For døtre der arvede jord, gjaldt imidlertid den bestemmelse at de kun måtte gifte sig inden for deres faders stammes slægt, for at arvelodderne ikke skulle overdrages fra stamme til stamme. (4Mo 36:6-9)

Arvelodder. Israels sønner fik deres land som arvelod af Jehova, der ridsede dets grænser op for Moses. (4Mo 34:1-12; Jos 1:4) Gads sønner, Rubens sønner og halvdelen af Manasses stamme fik deres område af Moses. (4Mo 32:33; Jos 14:3) De øvrige stammer modtog deres arvelodder ved lodkastning under ledelse af Josua og Eleazar. (Jos 14:1, 2) I overensstemmelse med Jakobs profeti i 1 Mosebog 49:5, 7 fik Simeon og Levi ikke noget selvstændigt område som arvelod. Simeon fik et område (og nogle enklavebyer) i Judas område (Jos 19:1-9), mens Levi fik 48 byer der lå rundt om i hele Israels område. Eftersom levitterne var udpeget til at udføre en særlig tjeneste ved helligdommen, hed det at Jehova var deres arvelod. De fik tienden som deres andel eller arvelod til gengæld for den tjeneste de udførte. (4Mo 18:20, 21; 35:6, 7) De enkelte familier fik tildelt jord inden for det område der tilfaldt deres stamme. Efterhånden som familierne voksede og jorden gik i arv fra fædre til sønner, blev jorden udstykket i mindre og mindre lodder.