De måtte leve med „en torn i kødet“

„[Der blev] givet mig en torn i kødet, en Satans engel, til stadig at slå mig.“ — 2 KORINTHER 12:7.

1. Nævn nogle af de problemer mange må kæmpe med i dag.

ER DU udsat for en prøvelse som du til stadighed må kæmpe med? Hvis det er tilfældet, er du ikke ene om det. I disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“ er der trofaste kristne som til stadighed må kæmpe med hårdnakket modstand, familieproblemer, sygdom, økonomiske bekymringer, følelsesmæssige påvirkninger, sorgen over at have mistet en af deres kære, og meget andet. (2 Timoteus 3:1-5) Nogle steder er mange truet af krig og hungersnød.

2, 3. Hvilken pessimistisk indstilling kunne vi blive grebet af på grund af de prøvelser vi bliver udsat for, og hvorfor kunne det være farligt?

² Sådanne prøvelser kan fuldstændig overvælde en, især hvis der kommer flere samtidig. Læg mærke til hvad der siges i Ordsprogene 24:10: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ Ja, mister vi modet under prøvelser, kan det berøve os den fornødne kraft og svække vores beslutning om at holde ud til enden. Hvordan kunne det ske?

³ Hvis vi blev grebet af mismod, kunne det for eksempel bevirke at vi glemte at se objektivt på situationen. Vore prøvelser kunne forekomme os større end de i virkeligheden er, og vi kunne begynde at få medlidenhed med os selv. Nogle ville måske ligefrem råbe til Gud og sige: „Hvorfor lader du mig opleve dette?“ Hvis vi blev grebet af en sådan pessimisme, kunne det berøve os vores glæde og tillid. Vi kunne blive så mismodige at vi helt holdt op med at tjene Gud og kæmpe „troens gode kamp“. — 1 Timoteus 6:12.

4, 5. Hvordan er Satan i nogle tilfælde involveret i de prøvelser og vanskeligheder vi kommer ud for, men hvad kan vi have tillid til?

⁴ Det må understreges at det ikke er Jehova Gud som er skyld i vore prøvelser. (Jakob 1:13) Nogle prøver kommer jo netop fordi vi ønsker at være trofaste mod ham. Alle som tjener Jehova, bliver et mål for hans ærkefjende Satan Djævelens angreb. I den korte tid „denne tingenes ordnings gud“ har tilbage, prøver han at få enhver der elsker Jehova, til at holde op med at gøre hans vilje. (2 Korinther 4:4) Satan søger at påføre vore brødre i hele verden så mange lidelser som muligt. (1 Peter 5:9) Selvfølgelig er Satan ikke direkte årsag til alle vore vanskeligheder, men han kan udnytte dem i et forsøg på at svække os yderligere.

⁵ Men uanset hvor frygtindgydende Satan og hans metoder måtte forekomme os, kan vi modstå ham! Hvordan kan vi være så sikre på det? Fordi Jehova Gud kæmper på vores side. Desuden har han sikret sig at hans tjenere ikke er uvidende om den taktik Satan bruger. (2 Korinther 2:11) Faktisk fortæller Guds ord os meget om de prøver sande kristne kan komme ud for. Apostelen Paulus brugte udtrykket „en torn i kødet“. Hvad mente han med det? Lad os se på hvordan udtrykket forklares i Bibelen. Så vil vi opdage at vi langtfra er ene om at have brug for Guds hjælp til at klare prøvelser.

HVORFOR PRØVELSER ER SOM TORNE

6. Hvad mente Paulus med den „torn i kødet“ han havde, og hvad kan det have været?

⁶ Efter at have gennemgået store prøvelser blev Paulus inspireret til at skrive: „[Der blev] givet mig en torn i kødet, en Satans engel, til stadig at slå mig, for at jeg ikke skulle føle mig alt for ophøjet.“ (2 Korinther 12:7) Hvad var denne „torn“ i Paulus’ kød? En torn som har boret sig dybt ind under huden, kan være meget smertefuld. Så med dette billede vil Paulus fortælle at der var noget som voldte ham smerte — enten noget fysisk eller emotionelt, eller begge dele. Muligvis har Paulus haft en øjensygdom eller en anden fysisk lidelse. Han kan også have tænkt på de mennesker der betvivlede hans stilling og myndighed som apostel, og som satte spørgsmålstegn ved hans forkyndelse og undervisning. (2 Korinther 10:10-12; 11:5, 6, 13) Hvad denne „torn“ end var, forblev den i hans kød og lod sig ikke fjerne.

