Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Hvem er værdig til at åbne skriftrullen?“
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • 16. (a) Hvem får under den kristne tingenes ordning adgang til det modbilledlige Allerhelligste? (b) Hvorfor må de salvede kristne ’brænde røgelse’?

      16 Under den kristne tingenes ordning er det ikke kun den modbilledlige ypperstepræst, Jesus Kristus, men også hver enkelt af de 144.000 underpræster der til sidst får adgang til det modbilledlige Allerhelligste, stedet hvor Jehova befinder sig i himmelen. (Hebræerne 10:19-23) Disse præster, der her skildres ved de 24 ældste, kan kun få adgang til dette Allerhelligste hvis de ’brænder røgelse’, det vil sige uden ophør opsender bønner og anråbelser til Jehova. — Hebræerne 5:7; Judas 20, 21; jævnfør Salme 141:2.

      En ny sang

      17. (a) Hvilken ny sang synger de 24 ældste? (b) Hvordan bruges udtrykket „ny sang“ som regel i Bibelen?

      17 Der lyder en melodisk sang. Den synges for Lammet af dets underpræster, de 24 ældste: „Og de synger en ny sang idet de siger: ’Du er værdig til at tage skriftrullen og åbne dens segl, for du blev slagtet og med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation.’“ (Åbenbaringen 5:9)

  • „Hvem er værdig til at åbne skriftrullen?“
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • 18. For hvad lovpriser de 24 ældste Jesus med deres nye sang?

      18 Men her synger de 24 ældste en ny sang for Jesus og ikke for Jehova. Princippet er imidlertid det samme. De lovsynger Jesus for det nye han som Guds søn har gjort for dem. Ved hjælp af sit blod har han formidlet den nye pagt og således skabt mulighed for at der kunne frembringes en ny nation som Jehovas særlige ejendom. (Romerne 2:28, 29; 1 Korinther 11:25; Hebræerne 7:18-25) Medlemmerne af denne nye åndelige nation er kommet fra mange kødelige nationer, men Jesus har forenet dem i én menighed som én nation. — Esajas 26:2; 1 Peter 2:9, 10.

      19. (a) Hvilken velsignelse gik det kødelige Israel glip af fordi nationen ikke var trofast? (b) Hvilken velsignelse opnår Jehovas nye nation?

      19 Da Jehova på Moses’ tid samlede israelitterne til en nation, indgik han en pagt med dem og lovede dem at hvis de forblev tro mod denne pagt, ville de blive ham et kongerige af præster. (2 Mosebog 19:5, 6) Israelitterne var ikke trofaste og opnåede derfor aldrig at få dette løfte opfyldt. Men den nye nation, der er blevet dannet i kraft af den nye pagt som er blevet indstiftet med Jesus som mellemmand, er forblevet trofast. Dens medlemmer kommer derfor til at herske over jorden som konger, og de kommer til at tjene som præster der hjælper de retskafne blandt menneskene til at blive forligt med Jehova. (Kolossenserne 1:20) Det er som det udtrykkes i den nye sang: „Og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ (Åbenbaringen 5:10)

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del