’Vær ikke bekymrede for i morgen’

Randi kunne næsten ikke holde det ud længere. Hendes mand, Martin, havde været uden fast arbejde i over tre år. „Jeg var ved at gå ud af mit gode skind,“ husker Randi. „Jeg vidste ikke hvad jeg kunne regne med, og det gjorde mig meget nedslået.“ Martin prøvede at berolige sin kone ved at forklare at de jo aldrig havde manglet noget. „Men du har stadig ikke noget arbejde,“ svarede Randi. „Vi har brug for en fast indtægt!“

DET at miste sit arbejde vil uundgåeligt give bekymringer. Man tænker måske: ’Hvor længe skal jeg gå arbejdsløs? Og hvordan kan vi i mellemtiden få det til at løbe rundt?’

Det er normalt at gøre sig sådanne bekymringer, og i den forbindelse gav Jesus et realistisk råd der kan mindske bekymring: „I [skal] ikke bekymre jer for i morgen . . . Hver dag har nok i sin plage!“ — Mattæus 6:34, Seidelin.

Find ud af hvad det er du frygter

Jesus sagde ikke at vi skulle lade som om vores problem ikke eksisterer. På den anden side vil det at bekymre sig om hvad der kunne ske i morgen, blot gøre presset i dag større. Reelt set har vi ikke ret stor indflydelse på hvad der sker i morgen, hverken godt eller dårligt. Men vi kan gøre noget for at løse de problemer der opstår i dag.

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Rebekka, hvis mand mistede sit job efter 12 år, siger: „Når man følelsesmæssigt er meget påvirket, er det svært at tænke logisk. Men det blev vi nødt til. Så jeg prøvede at bevare roen. Da det jeg frygtede mest, aldrig skete, forstod jeg at det ikke hjælper noget at bekymre sig. Ved at fokusere på dagen i dag og dens problemer fjernede vi enhver form for stress.“

Spørg dig selv: ’Hvad frygter jeg mest? Hvor sandsynligt er det at denne frygt vil blive til virkelighed? Hvor meget energi bruger jeg på at bekymre mig om hvad der vil ske, eller muligvis ikke ske?’

Lær at være tilfreds

Vores syn på tingene kan smitte af på vores følelser. Bibelen opfordrer os til at have denne indstilling: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ (1 Timoteus 6:8) For at være tilfreds må man begrænse sine ønsker og være glad når ens daglige behov dækkes. Hvis man stræber efter at tilfredsstille ønsket om mere, vil det kun blive sværere for en at forenkle sit liv. — Markus 4:19.

Efter at Randi havde fået et realistisk syn på sin situation, lærte hun at blive tilfreds. Hun siger: „Vi har aldrig været uden lys og varme, og vi er heller ikke blevet sat på gaden. Det virkelige problem var at vi ikke var vant til at leve på den måde; og mit urealistiske ønske om at holde fast ved vores tidligere livsstil gjorde mine bekymringer større.“

Randi forstod efterhånden at det var hendes indstilling — ikke hendes omstændigheder — der fik tingene til at føles uudholdelige. „Jeg blev nødt til at se realiteterne i øjnene og ikke dvæle ved hvordan jeg ønskede det skulle være,“ siger hun. „Så snart jeg lærte at være tilfreds med det Gud gav os hver dag, opdagede jeg at jeg var meget gladere.“

Spørg dig selv: ’Er mine behov for i dag blevet dækket? Hvis de er, kan jeg da tage én dag ad gangen i tillid til at mine behov også vil blive dækket i morgen?’

For at kunne klare sig med færre penge må man først opdyrke den rigtige indstilling.a Men hvad kan man rent praktisk gøre hvis ens indtægt er blevet mindre på grund af arbejdsløshed?

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

Vedholdenhed betaler sig!

Efter i flere uger forgæves at have søgt arbejde følte Frederik at alle muligheder var udtømt. „Det var som at vente ved et stoppested for at blive samlet op, men uden at der kom nogen,“ siger han. Frederik besluttede at gøre noget ved det han kunne gøre noget ved — sine egne handlinger. Han sendte sit CV til ethvert firma hvor der var den mindste chance for at de kunne bruge ham. Han fulgte op på alle tilbagemeldinger og forberedte sig grundigt til alle jobsamtaler, overbevist om at „den flittiges planer får et gunstigt udfald“. (Ordsprogene 21:5) Frederik fortæller: „Hos ét firma var jeg til to jobsamtaler, hvor jeg nærmest blev krydsforhørt af cheferne.“ Men Frederiks vedholdenhed betalte sig. „Jeg blev antaget!“ siger han.

