8. (a) Hvilken foreløbig frigørelse tilvejebragte Jesus? (b) Hvordan fremgår dette af beretningen i Johannes 9:1-34?

⁸ Den gode nyhed som Jesus forkyndte, betød åndelig frihed for de jøder der tog imod den. Ved at de fik øjnene åbnet for hvad sand tilbedelse virkelig betød og krævede, blev de befriet for mange fejlagtige opfattelser. (Mattæus 5:21-48) Denne frihed var af større værdi end de fysiske former for helbredelse Jesus udvirkede. For den blindfødte mand hvis øjne Jesus åbnede, var det at han anerkendte Jesus som en Guds profet, af mere varig værdi for ham. Denne mands nye frihed stod som en modsætning til de religiøse lederes tilstand, idet de var trælle under deres traditioner og vildfarelser. (Johannes 9:1-34; 5 Mosebog 18:18; Mattæus 15:1-20) Alligevel var dette blot en indledende eller foreløbig frihed. I det første århundrede banede Jesus også vej for en anden form for frigørelse som jubelåret i det gamle Israel var et billede på. Hvorfor er det rimeligt at drage denne slutning?

9. Hvilken trældom var de der blev frigjort i åndelig forstand, stadig underlagt?

⁹ Til den blindfødte mand sagde Jesus: „Til denne dom er jeg kommet til denne verden: for at de der ikke ser kan se, og de der ser kan blive blinde.“ Derefter sagde han til farisæerne: „Hvis I var blinde, ville I ikke have nogen synd. Men nu siger I: ’Vi ser.’ Jeres synd forbliver.“ (Johannes 9:35-41) Ja, synden der fører til døden var stadig et stort problem, sådan som den er det den dag i dag. (Romerne 5:12) Jøderne, deriblandt apostlene, der havde fået gavn af den foreløbige frigørelse, den åndelige udfrielse som Jesus havde tilvejebragt, forblev ufuldkomne mennesker. De forblev syndens og dødens trælle. Kunne Jesus ændre dette? Ville han? Og i så fald, hvornår?

10. Hvilken yderligere frihed lovede Jesus at han ville udvirke?

¹⁰ Jesus havde tidligere sagt: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple, og I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ De jøder der lyttede til ham svarede: „Vi er Abrahams afkom og vi har aldrig været nogens trælle. Hvordan kan du sige: ’I skal blive frie’?“ Jesus svarede dem: „Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Enhver som øver synden, er syndens træl. Og den der er træl, bliver ikke i husstanden for evigt; den der er søn, bliver der for evigt.“ (Johannes 8:31-36) At jøderne var Abrahams kødelige efterkommere kunne derfor ikke frigøre dem fra syndens trældom. Med denne historiske erklæring om frihed henledte Jesus opmærksomheden på noget der skulle komme og som ville være større end det israelitterne havde erfaret i jubelåret.

Det kristne jubelår begynder

11. Hvorfor samler vor interesse for det kristne jubelår sig om år 33?

¹¹ Jøderne forstod ikke at jubelåret under den mosaiske lovpagt var et forbillede på et større jubelår. (Kolossenserne 2:17; Efeserne 2:14, 15) Dette jubelår for de kristne omfatter „sandheden“ som kan frigøre mennesker — den sandhed der samler sig om Sønnen, Jesus Kristus. (Johannes 1:17)

De var i første række blevet frigjort fra den mosaiske lovpagt som Gud havde oprettet med det kødelige Israels nation, men som han nu havde ophævet idet den var blevet naglet til Jesu marterpæl. (Kolossenserne 2:13, 14; Galaterne 3:13) Denne pagt blev afløst af en ny pagt der ikke var oprettet med det kødelige Israels nation, men med det åndelige Israels nye „nation“. (Hebræerne 8:6-13; Galaterne 6:16) Denne nye pagt, der var blevet forudsagt i Jeremias 31:31-34, var blevet oprettet ved hjælp af en mellemmand der var større end fortidens profet, Moses. Vort ønske om frihed skulle få os til specielt at lægge mærke til et træk ved den nye pagt som apostelen Paulus henleder opmærksomheden på, idet han skriver: „Dette er den pagt som jeg vil indgå med henblik på dem efter de dage, . . . ’Jeg vil aldrig huske deres synder og deres lovløse gerninger mere.’ Og hvor der er tilgivelse for disse, behøves der ikke længere et offer for synd.“ — Hebræerne 10:16-18.

15. Hvordan kan vi sige at det kristne jubelår begyndte for de salvede på pinsedagen år 33? (Romerne 6:6, 16-18)

¹⁵ Det var denne frigørelse fra synd Jesus hentydede til da han sagde: „Hvis derfor Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.“ (Johannes 8:36) Tænk engang! På grundlag af Kristi offer var det blevet muligt at opnå frihed fra synd!