7, 8. (a) Hvad ligger der i udtrykket „til stadig at slå mig“? (b) Hvorfor er det vigtigt at vi udholder de ’torne’ der plager os nu?

⁷ Læg mærke til at denne „torn“ blev ved med at „slå“ ham. Det græske udsagnsord som Paulus her brugte, er afledt af ordet for „knytnæve“. Ordet bruges i bogstavelig betydning i Mattæus 26:67 og i overført betydning i Første Korintherbrev 4:11, hvor det er oversat med ’mishandle’. Bogstaveligt betyder det ’at slå med knytnæver’. Vi kan være sikre på at Satan, på grund af sit bitre had til Jehova og hans tjenere, var ovenud tilfreds med at en „torn“ blev ved med at „slå“ Paulus. I dag fryder det Satan lige så meget når vi plages af „en torn i kødet“.

⁸ Vi har derfor brug for at vide hvordan vi, i lighed med Paulus, kan leve med en sådan „torn i kødet“. Hele vort liv afhænger af om vi gør det. Tænk på at Jehova vil forlænge vort liv til evig tid i sin nye verden, hvor der ikke længere vil være nogen prøvelser der vil plage os som ’torne’. Som en hjælp til at vinde denne storslåede belønning har Gud i sit hellige ord, Bibelen, givet os mange eksempler der viser hvordan det lykkedes hans trofaste tjenere i fortiden at udholde ’torne i kødet’. De var almindelige, ufuldkomne mennesker ligesom vi. De udgør en „stor sky af vidner“, og et nærmere kendskab til nogle af dem vil kunne hjælpe os til „med udholdenhed [at] løbe det væddeløb der ligger foran os“. (Hebræerne 12:1) Ved at tænke over det de måtte udholde, kan vi få tillid til at vi også kan udholde de ’torne’ Satan måtte finde på at plage os med.

DE ’TORNE’ SOM MEFIBOSJET MÅTTE LEVE MED

9, 10. (a) Hvordan gik det til at Mefibosjet fik „en torn i kødet“ at leve med? (b) Hvordan viste kong David venlighed mod Mefibosjet, og hvordan kan vi efterligne David?

⁹ Mefibosjet var søn af Davids ven Jonatan. Da Mefibosjet var fem år gammel, kom der meddelelse om at hans far, Jonatan, og hans farfar, kong Saul, var blevet dræbt i kamp. Da drengens barnepige løftede ham op og flygtede i panik, „faldt han ned og blev halt“. (2 Samuel 4:4) Dette handicap må have været ikke så lidt af en „torn“ for Mefibosjet som han måtte leve med mens han voksede op.

¹⁰ Da kong David nogle år senere på grund af sin kærlighed til Jonatan ville vise Mefibosjet loyal hengivenhed, overdrog han alle Sauls marker til ham og gav Sauls tjener Ziba til opgave at dyrke jorden for Mefibosjet. Samtidig sagde David til Mefibosjet: „Du selv skal til stadighed holde måltid ved mit bord.“ (2 Samuel 9:6-10) Davids loyalitet og hengivenhed var uden tvivl en trøst for Mefibosjet og hjalp til at dulme smerten over hans invaliditet. Hvilken smuk gestus fra Davids side! Vi bør også vise venlighed mod dem der kæmper med en torn i kødet.

11. Hvad påstod Ziba om Mefibosjet, og hvordan véd vi at han ikke talte sandt? (Se fodnoten.)

¹¹ Senere fik Mefibosjet en anden „torn i kødet“ at kæmpe med. Ziba bagtalte ham over for kong David, der flygtede fra Jerusalem på grund af sin søn Absaloms oprør. Ziba fortalte at Mefibosjet var blevet i Jerusalem i håb om selv at få overdraget kongedømmet.a Selv om det ikke var sandt, troede David på Ziba og overdrog ham hele Mefibosjets ejendom. — 2 Samuel 16:1-4.

