Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Uganda
    Jehovas Vidners Årbog 2010
    • Efter kort tid forkyndte ægteparret Smith for Peter Gyabi, som havde en ansvarsfuld stilling i statsforvaltningen i Uganda, og for hans kone, Esther. Peter havde tidligere modtaget bogen Hvad Har Religion Betydet for Folkene?b men fik den ikke læst da han havde for travlt med sit arbejde, der medførte at han ofte måtte rejse fra sted til sted. Peter blev nu sendt ud for at mægle mellem to stammer i en alvorlig, kompliceret strid om jordbesiddelser. Han bad da: „Kære Gud, hvis du hjælper mig, vil jeg søge efter dig.“ Da problemet blev løst på en fredelig måde, huskede han sin bøn og gik i gang med at læse bogen. Han forstod at det han læste, var sandheden og begyndte at lede efter Jehovas Vidner. Hvor blev han glad da han mødte Frank Smith, der gerne ville lede et regelmæssigt bibelstudium med ham og hans kone! Det endte med at dette tiltalende ægtepar blev døbt, og de er stadig aktive forkyndere efter mere end fyrre års trofast tjeneste.

  • Uganda
    Jehovas Vidners Årbog 2010
    • Ægte kristen kærlighed rører hjertet

      PETER GYABI

      FØDT 1932

      DØBT 1965

      PROFIL En ældste der under forbuddet hjalp med at oversætte publikationerne. Han og hans kone, Esther, er forældre til fire voksne børn.

      ◼ DA DE første missionærer fra Jehovas Vidner ankom til Uganda, var der megen racefordom i landet, og de fleste hvide holdt sig på afstand af sorte afrikanere. Missionærernes ægte kristne kærlighed rørte vore hjerter, og de blev os meget kære.

      I 1970’erne havde vores familie den glæde at omgås og forkynde sammen med missionærerne, som boede omkring 65 kilometer borte, i Mbarara. Da vi en dag var på vej derhen, var der nogle soldater som standsede vores bil. „Hvis I gerne vil dø, skal I bare fortsætte,“ sagde en af soldaterne. Det syntes tilrådeligt at vende om og tage hjem. Men som dagene gik, blev vi mere og mere bekymrede for missionærerne. Vi ville gerne så hurtigt som muligt hen til missionærhjemmet for at finde ud af hvordan de havde det. Vagtposterne forhindrede de fleste i at komme ind i området, men jeg brugte min stilling i hospitalsadministrationen sammen med et skilt på bilen for at komme igennem kontrolposterne. Hvor var vi lettede over at erfare at missionærerne var i sikkerhed! Vi supplerede deres madforsyninger og tilbragte et par dage sammen med dem. Derefter besøgte vi dem hver uge indtil det var sikkert for dem at flytte til Kampala. Jo vanskeligere forholdene blev, desto mere erfarede vi den kærlighed der binder vores dyrebare brodersamfund sammen.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del