Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Tyrus
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • Der bestod i perioder et venskabeligt forhold mellem Tyrus og Israel, især i Davids og Salomons regeringstid. Dygtige tyriske håndværkere byggede David et palads af blandt andet cedertræ som blev leveret af kong Hiram af Tyrus. (2Sa 5:11; 1Kr 14:1) Tyrierne leverede også David cedertræ som senere skulle bruges ved tempelbyggeriet. — 1Kr 22:1-4.

      Efter Davids død hjalp kong Hiram af Tyrus hans søn Salomon med materialer og arbejdskraft til opførelsen af templet og forskellige regeringsbygninger. (1Kg 5:1-10; 7:1-8; 2Kr 2:3-14) En halvisraelit der var en dygtig håndværker og søn af en tyrisk kobbersmed, blev beskæftiget ved byggeriet af templet. (1Kg 7:13, 14; 2Kr 2:13, 14) For deres hjælp blev tyrierne betalt med hvede, byg, olie og vin. (1Kg 5:11, 12; 2Kr 2:15) Desuden gav Salomon kongen af Tyrus 20 byer, en gave som den tyriske monark dog ikke var særlig tilfreds med. — 1Kg 9:10-13.

      Tyrus blev med tiden en af oldtidens store sømagter, og dens søfolk og handelsflåde af „tarsisskibe“ blev kendt for deres rejser til fjerntliggende steder. Salomon og kongen af Tyrus drev skibsfart sammen for at indføre ofirguld og andre kostbarheder. — 1Kg 9:26-28; 10:11, 22; 2Kr 9:21.

      Skønt tyrierne plejede denne forbindelse med Israel, er der intet som tyder på at de som folk betragtet var interesserede i at tilbede Jehova; deres kontakt var hovedsagelig af handelsmæssig art. De stammede fra Kana’an og praktiserede en form for ba’alsdyrkelse. Deres hovedguddomme var Melkart og Astarte. Da Etba’al var konge over zidonierne (og derfor også over Tyrus), blev hans datter Jesabel gift med Akab, kongen i nordriget Israel. Jesabel blev berygtet for sine ihærdige forsøg på at udrydde tilbedelsen af Jehova. — 1Kg 16:29, 31; 18:4, 13, 19.

  • Tyrus
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • Da israelitterne vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon, kunne tyrierne ikke desto mindre levere cedertræ fra Libanon til det andet tempel, og de genoptog handelsforbindelsen med det genopbyggede Jerusalem. — Ezr 3:7; Ne 13:16.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del