21. Hvordan ’blev Tyrus glemt’, og i hvor lang tid?

²¹ Esajas fortsætter sin profeti: „Og på den dag skal Tyrus glemmes i halvfjerds år, det samme som én konges dage.“ (Esajas 23:15a) Efter at byen på fastlandet var blevet ødelagt af babylonierne, ville øbyen Tyrus ’blive glemt’. Ganske rigtigt, i „én konges dage“, nemlig så længe det babyloniske rige bestod, havde øbyen Tyrus ikke nogen særlig betydning i økonomisk henseende. Gennem profeten Jeremias nævner Jehova Tyrus blandt de nationer der skal drikke Jehovas forbitrelses vin. Han siger: „Disse nationer skal tjene Babylons konge i halvfjerds år.“ (Jeremias 25:8-17, 22, 27) Øbyen Tyrus var dog ikke underlagt Babylon i fulde 70 år, for det babyloniske rige gik til grunde i 539 f.v.t. Men de 70 år repræsenterer uden tvivl den periode hvori babylonierne udøvede deres mest betydningsfulde herredømme — den periode hvori det babyloniske kongedynasti kunne prale af at have hævet sin trone op over „Guds stjerner“. (Esajas 14:13) Flere nationer blev underlagt dette herredømme på forskellige tidspunkter, men efter 70 års forløb ville det bryde sammen. Hvad ville der så ske med Tyrus?

22, 23. Hvad ville der ske med Tyrus når det ikke længere var underlagt babyloniernes herredømme?

²² Esajas fortsætter: „Efter halvfjerds års forløb vil det gå Tyrus som i sangen om skøgen:

²³ Efter Babylons fald i 539 f.v.t. blev Fønikien et satrapi i det medo-persiske rige. Perserkongen Kyros den Store var en meget liberal regent. Under det nye herredømme ville Tyrus komme til at genoptage sin tidligere forretningsvirksomhed og ville bestræbe sig for at genvinde sin plads som en anerkendt handelsby i den dakendte verden — ligesom en skøge der er blevet glemt og har mistet sit klientel, søger at tiltrække nye kunder ved at gå rundt i byen og spille på lyre og synge sine sange.