Andre episoder med politiet var mindre stressende. For eksempel holdt Emmanuel Kyamiza og hans hustru hemmeligt møderne i deres hjem i Entebbe for deres familie og en lille gruppe interesserede. For at man ikke skulle opdage noget, blev bibelstudiet holdt forskellige steder. Efter et stykke tid gik Emmanuel ud fra at det var lykkedes ham at undgå politiets opmærksomhed. En dag da Emmanuel lige havde afsluttet et bibelstudium i Entebbes botaniske have, kom en politibetjent hen imod ham. Emmanuel skyndte sig at gemme studiematerialet af vejen. „Hvorfor gemmer du dine bøger væk?“ spurgte betjenten. „Vi ved godt hvad det er I foretager jer. Vi ved at I er Jehovas Vidner. Vi ved endda hvor I mødes. Hvis vi havde villet, kunne vi have arresteret jer for længe siden. Men fortsæt nu bare som før.“ Og det gjorde Emmanuel — meget trofast!

Senere, da Emmanuel holdt op med at arbejde og flyttede tilbage til den landsby hans familie kom fra, udholdt han stor modstand og latterliggørelse. Ligesom Jesus blev han ’ikke æret i sin hjemegn’. (Mark. 6:4) Ikke desto mindre trivedes Emmanuel stadig i alderdommen, ja, langt op i halvfjerdserne, og han cyklede regelmæssigt 30 kilometer til og fra møderne. (Sl. 92:14) I dag, hvor han er sidst i firserne, tjener han stadig trofast som menighedstjener, men han cykler ikke så meget som han gerne ville.

[Illustration på side 96]

Emmanuel Kyamiza