12. Hvordan reagerede Mefibosjet på situationen, og hvordan er han et godt eksempel for os?

¹² Da Mefibosjet omsider mødte kong David, fik denne af Mefibosjet at vide hvad der virkelig var sket. Mefibosjet havde været indstillet på at slutte sig til David og var ved at forberede sig på det da Ziba narrede ham til at blive i Jerusalem og tilbød at træde i stedet for ham. Blev den uret der var begået mod Mefibosjet, gjort god igen? Kun delvis. David delte jorden mellem de to. Her var der igen noget der kunne have været som „en torn i kødet“ for Mefibosjet. Blev han dybt skuffet? Protesterede han mod Davids afgørelse og klagede over at den var uretfærdig? Nej, han bøjede sig ydmygt for kongens afgørelse. Han hæftede sig ved den positive side af sagen og glædede sig over at Israels retmæssige konge var kommet velbeholdent tilbage. Mefibosjet var således et godt eksempel ved tålmodigt at udholde invaliditet, bagtalelse og skuffelse. — 2 Samuel 19:24-30.

NEHEMIAS UDHOLDT SINE PRØVELSER

13, 14. Hvilke ’torne’ måtte Nehemias udholde da han var vendt tilbage for at genopbygge Jerusalems mure?

¹³ De prøvelser Nehemias måtte igennem da han vendte tilbage til Jerusalem i det 5. århundrede før vor tidsregning, kunne også i billedlig forstand sammenlignes med ’torne i kødet’. Da der ingen mur var omkring byen, var den praktisk talt uden forsvar, og de hjemvendte jøder var uorganiserede, mismodige og i Jehovas øjne urene. Selv om Nehemias af perserkongen Artaxerxes havde fået bemyndigelse til at genopbygge Jerusalems mure, opdagede han snart at det ikke var noget som nabofolkene og deres ledere brød sig om. „[Det var] efter deres mening et meget stort onde at der var kommet et menneske for at søge at gøre noget godt for Israels sønner.“ — Nehemias 2:10.

¹⁴ Modstanderne gjorde alt hvad de kunne, for at standse Nehemias’ arbejde. Deres trusler, løgne, bagtalelse og skræmmemetoder — blandt andet brugen af spioner som skulle slå modet ned hos ham — må have været som stadige torne i hans kød. Bukkede han under for fjendernes listige anslag? Nej! Han stolede helt på Jehova og gav ikke op. Da genopbygningen af Jerusalems mure endelig var fuldført, var det et varigt vidnesbyrd om Jehovas kærlige støtte til Nehemias. — Nehemias 4:1-12; 6:1-19.

15. Hvilke problemer blandt jøderne pinte Nehemias?

¹⁵ Som landshøvding havde Nehemias også mange problemer at kæmpe med blandt Guds folk. De var som torne der pinte ham fordi de indvirkede på folkets forhold til Jehova. Velhavende jøder krævede en høj rente af lån til deres brødre. De fattige iblandt dem måtte opgive deres jord og ligefrem sælge deres børn som trælle for at kunne betale ikke blot deres gæld til de jøder de havde lånt penge af, men også deres skat til perserkongen. (Nehemias 5:1-10) Mange jøder krænkede sabbatten og understøttede ikke levitterne og templet. Der var også nogle som havde taget „asdoditiske, ammonitiske og moabitiske kvinder“ til ægte. Alt dette pinte Nehemias. Men det fik ham ikke til at give op. Atter og atter tog han fat om problemerne som en nidkær forkæmper for Jehovas retfærdige love. Måtte vi følge Nehemias’ eksempel og ikke lade andres troløshed få os til at opgive loyalt at tjene Jehova. — Nehemias 13:10-13, 23-27.

MANGE ANDRE UDHOLDT ’TORNE I KØDET’

16-18. Hvilke pinefulde familieforhold oplevede Isak og Rebekka, Hanna, David og Hoseas?

¹⁶ Der er mange andre eksempler i Bibelen på at nogle klarede prøver der var som ’torne i kødet’ for dem. Nogle af disse prøver skyldtes pinefulde familieforhold. Esaus to hustruer var „årsag til en bitter ånd“ hos Esaus forældre, Isak og Rebekka. Rebekka sagde ligefrem at hun ’følte lede ved livet’ på grund af disse hustruer. (1 Mosebog 26:34, 35; 27:46) Hanna blev ’generet groft’ af sin mands anden hustru, Peninna, fordi Hanna var ufrugtbar. Det er muligt at Hanna har måttet tåle Peninnas hyppige drillerier i hjemmet. Men vi ved med sikkerhed at Peninna plagede hende offentligt når familien overværede højtiden i Silo — måske i nærværelse af slægtninge og venner. Det var som at bore tornen dybere ind i kødet. — 1 Samuel 1:4-7.

