Mit første missionærdistrikt

På Gileadskolen fik vi lov til at vælge vores fremtidige makkere inden vi modtog vores tildelte missionærdistrikt. Ruth Hemmig (nu Bosshard) blev min makker, og hun var en usædvanlig dejlig søster. Ruth og jeg blev ovenud begejstrede for meddelelsen om at vi skulle til Istanbul i Tyrkiet — hvor Asien og Europa mødes! Vi vidste at forkyndelsesarbejdet endnu ikke var anerkendt i Tyrkiet, men vi var på intet tidspunkt i tvivl om at Jehova ville være med os.

Istanbul var en smuk kosmopolitisk by. Der fandtes et hav af basarer, madkunst fra mange lande, interessante museer, charmerende bydele og et altid fascinerende havnemiljø. Men det væsentligste var at vi fandt oprigtige mennesker der ønskede at lære mere om Gud. Den lille gruppe Jehovas Vidner i Istanbul bestod hovedsagelig af armeniere, grækere og jøder. Men der var også adskillige andre nationaliteter i byen, og det var nyttigt at kunne begå sig på flere sprog ud over tyrkisk. Vi nød at tale med mennesker fra forskellige befolkningsgrupper som tørstede efter sandheden. Mange af disse tjener stadig Jehova trofast.

Desværre var det umuligt for Ruth at få fornyet sin opholdstilladelse, og hun blev tvunget til at forlade landet. Hun virker stadig i heltidstjenesten i Schweiz. Selv efter alle disse år savner jeg hendes behagelige, opbyggende selskab.

Jeg flytter til en anden verdensdel

I 1963 kunne jeg ikke længere få min opholdstilladelse i Tyrkiet fornyet.

[Illustration på side 10]

Ruth Hemmig og jeg fik distriktstildeling i Istanbul, Tyrkiet