I februar 1983 fik missionærerne opholdstilladelse, og i april samme år blev et missionærhjem oprettet i et forholdsvis sikkert område. Det blev hjemsted for fire tapre gileadmissionærer, deriblandt Heinz og Marianne Wertholz.

Der udbrød kampe lige omkring missionærhjemmet. Dagen efter begyndte nogle at skyde mens missionærerne var på vej til møde. Kuglerne fløj om ørerne på dem, men ingen kom noget til. Søndag eftermiddag fik de ubudne gæster: flygtende, plyndrende soldater. Soldaterne blev vrede fordi fordøren var låst. Men da deres leder så missionærernes identitetskort, ændrede han omgående indstilling og blev venlig. Han ikke så meget som rørte deres ting. De andre næsten undskyldte at de tog noget tøj og sengetøj, og de undlod at tage noget af større værdi.

Da de gik, rådede de missionærerne til at lave uorden i hele huset, fjerne gardiner, tømme skuffer og sprede ting på gulvet for at give det udseende af at huset allerede var blevet plyndret. Det virkede; det var forholdsvis lidt de fik stjålet. Før forholdene blev rolige, var missionærerne på et tidspunkt omgivet af hårde kampe og måtte tilbringe et helt døgn i et lille spisekammer. Det var det sikreste rum i huset. Under alt dette erfarede de broderkærligheden og Jehovas beskyttelse.

Større sikkerhed og flere glæder

I løbet af de følgende måneder øgedes sikkerheden og der skete nogle overraskende ting. For eksempel var missionærerne på hjemvejen nødt til at gå forbi et stort hus som tilhørte en højtstående embedsmand. Det var altid bevogtet af soldater der var så uberegnelige at folk var bange for dem. Selv missionærerne drog et lettelsens suk hver gang de havde passeret stedet. Det bevirkede også at der ikke kom så mange og besøgte dem. Men under den nye regering blev dette hus pludselig sat til leje på et tidspunkt hvor missionærerne også skulle flytte. Inden længe var det dem der boede i det hus de havde været bange for at gå forbi. Her kunne de nyde at sidde på en stor terrasse og spise aftensmad i den tropiske aftenbrise. Hvis nogen havde sagt det et år tidligere, ville ingen have troet det!

Efter at der var oprettet missionærhjem i Kampala og Jinja, blev et tredje oprettet i den modsatte ende af Kampala.