¹⁷ David måtte lide meget på grund af sin svigerfaders, kong Sauls, skinsyge. For at redde livet var han henvist til at leve i En-Gedis ørken, hvor han måtte bo i huler og klatre ad stejle og farlige klippestier. Da han ikke på nogen måde havde gjort Saul uret, var det tilmed dybt uretfærdigt, og det må have pint David yderligere. I flere år måtte han leve på flugt for Saul på grund af dennes skinsyge. — 1 Samuel 24:14, 15; Ordsprogene 27:4.

¹⁸ Der var også profeten Hoseas, som måtte leve under vanskelige familieforhold. Hans hustru begik ægteskabsbrud, og det i sig selv må have været som en torn i hans hjerte. Men det må have pint ham yderligere at hun på grund af sin utugt fødte to børn som ikke var hans. — Hoseas 1:2-9.

19. Hvordan blev Mikaja udsat for forfølgelse?

¹⁹ Forfølgelse kan også være som „en torn i kødet“. Tænk på hvad profeten Mikaja kom ud for. Det må have pint ham i hans retfærdige sjæl at se hvordan den onde kong Akab omgav sig med falske profeter, og at Akab troede på deres åbenlyse løgne. Da Mikaja sagde til Akab at Jehova havde lagt „en løgnens ånd i munden“ på alle disse profeter, formastede anføreren for profeterne sig til at slå Mikaja på kinden! Men endnu alvorligere var Akabs reaktion på Jehovas advarsel om at generobringen af Ramot-Gilead ville mislykkes. Akab befalede at Mikaja skulle kastes i fængsel og have nedsat ration af brød og vand. (1 Kongebog 22:6, 9, 15-17, 23-28) Profeten Jeremias blev også udsat for en uretfærdig behandling af dem der ville ham til livs. — Jeremias 20:1-9.

20. Hvilken „torn i kødet“ måtte No’omi udholde, og hvordan blev hun belønnet?

²⁰ At miste nogen der står en nær, kan også være årsag til en smerte der er som „en torn i kødet“. No’omi oplevede den sorg at miste sin mand og sine to sønner. Hun følte stadig virkningerne efter dette slag da hun vendte tilbage til Betlehem. Hun sagde til sine venner at de skulle kalde hende Mara og ikke No’omi på grund af den bitterhed hun følte. Til sidst belønnede Jehova hende dog for hendes udholdenhed. Hun fik en sønnesøn der blev en af Messias’ forfædre. — Rut 1:3-5, 19-21; 4:13-17; Mattæus 1:1, 5.

21, 22. Hvad var Job udsat for, og hvordan tog han det?

²¹ Job måtte også udholde meget. Det må have været et stort chok for ham at få meddelelsen om sine ti elskede børns pludselige og voldsomme død. Hertil kom tabet af hans kvæghjorde og mange af hans tjenestefolk. Det var som om hele hans verden styrtede sammen! Endnu inden han var kommet sig efter alt dette, slog Satan ham med en svær sygdom. Det var nærliggende for ham at tro at han ikke ville blive rask. Smerterne blev så uudholdelige at han følte at døden ville være en lettelse. — Job 1:13-20; 2:7, 8.

²² Som om alt dette ikke var nok, kom hans kone til ham og råbte i sin sorg og fortvivlelse: „Forband Gud og dø!“ Endnu „en torn“ som borede sig ind i hans kød! Derefter kom tre af hans venner, som, i stedet for at trøste ham, underfundigt insinuerede at han havde begået synder i det skjulte, og at det var årsagen til ulykkerne. Deres fejlagtige ræsonnementer borede billedligt talt ’tornene’ dybere og dybere ind i hans kød. Hertil kom at Job ikke vidste hvorfor han blev udsat for alt dette, og heller ikke at hans eget liv ville blive skånet. Men „i alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget utilbørligt“. (Job 1:22; 2:9, 10; 3:3; 14:13; 30:17) Skønt han pintes af mange ’torne’ samtidig, gav han aldrig slip på sin uangribelighed. Et smukt eksempel for os!

23. Hvad gjorde det muligt for de trofaste tjenere vi har omtalt, at udholde de forskellige ’torne i kødet’ de måtte kæmpe med?

