-
UgandaJehovas Vidners Årbog 2010
-
-
Frank og Mary Smith tog imod indbydelsen med samme indstilling som Esajas og begyndte straks at forberede sig til at flytte til Østafrika.a (Es. 6:8) I juli 1959 sejlede de fra New York til Mombasa via Cape Town. Derefter rejste de med tog til Kampala, hvor Frank fik arbejde ved staten som kemiker ved Institut for Geologiske Undersøgelser. Ægteparret Smith slog sig ned 35 kilometer syd for Kampala i Entebbe, en smuk by ved bredden af Victoriasøen hvor der aldrig før var blevet aflagt et vidnesbyrd om Riget. De overværede regelmæssigt møderne sammen med den lille men voksende menighed i Kampala.
Efter kort tid forkyndte ægteparret Smith for Peter Gyabi, som havde en ansvarsfuld stilling i statsforvaltningen i Uganda, og for hans kone, Esther. Peter havde tidligere modtaget bogen Hvad Har Religion Betydet for Folkene?b men fik den ikke læst da han havde for travlt med sit arbejde, der medførte at han ofte måtte rejse fra sted til sted. Peter blev nu sendt ud for at mægle mellem to stammer i en alvorlig, kompliceret strid om jordbesiddelser. Han bad da: „Kære Gud, hvis du hjælper mig, vil jeg søge efter dig.“ Da problemet blev løst på en fredelig måde, huskede han sin bøn og gik i gang med at læse bogen. Han forstod at det han læste, var sandheden og begyndte at lede efter Jehovas Vidner. Hvor blev han glad da han mødte Frank Smith, der gerne ville lede et regelmæssigt bibelstudium med ham og hans kone! Det endte med at dette tiltalende ægtepar blev døbt, og de er stadig aktive forkyndere efter mere end fyrre års trofast tjeneste.
-
-
UgandaJehovas Vidners Årbog 2010
-
-
a I Vagttårnet for 1. august 1995, side 20-24, findes en livsberetning om Frank Smith. Franks far, Frank W. Smith, såvel som hans onkel og tante, Gray og Olga Smith, var blandt de første der forkyndte i Østafrika. Franks far døde af malaria da han var på vej tilbage til Cape Town, blot to måneder før Frank blev født.
-
-
UgandaJehovas Vidners Årbog 2010
-
-
[Illustration på side 75]
Mary og Frank Smith umiddelbart før deres bryllup i 1956
-