Nogle af de første forkyndere der aflagde et mere grundigt vidnesbyrd i Fransk Polynesien, var Jean-Marie og Jeanne Félix, et ægtepar der havde lært sandheden at kende i Algeriet, som dengang var en fransk koloni. De blev døbt i 1953. I 1955 lød der et opråb til forkyndere om at tage ud at tjene hvor behovet var større, for eksempel i Fransk Polynesien. Broder og søster Félix tog imod indbydelsen, og sammen med deres søn, Jean-Marc, flyttede de i 1956 til Tahiti. Jean-Marie, der var ingeniør, kunne imidlertid ikke finde arbejde, og familien flyttede derfor 230 kilometer længere mod nordøst til øen Makatéa, som er en del af Tuamotuøerne. Dér fik Jean-Marie arbejde ved et fosfatselskab.

Ægteparret begyndte straks at forkynde for deres naboer og for Jean-Maries arbejdskammerater. Jeanne skriver: „Øboerne viste stor respekt for Bibelen, var meget lydhøre over for budskabet om Riget og studerede Bibelen flittigt. Det var opmuntrende for os. Men de lokale præster gjorde alt hvad de kunne, for at vi ikke skulle føle os velkomne. De advarede endog deres hjorde imod ’falske profeter’ i deres midte og sagde at folk ikke skulle tale med os og ikke engang gå forbi vores hjem!“

Som tiden gik, ændrede de fleste dog syn på dette kristne ægtepar. Mange polynesiere fik dyb respekt for Jean-Marie og Jeanne fordi de ikke så ned på de indfødte, som nogle europæere på Makatéa gjorde.

Det krævede dog stadig mod at fortsætte arbejdet, for direktøren for fosfatselskabet kunne når som helst afskedige en medarbejder. Dertil kom at øens to gendarmer fra tid til anden opsøgte familien og spurgte dem ud om deres forkyndelsesarbejde. Men lidt efter lidt indså disse franske politibetjente at Jean-Marie og Jeanne ikke udgjorde nogen trussel. Betjentene blev endda venligt stemt.

Den første der gjorde gode åndelige fremskridt i sit bibelstudium, var Maui Piirai, en polynesisk mand der arbejdede sammen med Jean-Marie. Efterhånden som sandheden nåede Mauis hjerte, gjorde han store forandringer i sit liv. Han holdt for eksempel op med at ryge og drikke tæt, og han giftede sig med den kvinde som han havde levet sammen med i 15 år. Maui blev døbt i 1958 og var den første polynesier i distriktet der indviede sig til Jehova. Han fortalte naturligvis også andre om den gode nyhed, hvilket gjorde præsterne rasende. På underfundig vis forsøgte en præst endog at få ham fyret fra hans job. Men komplottet mislykkedes, for Maui var en dygtig arbejder med et godt ry.

Den næste på Makatéa der blev lydhør over for Guds ord, var en lærerinde ved navn Germaine Amaru som hørte om sandheden gennem en af sine elever, nemlig ægteparret Felix’ søn, Jean-Marc. Skønt Jean-Marc kun var syv år gammel, gjorde hans viden om Bibelen så stort indtryk på lærerinden at hun ringede til hans forældre. De begyndte så at studere Bibelen med hende. Men det var ikke det hele, for senere hjalp Germaine en lærerkollega der hed Monique Sage, og dennes mand, Roger, til at lære Jehova at kende.

Sammen med Maui Piirai begyndte ægteparret Félix også at studere med Manuari Tefaatau, en ung hjælpepræst i Makatéas protestantiske kirke, og med hans ven Arai Terii. Til at begynde med fortsatte de to med at komme i deres egen kirke og fortalte de andre sognebørn hvad Bibelen siger om treenigheden, helvede, sjælens udødelighed og så videre. Som man kan forestille sig, vakte det en hel del røre i det protestantiske samfund. Men mange sandhedselskende personer gjorde som dem i fortidens Berøa og studerede omhyggeligt Bibelen for at se om det de hørte, var sandt. — Apostelgerninger 17:10-12.

Det huede naturligvis ikke præsten. Han truede endog med at bortvise alle der fortsatte med at lytte til Jehovas Vidner. Nogle lod sig afskrække af truslen, men andre gjorde åndelige fremskridt og forlod kirken. Blandt de sidstnævnte var Manuari og Arai foruden Maui Piirais kone, Moea, samt Taina Rataro, der nævnes senere i denne beretning.

I begyndelsen mødtes den voksende gruppe af forkyndere og bibelstudieelever i ægteparret Félix’ hjem, hvor Jean-Marc holdt foredrag på fransk som Maui tolkede til tahitisk. Da familien Félix forlod Makatéa i 1959, var Maui blevet en døbt broder, og gruppen flyttede nu til hans hjem. Hvad syntes Jean-Marie og Jeanne om at tjene på øerne? Jeanne, der nu er enke og bor i Italien, taler også på sin afdøde mands vegne når hun siger: „Vi fortrød intet. Vores tjeneste på Makatéa er faktisk det allerbedste minde fra vores liv sammen.“

[Ramme/illustration på side 77]

Fra hjælpepræst til forkynder af Guds rige

Manuari Tefaatau

Født: 1913

Døbt: 1959

Profil: Da Manuari var hjælpepræst i den protestantiske kirke, lærte han sandheden at kende gennem nogle af de første bibelstudieelever på øen Makatéa.

Forkynderne Jean-Marie og Jeanne Félix kom til Makatéa i 1956, og de første de studerede Bibelen med, Maui Piirai og Germaine Amaru, fortalte mig om sandheden. Da jeg kort efter begyndte at fortælle mine trosfæller om det jeg lærte, skabte det vældigt røre i kirken. Ja, præsten bad mig faktisk om at holde op med at tale med Jehovas Vidner.

Uden at tøve meldte jeg mig ud af kirken og begyndte at overvære møderne, som blev holdt i familien Felix’ hjem. Nogle få af de andre sognebørn begyndte også at studere og overvære møderne. Jeg betragter det som en stor forret at have været blandt de første der studerede Bibelen med Jehovas Vidner i Fransk Polynesien.