²³ Der kunne nævnes mange andre eksempler fra Bibelen ud over de foregående. Alle de nævnte tjenere for Gud udholdt de specielle ’torne’ der plagede dem. Og det var meget forskellige problemer og vanskeligheder de måtte kæmpe med. Men personerne havde alle én ting tilfælles: ingen af dem holdt op med at tjene Jehova. Til trods for de prøver de blev udsat for, overvandt de Satan ved hjælp af den kraft Jehova gav. Hvordan? Det vil den næste artikel fortælle, samtidig med at den vil vise hvordan vi kan leve med noget der vil være som „en torn i kødet“ for os.

[Fodnote]

Hvordan man lever med „en torn i kødet“

„Min ufortjente godhed er dig nok.“ — 2 KORINTHER 12:9.

1, 2. (a) Hvorfor skulle det ikke overraske os at vi kommer ud for prøver og vanskeligheder? (b) Hvad kan vi have tillid til når vi udsættes for prøver?

„ALLE de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus vil også blive forfulgt.“ (2 Timoteus 3:12) Hvorfor er det sådan? Fordi Satan påstår at vi kun tjener Gud af selviske grunde og desperat prøver at bevise det. Jesus advarede engang sine trofaste apostle: „Satan har forlangt at få jer for at sigte jer som hvede.“ (Lukas 22:31) Jesus var klar over at Gud tillader at Satan prøver os ved hjælp af modgang og vanskeligheder. Det betyder naturligvis ikke at hver eneste hindring stammer fra Satan og hans dæmoner. (Prædikeren 9:11) Men Satan er opsat på at udnytte enhver situation for at få os til at give slip på vores uangribelighed.

² Som Bibelen viser, skal vi ikke blive overraskede over de prøvelser vi bliver udsat for. Hvad der end sker os, er det hverken mærkeligt eller uventet. (1 Peter 4:12) Der siges jo: „Det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ (1 Peter 5:9) I dag sætter Satan ind på hver eneste tjener for Gud. Det fryder ham at se så mange problemer og vanskeligheder som muligt pine os som ’torne i kødet’. Derfor bruger han denne onde tingenes ordning til enten at føje nye ’torne’ til eller at intensivere dem der allerede plager os. (2 Korinther 12:7) Men Satans angreb behøver ikke at få os til at give slip på vores uangribelighed. Ligesom Jehova vil „skabe en udvej“ for os når vi bliver fristet, vil han også gøre det når vi udsættes for problemer og vanskeligheder der er som torne i kødet. — 1 Korinther 10:13.

HVORDAN MAN LEVER MED „EN TORN I KØDET“

3. Hvad svarede Jehova da Paulus bad ham om at fjerne hans „torn i kødet“?

³ Apostelen Paulus bad Jehova om at fjerne hans „torn i kødet“. Han siger: „I den anledning har jeg tre gange indtrængende bedt Herren om at den måtte vige fra mig.“ Hvad var svaret på Paulus’ indtrængende bøn? „Min ufortjente godhed er dig nok; for min kraft gøres fuldkommen i svaghed.“ (2 Korinther 12:8, 9) Lad os analysere dette svar for at se hvordan det kan hjælpe os til at leve med de vanskeligheder og problemer der kan være som torne for os.

4. På hvilke måder havde Paulus erfaret Jehovas ufortjente godhed?

⁴ Læg mærke til at Jehova opfordrede Paulus til at værdsætte den ufortjente godhed der allerede var vist ham gennem Jesus Kristus. Paulus var virkelig blevet velsignet, og dét på mange måder. Selv om han havde været en fanatisk modstander af Jesu disciple, skænkede Jehova ham i sin godhed det privilegium at blive en Jesu Kristi discipel. (Apostelgerninger 7:58; 8:3; 9:1-4) Derefter gav han ham mange spændende opgaver og tjenesteforrettigheder at tage vare på. Det vi kan lære heraf, er at selv under de sværeste forhold er der meget vi kan være taknemmelige for. De prøver vi udsættes for, skulle aldrig få os til at glemme Jehovas overvældende godhed. — Salme 31:19.

5, 6. (a) Hvordan lærte Paulus at Guds kraft „gøres fuldkommen i svaghed“? (b) Hvordan viste Paulus ved sit eksempel at Satan er en løgner?

⁵ Jehovas ufortjente godhed er også tilstrækkelig på en anden måde. Guds kraft er mere end nok til at hjælpe os igennem vore prøvelser. (Efeserne 3:20) Jehova lærte Paulus at hans kraft „gøres fuldkommen i svaghed“. Hvordan? Ved at han i sin kærlighed gav Paulus al den kraft han havde brug for, så han kunne stå prøven igennem. På den anden side var Paulus’ udholdenhed og absolutte tillid til Jehova et vidnesbyrd om at det var Guds kraft der sejrede i denne svage og syndige mand. Tænk over hvordan dette virkede på Djævelen, som påstår at mennesker kun tjener Gud når tilværelsen er let og uden problemer. Paulus’ uangribelighed var som et slag i ansigtet på denne bagvasker!

