-
Et møde med verdens mindste hjortVågn op! – 1987 | 8. maj
-
-
Selv om puduen har naturlige fjender som for eksempel ræven, pumaen, vildkatten og uglen, er dens største fjende dog mennesket. Tidligere kunne den lille hjort bevæge sig mere frit omkring, og undvige sine fjender takket være sin hurtighed og ’intelligens’. Man ved at puduen har gået baglæns i sine egne spor eller er svømmet op ad en flod for at narre en ræv eller en puma. Men nu hvor mennesket er i færd med at ødelægge skovene bliver puduens naturlige levesteder stadig mere begrænsede. Derfor har den søgt tilflugt i gange i den tætte underskov. Puduen er meget renlig og har bestemte steder i sine gange hvor den enten sover, spiser eller lægger sin afføring; og denne opdeling bevarer den hele livet. Dyrets evne til at klare sig og overleve hænger sammen med at det er godt kendt med sine gange. Selv om puduen kan løbe hurtigt og svømmer rimelig godt, er den et let bytte i åbne områder. Men sådan er det ikke når den befinder sig i sine egne gange hvor den, som en forsker udtrykker det, „farer af sted som skudt ud af en kanon“ så den er umulig at indhente.
Selv om det er forbudt at drive jagt på puduen har nogle samvittighedsløse mænd lært sig at fange eller dræbe dette fredsommelige lille dyr. Disse jægere drives af et stærkt ønske om at få fat i dyrets flotte skind, dets velsmagende kød eller de penge som udenlandske zoologiske haver er villige til at betale for et sundt eksemplar. De har optrænet små hunde til at jage puduerne ud af deres gange.
-
-
Et møde med verdens mindste hjortVågn op! – 1987 | 8. maj
-
-
Man frygtede at puduen i løbet af kort tid ville blive føjet til listen over de 68 pattedyrarter der er blevet udslettet i dette århundrede. Nyere undersøgelser, foretaget af en forsker i samarbejde med Verdensnaturfonden, lader imidlertid formode at puduen overlever — trods alt! Men hvordan? Ved at tilpasse sig de nye omstændigheder og benytte sig af sit system af gange. Så lyse er udsigterne imidlertid ikke for den chilenske skovløve, pumaen, der er i stor fare for at blive udslettet. Ja, som på mange andre områder af livet viser det sig ofte at det under stressende eller skiftende omstændigheder er bedre at være føjelig og venlig end heftig og aggressiv!
Lad os håbe at puduen kan overleve indtil den fredelige nye ordning bliver en realitet, hvor disse dyr vil kunne forlade deres beskyttende gange uden frygt.
-