Arabiske stammer. Arabien blev efterhånden hjemsted for mange af de postdiluvianske slægter der er opført i Første Mosebog, kapitel 10. I den semitiske gren blev Joktan fader til overhovederne for 13 forskellige arabiske stammer; og tre af Arams efterkommere, Uz, Geter og Masj, synes at have bosat sig i det nordlige Arabien og Den Syriske Ørken. (1Mo 10:23, 26-29) De teltboende ismaelitter boede i et område der strakte sig fra Sinajhalvøen, tværs over det nordlige Arabien og helt til Assyrien. (1Mo 25:13-18) Midjanitterne boede hovedsagelig i den nordvestlige del af Arabien lige øst for Aqababugten. (1Mo 25:4) Esaus efterkommere slog sig ned i Edoms bjergland sydøst for Det Døde Hav. (1Mo 36:8, 9, 40-43) Fra den hamitiske gren synes flere af Kusj’ efterkommere, deriblandt Havila, Sabta, Ra’ema og dennes sønner Saba og Dedan, samt Sabteka, hovedsagelig at have været bosiddende i den sydlige del af Den Arabiske Halvø. — 1Mo 10:7.

Assyriske og babyloniske inskriptioner nævner også forskellige stammer fra Arabien. Salmanassar III nævner „araberen Gindibu“. I Tiglat-Pileser III’s inskriptioner omtales to arabiske dronninger ved navn Zabibe og Samsi. Sargon II nævner „Samsi, dronning af Arabien, (og) sabæeren It’amar“. I andre kileskrifttekster omtales sabaitterne, nabaititterne, qidritterne, idibailitterne, masaitterne og temaitterne. — Jf. 1Mo 25:3, 13-15.

Nogle af de arabiske stammer var semitter og nedstammede fra Sem gennem Joktan; andre var hamitter der nedstammede fra Kams søn Kusj. (1Mo 10:6, 7, 26-30) Nogle af Abrahams efterkommere gennem hans sønner med Hagar og Ketura slog sig også ned i Arabien, for eksempel Ismaels sønner, der „efterhånden [tog] bolig fra Havila, nær Sjur, som ligger foran Ægypten, indtil Assyrien“. (1Mo 25:1-4, 12-18) Esaus efterkommere, der boede i Se’irs bjergland, kom også ind under den generelle betegnelse „arabere“. — 1Mo 36:1-43.