⁶ Her har vi Paulus, en tidligere forbundsfælle af Satan i dennes kamp mod Gud. Han var en hårdnakket forfølger af de kristne og en nidkær farisæer som uden tvivl havde nydt mange af livets goder fordi han hørte til en privilegeret klasse. Og nu tjente han Jehova og Kristus som „den ringeste af apostlene“. (1 Korinther 15:9) Som sådan underordnede han sig ydmygt de kristnes styrende råd og holdt trofast ud i sin tjeneste trods sin „torn i kødet“. Til Satans store ærgrelse fik Paulus’ prøvelser ikke hans nidkærhed til at kølnes. Han tabte aldrig målet af syne, at få en plads i Kristi himmelske rige. (2 Timoteus 2:12; 4:18) Ingen „torn“, hvor smertelig den end var, kunne kølne hans nidkærhed. Måtte vores nidkærhed også forblive stærk! Ved at holde os oppe under vore prøvelser lader Jehova os få den ære og forret at være med til at bevise at Satan er en løgner. — Ordsprogene 27:11.

JEHOVAS OMSORG ER LIVSVIGTIG

7, 8. (a) Hvordan giver Jehova sine tjenere kraft i dag? (b) Hvorfor er daglig bibellæsning og regelmæssigt studium af Guds ord af betydning for at vi kan udholde „en torn i kødet“?

⁷ I dag giver Jehova trofaste kristne kraft gennem sin hellige ånd, sit ord og det kristne brodersamfund. Ligesom apostelen Paulus kan vi kaste vore byrder på Jehova i bøn. (Salme 55:22) Selv om Jehova måske ikke fjerner vore prøvelser, kan han give os visdom til at leve med dem, selv dem der er særlig svære at udholde. Jehova kan også give os styrke — „den kraft som er ud over det normale“ — for at hjælpe os til at holde ud. — 2 Korinther 4:7.

⁸ Hvordan får vi denne hjælp? Ved flittigt at studere Guds ord, for dér finder vi den trøst Gud giver. (Salme 94:19) I Bibelen læser vi Guds tjeneres inderlige bønner om hjælp. Jehovas svar, som ofte indeholder trøstende ord, vil give anledning til nærmere eftertanke. Studium af Guds ord vil styrke os så „den kraft som er ud over det normale, [vil] være Guds og ikke fra os selv“. Ligesom vi må have bogstavelig mad hver dag for at få næring og styrke, må vi regelmæssigt tage åndelig føde til os fra Guds ord. Gør vi det, vil vi erfare at „den kraft som er ud over det normale“, vil hjælpe os til at udholde de ’torne’ der i billedlig forstand måtte plage os nu.

9. Hvordan kan ældste hjælpe dem der har problemer og vanskeligheder at kæmpe med?

⁹ Gudfrygtige kristne ældste kan være som „et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen“, det vil sige en beskyttelse mod de vanskeligheder og problemer vi møder. Ældste, som jo gerne vil leve op til denne beskrivelse, beder derfor ydmygt og oprigtigt Jehova om at give dem „de oplærtes tunge“ så de kan bruge de rette ord når de trøster dem der har modgang. De ældstes ord, der virker lindrende på et fortvivlet sind, er som en mild regn der falder på den tørre jord. Ved at trøste „de modfaldne sjæle“ hjælper de dem som er ved at blive trætte og modløse på grund af „en torn i kødet“. — Esajas 32:2; 50:4; 1 Thessaloniker 5:14.

10, 11. Hvordan kan Guds tjenere være til opmuntring for nogle som har „en torn i kødet“ at kæmpe med?

¹⁰ Alle Jehovas tjenere er en del af hans forenede kristne familie. Vi er „lemmer som hver for sig tilhører hinanden“, og vi er derfor „skyldige at elske hinanden“. (Romerne 12:5; 1 Johannes 4:11) Hvordan viser vi det? Ifølge Første Petersbrev 3:8 ved at vi „viser medfølelse, nærer broderlig hengivenhed“ og har „inderlig medlidenhed“ med alle der er beslægtede med os i troen. Der er imidlertid nogle som må kæmpe med en særlig smertefuld „torn i kødet“, såvel unge som ældre, og de har brug for særlig opmærksomhed. Hvordan viser vi den?

