-
Hvad er det der gør et menneske urent?Vagttårnet – 1987 | 1. november
-
-
Men da farisæerne ikke har noget svar på den stærke anklage Jesus har rettet imod dem, kalder han folkemængden til sig. „Hør godt efter,“ siger han, „og få fat i meningen: Det er ikke det der går ind i munden som gør et menneske urent; men det er det der kommer ud af munden der gør et menneske urent.“
-
-
Hvad er det der gør et menneske urent?Vagttårnet – 1987 | 1. november
-
-
Jesus er tilsyneladende forbavset over sine disciples reaktion da Peter beder ham om at forklare hvad det er der gør et menneske urent. „Er I også stadig uforstandige?“ udbryder Jesus. „Er I ikke klar over at alt det der går ind i munden går videre til maven og tømmes ud i kloakken? Men de ting der går ud af munden kommer fra hjertet, og de gør mennesket urent. For eksempel kommer der fra hjertet onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser. Dette er ting der gør et menneske urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke et menneske urent.“
Jesus taler ikke her om hygiejne i almindelighed. Han argumenterer ikke for at man skal lade være med at vaske hænder før man tilbereder et måltid eller giver sig til at spise. Det Jesus taler om og fordømmer er det hykleri der præger de religiøse ledere som underfundigt søger at omgå Guds retfærdige love ved at fastholde ubibelske traditioner. Det er altså et menneskes onde gerninger der gør det urent, og Jesus viser at disse gerninger har deres udspring i den enkeltes hjerte.
-