Selv om der var stor interesse for sandheden og der blev spredt meget læsestof, trak skyerne sammen i horisonten. To missionærpar kunne ikke få forlænget deres arbejdstilladelse, hvilket betød at de måtte rejse inden tre måneder. Og den 8. juni 1973 forbød regeringen uden varsel 12 religiøse grupper, deriblandt Jehovas Vidner. De tilbageværende 12 missionærer skulle rejse den 17. juli 1973.

Der var nu ikke længere noget der hed lov og orden i Uganda. For eksempel blev en pionerbroder arresteret og ført til militærkasernen til afhøring. Hvad havde han gjort? Modtaget penge fra europæiske „spioner“. Man havde set ham besøge missionærhjemmet. Selv om han utvetydigt forklarede at han deltog i et frivilligt forkyndelsesarbejde, blev han slået og fik derefter udleveret en spade så han kunne grave sin egen grav. Da han var færdig med det, fik han besked på at grave to mere til de europæiske „spioner“, nemlig missionærerne! Til sidst blev han slået ned af tre soldater med rifler, hvorpå de skød efter ham, men ramte ved siden af. En kugle strejfede en af soldaternes støvler. De begyndte derfor at skændes, og det afledte deres opmærksomhed. Broderen lå et stykke tid på jorden, og blev løsladt dagen efter.

Menighederne måtte nu mødes i hemmelighed og indstille sig på den nye situation. For befolkningen i almindelighed blev liv ikke regnet for noget, og de der arbejdede for en forbudt trosretning var i endnu større livsfare.