¹¹ Vi må bestræbe os for at have en fintmærkende fornemmelse for hvad de må udholde. Hvis vi er ufølsomme, kolde eller ligegyldige, kunne vi uforvarende gøre ondt værre. Hvis vi gør os klart at de har modgang at kæmpe med, vil vi passe på hvad vi siger, hvordan vi siger det, og hvad vi gør. Hvis vi er optimistiske og opmuntrende, kan det mindske smerten af den „torn i kødet“ der plager dem. På den måde kan vi være „en styrkende hjælp“ for dem. — Kolossenserne 4:11.

HVORDAN NOGLE HAR LEVET MED „EN TORN I KØDET“

12-14. (a) Hvad gjorde en søster da hun fik at vide at hun havde kræft? (b) Hvordan støttede og opmuntrede hendes åndelige brødre og søstre hende?

¹² Efterhånden som vi nærmer os afslutningen på disse sidste dage, tager ’veerne’ til for hver dag der går. (Mattæus 24:8) Der vil derfor komme prøvelser for alle her på jorden, men især for Jehovas trofaste tjenere, som søger at gøre hans vilje. En søster der var heltidsforkynder, fik for eksempel stillet den diagnose at hun havde kræft og skulle have de angrebne spytkirtler og de nærliggende lymfeknuder fjernet. Da hun og hendes mand fik dette at vide, vendte de sig straks til Jehova i en lang og inderlig bøn. Hun fortalte senere at det bevirkede at de blev fyldt med en ubeskrivelig fred. I tidens løb havde hun skiftevis gode og dårlige perioder, det sidste især som følge af bivirkningerne af de behandlinger hun fik.

¹³ For helt at kende sin situation søgte søsteren at få så meget som muligt at vide om sin kræftsygdom. Hun talte med lægerne. I Vagttårnet og Vågn op! og andre af vore publikationer fandt hun beretninger om hvordan andre havde klaret at leve med denne sygdom. Hun fandt også frem til steder i Bibelen som viste hvordan Jehova støtter og hjælper sine tjenere i vanskelige situationer, ligesom hun fandt andre nyttige oplysninger.

¹⁴ I en artikel om hvordan man overvinder fortvivlelse, fandt hun disse vise ord: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter.“ (Ordsprogene 18:1) Artiklen gav derfor rådet: „Undgå at isolere dig!“a Søsteren fortæller: „Mange sagde at de nævnte mig i deres bønner. Andre ringede til mig. To ældste telefonerede regelmæssigt for at høre hvordan jeg havde det. Jeg fik blomster og masser af kort med hilsener. Der var endda nogle der lavede mad til mig, og mange tilbød at køre mig til behandling.“

15-17. (a) Hvordan lykkedes det et Jehovas vidne som havde været ude for en bilulykke, at leve med sin svækkede tilstand? (b) Hvilken hjælp fik hun i menigheden?

¹⁵ Et ældre Jehovas vidne i New Mexico, USA, kom ud for to bilulykker hvorved hendes nakke og skuldre tog skade og forværrede en gigtsygdom som hun havde kæmpet med i over 25 år. Hun fortæller: „Jeg havde meget vanskeligt ved at holde hovedet oprejst og at bære noget som vejede mere end to kilo. Men inderlig bøn til Jehova har holdt mig oppe. De artikler i Vagttårnet som vi har studeret, har også været til hjælp. En af dem kommenterede Mika 6:8 og sagde at det at vandre beskedent med Gud betyder at man kender sin begrænsning. Det hjalp mig til at forstå at jeg ikke skulle miste modet på grund af min svækkede tilstand selv om jeg ikke brugte så meget tid i forkyndelsen som jeg gerne ville. Det er motivet til at tjene der betyder noget.“

¹⁶ Hun fortæller videre: „De ældste roste mig altid fordi jeg bestræbte mig for at overvære møderne og gå ud i forkyndelsen. De unge gav mig et knus når vi mødtes. Pionerforkynderne var så tålmodige og var villige til at lave om på deres planer på mine dårlige dage. Når vejret var dårligt, lod de mig komme med på deres genbesøg eller bibelstudier. Og da jeg ikke kunne bære en taske, tog de forkyndere jeg arbejdede sammen med, mine bøger og blade i deres taske.“

¹⁷ Læg mærke til hvordan menighedens ældste og andre forkyndere hjalp disse to søstre der havde „en torn i kødet“ at kæmpe med. De tilbød kærlig og praktisk hjælp til disse søstre, som havde stærkt brug for den både åndeligt, fysisk og følelsesmæssigt. Tilskynder det ikke os alle til at hjælpe brødre og søstre som har problemer af den ene eller anden art? De unge kan også være til hjælp for dem i menigheden der har „en torn i kødet“ at kæmpe med. — Ordsprogene 20:29.

