Inden længe blev Gilbert og Joan Walters bedt om at oprette et missionærhjem i Jinja, hvor der hidtil ikke havde fundet nogen organiseret forkyndelse sted.

I Jinja var der for eksempel nogle ugandiske brødre der allerede fulgtes med missionærerne i tjenesten. Om søndagen begyndte de i hus til hus-forkyndelsen fra klokken 8 til 10. Dernæst brugte de en time til at gå på genbesøg, hvorefter de ledte et bibelstudium indtil middag. På denne måde fik alle i menigheden gavn af hinandens erfaring, og alle blev opmuntret.

Jinja, der dengang var den næststørste by i landet, var begunstiget med et vandkraftværk, og som følge deraf var det et attraktivt sted for den industrielle udvikling. Missionærerne havde gode resultater med at forkynde ved taxaholdepladser og busstationer. Rejsende fra fjerne steder tog ivrigt imod bibelske publikationer for at kunne læse dem undervejs. På denne måde blev Rigets sæd spredt vidt og bredt i de omkringliggende landområder.

HJÆLP TIL NYE FORKYNDERE

Dengang holdt gruppen i Jinja møderne i forsamlingshuset i boligkvarteret Walukuba. „Mange af brødrene var nye og havde kun få publikationer de kunne bruge når de skulle forberede deres indlæg til møderne,“ siger Tom Cooke. Hvad kunne der gøres?

Tom fortsætter: „Missionærerne oprettede et bibliotek hos en broder der boede midt i boligkvarteret. Hver mandag aften plejede de der havde opgaver, at gå derhen for at bruge biblioteket og få hjælp med deres taleopgaver.“ Nu er der flere menigheder omkring Jinja som stadig finder at dette åndelige fiskeri ved Nilens udspring giver gode resultater.