For at påbegynde forkyndelsen i dette vældige område gav afdelingskontoret to pionerer, Robert Nisbet og David Norman, til opgave at forkynde i det område som nu udgør Kenya, Uganda og Tanzania.

De to brødre var besluttede på at bringe den gode nyhed om Riget langt ind i Afrikas indre. De begyndte deres forkyndertur i Dar es Salaam den 31. august 1931 med 200 kasser litteratur. Derfra tog de til øen Zanzibar og videre til havnebyen Mombasa på vej mod Kenyas højland. De rejste med tog og gennemarbejdede byerne langs jernbanelinjen indtil de kom til Victoriasøens østlige bred. De to frygtløse pionerer krydsede søen med dampskib og ankom til Kampala, Ugandas hovedstad. Efter at have afsat meget litteratur og tegnet abonnementer på Den Gyldne Tidsalder fortsatte de to brødre i bil endnu længere ind i landet.

Mens Gray og Olga Smith tilbragte nogen tid i Tanganyika (nu Tanzania), drog Robert og George Nisbet til Nairobi i Kenya. Senere, da de koloniale myndigheder beordrede ægteparret Smith til at forlade Tanganyika, rejste de til Kampala i Uganda. Denne gang var forholdene imidlertid ikke så gunstige, og politiet i Kampala holdt dem hele tiden under opsyn. Uden at lade sig afskrække uddelte ægteparret på blot to måneder 2122 bøger og brochurer og holdt seks offentlige møder. Men til sidst udstedte guvernøren en udvisningsordre der tvang ægteparret til at forlade Uganda.

FORKYNDELSEN GENOPTAGES

I april 1950 ankom et ungt ægtepar, broder og søster Kilminster, fra England for at slå sig ned i Kampala. De forkyndte ivrigt den gode nyhed og glædede sig da to familier, en græsk og en italiensk, tog imod budskabet om Riget.

I december 1952 kom broder Knorr og broder Henschel fra Jehovas Vidners hovedkontor i New York på besøg i Nairobi i Kenya. Broder Kilminster ville ikke gå glip af denne lejlighed til at være sammen med dem, så han rejste hele vejen fra Kampala til Nairobi. Brødrene fra hovedkontoret opmuntrede den lille gruppe i Nairobi og sørgede for at der blev oprettet en menighed i Kampala. Denne nyoprettede menighed opnåede snart gode resultater, og i tjenesteåret 1954 var der et højdepunkt på ti forkyndere som var med i tjenesten.

Samme år besøgte Eric Cooke fra afdelingskontoret i Sydrhodesia (nu Zimbabwe) Østafrika og tilbragte nogen tid sammen med den nye menighed i Kampala. Brødrene havde ganske vist et ugentligt menighedsstudium af Vagttårnet, men de var endnu ikke særlig aktive i den kristne tjeneste. Så broder Cooke opmuntrede broder Kilminster til at lede alle menighedens møder, deriblandt et ugentligt tjenestemøde. For at fremme forkyndelsen endnu mere understregede broder Cooke vigtigheden af tjenesten fra hus til hus og gav kærligt flere af forkynderne en personlig oplæring.

Indtil da var en stor del af forkyndelsen blevet udført blandt de europæere der boede i Uganda. Men broder Cooke lagde mærke til at de fleste lokale beboere i Kampala talte luganda. Han foreslog at brødrene oversatte en publikation til luganda for at nå de lokale indbyggeres hjerte. I 1958 begyndte forkynderne at bruge den nyligt oversatte brochure „Denne Gode Nyhed om Riget“. Det satte skub i arbejdet! Forkyndelsen havde fremgang, og i 1961 nåede man et nyt højdepunkt på 19 forkyndere.