over at Abraham var foruroliget. Han vidste at Abrahams nevø Lot boede i Sodoma, og at Abraham var bekymret for hans sikkerhed. Derfor var Jehova villig til at besvare Abrahams spørgsmål om ødelæggelsen af Sodoma. — 15/6, side 16.

▫ Betød reformationen i det 16. århundrede at man vendte tilbage til den sande kristendom?

Nej! Frem for at betyde en tilbagevenden til den sande kristendom medførte reformationen at der opstod en række nationale eller lokale kirker som bejlede til de politiske staters gunst og aktivt støttede dem i krigene. — 1/7, side 10, 11.

▫ Hvad er de „værdier i himmelen“ som Jesus talte om i Mattæus 6:20?

Det er værdier der aldrig sygner hen, og det indebærer blandt andet at man har et godt navn hos Gud og trofast har holdt ud i den kristne tjeneste. Disse ting er blandt dem Jehova aldrig glemmer. (Hebræerne 6:10) — 1/7, side 32.

▫ Hvilke egenskaber omtaler Peter som vigtige elementer af vor tro? (2 Peter 1:5-7)

Peter sagde at dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed skulle føjes til vor tro. — 15/7, side 13.

▫ Hvilken advarsel indeholder beretningen om Davids synd med Batseba? (2 Samuel 11:2-4)

David kunne frit glæde sig over kønslivet i sit eget ægteskab, men tillod et uret seksuelt begær at vokse. Da han så hvor tiltrækkende Urias’ hustru var, gav han sine tanker og handlinger frit løb, og stod i et uret seksuelt forhold til hende. Det samme kan ske for enhver af Guds tjenere hvis ikke vi hver især modstår denne form for havesyge. (Jakob 1:14, 15) — 1/8, side 14.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del