„Vi må desværre afskedige dig“

LEDELSEN kaldte ham Fantastiske Frederik.a Hans idéer havde sparet firmaet en formue i de seks år han havde været ansat. Så da Frederik blev indkaldt til møde hos en af de overordnede, regnede han med at få en lønforhøjelse eller en forfremmelse. Men i stedet sagde hans overordnede brat: „Vi må desværre afskedige dig.“

Frederik troede ikke sine egne ører. „Jeg tjente godt og var glad for mit arbejde, men på et øjeblik var alt forandret,“ siger han. Da Frederik senere fortalte sin kone, Annie, hvad der var sket, blev hun lige så chokeret. Hun fortæller: „Jeg følte mig fuldstændig handlingslammet og tænkte: ’Hvad skal vi nu gøre?’“

Det der skete med Frederik, sker for millioner af mennesker — som nedenstående diagram viser. Men tal alene fortæller ikke hvor hårdt et følelsesmæssigt slag det er at blive arbejdsløs. Et eksempel er Raúl, en immigrant fra Peru som blev fyret efter at have været ansat på et stort hotel i New York i 18 år. Raúl søgte arbejde, men forgæves. „I næsten 30 år havde jeg forsørget min familie,“ siger han. „Nu følte jeg at jeg var en fiasko som mand.“

Raúls erfaring understreger noget mange arbejdsløse kan nikke genkendende til — at det ikke kun er økonomien der rammes når man mister sit arbejde. Nej, ofte berører det hele ens tilværelse. „Jeg begyndte at føle mig mindre værd,“ siger Randi, hvis mand, Martin, var arbejdsløs i over tre år. „Hvis man ikke har noget, behandler folk en som om man ikke er noget, og inden længe begynder man at betragte sig selv på samme måde.“

Som om den følelsesmæssige smerte ikke er nok, står de der bliver arbejdsløse, over for endnu en udfordring, nemlig at skulle klare sig for mindre. „Da vi havde penge, tænkte vi aldrig på at skære ned,“ siger Frederik. „Men da udgifterne var de samme som de altid havde været — og vi stadig ikke havde arbejde — måtte vi simpelt hen forenkle vores tilværelse.“

’Vær ikke bekymrede for i morgen’

Randi kunne næsten ikke holde det ud længere. Hendes mand, Martin, havde været uden fast arbejde i over tre år. „Jeg var ved at gå ud af mit gode skind,“ husker Randi. „Jeg vidste ikke hvad jeg kunne regne med, og det gjorde mig meget nedslået.“ Martin prøvede at berolige sin kone ved at forklare at de jo aldrig havde manglet noget. „Men du har stadig ikke noget arbejde,“ svarede Randi. „Vi har brug for en fast indtægt!“

Rebekka, hvis mand mistede sit job efter 12 år, siger: „Når man følelsesmæssigt er meget påvirket, er det svært at tænke logisk. Men det blev vi nødt til. Så jeg prøvede at bevare roen. Da det jeg frygtede mest, aldrig skete, forstod jeg at det ikke hjælper noget at bekymre sig. Ved at fokusere på dagen i dag og dens problemer fjernede vi enhver form for stress.“

Efter at Randi havde fået et realistisk syn på sin situation, lærte hun at blive tilfreds. Hun siger: „Vi har aldrig været uden lys og varme, og vi er heller ikke blevet sat på gaden. Det virkelige problem var at vi ikke var vant til at leve på den måde; og mit urealistiske ønske om at holde fast ved vores tidligere livsstil gjorde mine bekymringer større.“

Randi forstod efterhånden at det var hendes indstilling — ikke hendes omstændigheder — der fik tingene til at føles uudholdelige. „Jeg blev nødt til at se realiteterne i øjnene og ikke dvæle ved hvordan jeg ønskede det skulle være,“ siger hun. „Så snart jeg lærte at være tilfreds med det Gud gav os hver dag, opdagede jeg at jeg var meget gladere.“

Da Randis mand for eksempel var blevet fyret, sagde hun til sine børn: „Mange fædre har forladt deres familie. Men jeres far er her stadig og tager sig af jer. I ved hvor højt han elsker jer og har hjulpet jer når I har haft problemer. I kunne ikke have en bedre far!“

Da Raúl mistede sit arbejde, ændrede Bertha indkøbsmetode. Hun fortæller: „Jeg kiggede efter rabatkuponer og særlige tilbud i nogle supermarkeder hvor jeg kunne købe to varer for én vares pris.“

„Det var nødvendigt med et budget,“ siger Frederik, „så jeg skrev ned hvad vi skulle betale her og nu, og hvad vi havde brug for til resten af måneden.“ Hans kone, Annie, tilføjer: „Jeg vidste præcis hvor mange penge jeg måtte bruge på indkøb. Når jeg nogle gange skulle købe noget til børnene eller til hjemmet, kiggede jeg på budgettet og tænkte: ’Det har jeg ikke råd til, så det må vente til næste måned.’ Løsningen var at skrive det hele ned.“

Tænk kreativt når du vil skære ned på uvæsentlige ting. Annie fortæller: „Vi havde to biler, men skaffede os hurtigt af med den ene og kørte flere i én bil. For at spare på benzinen foretog vi flest mulige ærinder på hver tur. Vi skar helt ind til benet.“