18. Hvad fortæller livsberetningerne i Vagttårnet og Vågn op! os undertiden, og hvilken opmuntring indeholder de?

¹⁸ Vagttårnet og Vågn op! har bragt mange artikler og beretninger om hvordan nogle Jehovas Vidner har haft — og måske stadig har — forskellige problemer at kæmpe med. Vi bliver herigennem gjort opmærksomme på at mange af vore åndelige brødre og søstre rundt om i verden har været udsat for økonomiske vanskeligheder, katastrofer hvorunder de har mistet nogle af deres kære, og farerne ved at måtte leve i en krigszone. Andre lever med invaliderende sygdom. Nogle kan ikke gøre de simpleste ting, som de der er raske, klarer uden mindste besvær. Deres sygdom sætter dem på en hård prøve, især når de ikke kan deltage i de kristne aktiviteter lige så meget som de gerne ville. De værdsætter i høj grad den hjælp og støtte deres brødre og søstre, gamle såvel som unge, yder dem.

UDHOLDENHED FØRER TIL GLÆDE OG TILFREDSHED

19. Hvorfor var Paulus glad og tilfreds trods prøvelser og vanskeligheder der var som „en torn i kødet“ for ham?

¹⁹ Paulus glædede sig over at se hvordan Gud gav ham kraft og styrke. Han sagde: „Med største glæde vil jeg . . . hellere rose mig af mine svagheder, for at Messias’ kraft kan være over mig som et telt. Derfor synes jeg godt om svagheder, om fornærmelser, om tilfælde af nød, om forfølgelser og vanskeligheder, for Kristus. For når jeg er svag, så er jeg stærk.“ (2 Korinther 12:9, 10) Som følge af sine personlige erfaringer kunne Paulus med overbevisning sige: „Ikke at jeg taler om at mangle, for jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har. Jeg kender jo til at være langt nede med fornødenheder, og jeg kender jo til at have rigeligt. I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød. Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:11-13.

20, 21. (a) Hvorfor er det en glæde at tænke på de ting som er „usynlige“? (b) Nævn nogle af de ’usynlige ting’ som du håber at komme til at se i det jordiske paradis.

²⁰ Hvis vi i billedlig forstand har „en torn i kødet“, kan vi altså finde glæde og tilfredshed ved at vise at Jehovas kraft gøres fuldkommen i svaghed. Paulus skrev: „Derfor giver vi ikke op; nej, . . . vort indre menneske [fornys jo] fra dag til dag. For skønt trængselen er kortvarig og let, udvirker den for os en mere og mere overvældende vægt af herlighed som er evig, mens vi holder vort blik rettet . . . mod de usynlige [ting]. For . . . de usynlige er evige.“ — 2 Korinther 4:16-18.

²¹ De fleste blandt Jehovas folk i dag har et jordisk håb og ser hen til at komme til at leve på en paradisisk jord, hvor de vil opleve de velsignelser som Gud har lovet. Disse velsignelser kunne man betragte som „usynlige“ i dag, men den tid nærmer sig hastigt da vi vil komme til at se dem med egne øjne og vil kunne glæde os over dem for evigt. En af dem vil være aldrig mere at skulle leve med „en torn i kødet“. Guds søn vil „nedbryde Djævelens gerninger“ og vil „gøre ham til intet som har magt til at forårsage død“. — 1 Johannes 3:8; Hebræerne 2:14.

22. Hvilken tillid kan vi have, og hvad bør vi være besluttede på?

²² Lad os derfor blive ved med at udholde den „torn i kødet“ vi måske må kæmpe med nu. Ligesom Paulus vil vi få styrke til at gøre det ved Jehovas hjælp, for han giver den svage en kraft som er ud over det normale. I det jordiske paradis vil vi velsigne Jehova vor Gud hver eneste dag for alle de velgerninger han vil gøre for os. — Salme 103:2.

[Fodnote]