[Ramme/​illustration på side 6]

Noget der er vigtigere end indtægten

Hvad er vigtigst — hvordan man er, eller hvor meget man tjener? Lad os se på to ordsprog fra Bibelen.

„Det er bedre at have få midler og vandre uangribeligt end at gå krogveje og være rig.“ — Ordsprogene 28:6.

„Det er bedre at få en grøntsagsret hvor der er kærlighed, end fedet okse sammen med had.“ — Ordsprogene 15:17.

At miste sin indtægt betyder ikke at man mister sin hæderlighed, sin uangribelighed, eller sit værd som menneske. Da Randis mand for eksempel var blevet fyret, sagde hun til sine børn: „Mange fædre har forladt deres familie. Men jeres far er her stadig og tager sig af jer. I ved hvor højt han elsker jer og har hjulpet jer når I har haft problemer. I kunne ikke have en bedre far!“

Hvordan man kan klare sig for mindre

DET kræver god planlægning at klare sig for mindre. Jesus understregede behovet for planlægning da han spurgte: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt?“ (Lukas 14:28, 29) Du kan følge dette princip ved at ’beregne omkostningerne’ så du ikke bruger mere end du tjener hvis du lægger et budget. Hvordan gør man det? Prøv følgende:

Når du får din løn, kan du lægge bestemte beløb til side under bestemte kategorier for at dække øjeblikkelige eller fremtidige udgifter. (Se rammen på side 8). Når du har overblik over dine udgifter, kan du se hvad pengene går til, og hvor mange af dem der bliver brugt på uvæsentlige ting. Det vil hjælpe dig til at finde ud af hvor du kan skære ned.

Hvis du skal lægge et budget der fungerer, kan du anvende følgende forslag.

Køb fornuftigt ind

Da Raúl mistede sit arbejde, ændrede Bertha indkøbsmetode. Hun fortæller: „Jeg kiggede efter rabatkuponer og særlige tilbud i nogle supermarkeder hvor jeg kunne købe to varer for én vares pris.“ Her er nogle andre idéer:

• Planlæg ugens menu efter det der er på tilbud.

• Køb basisvarer frem for færdiglavede retter, og lav maden fra bunden.

• Saml et lager af varer når de er på tilbud eller når der er sæson for dem.

• Køb stort ind, men pas på at varerne ikke bliver for gamle.

• Skær ned på tøjbudgettet ved at købe kvalitetstøj i genbrugsbutikker.

• Tag til områder hvor priserne er kendt for at være lave — hvis ikke transportudgifterne overstiger det du sparer.

• Begræns antallet af gange du køber ind.a

Skriv det ned

„Det var nødvendigt med et budget,“ siger Frederik, „så jeg skrev ned hvad vi skulle betale her og nu, og hvad vi havde brug for til resten af måneden.“ Hans kone, Annie, tilføjer: „Jeg vidste præcis hvor mange penge jeg måtte bruge på indkøb. Når jeg nogle gange skulle købe noget til børnene eller til hjemmet, kiggede jeg på budgettet og tænkte: ’Det har jeg ikke råd til, så det må vente til næste måned.’ Løsningen var at skrive det hele ned.“

Tænk før du køber

Spørg altid dig selv: ’Har jeg virkelig brug for det? Er det gamle egentlig slidt, eller vil jeg bare gerne have noget nyt?’ Hvis du sjældent bruger en bestemt ting, ville det da være nok at leje den? Eller hvis du forventer at bruge den tit, kunne du da lige så godt købe en god brugt?

Nogle af de ovenstående råd kan virke ubetydelige, men sammenlagt kan de gøre en stor forskel. Hele idéen er at få nogle gode vaner med at spare i det små, så vil man også have gode vaner når man har store udgifter.

Vær opfindsom

Tænk kreativt når du vil skære ned på uvæsentlige ting. Annie fortæller: „Vi havde to biler, men skaffede os hurtigt af med den ene og kørte flere i én bil. For at spare på benzinen foretog vi flest mulige ærinder på hver tur. Vi skar helt ind til benet.“ Her er nogle flere idéer:

• Anlæg en køkkenhave og dyrk dine egne grøntsager.

• Følg fabrikanternes brugsanvisning; det kan forlænge apparaternes levetid.

• Tag dit pæne tøj af når du kommer hjem — det vil få det til at se nyt ud længere.

Isolér dig ikke fra andre!

Mange der mister deres arbejde, bliver indadvendte og isolerer sig fra andre. Men det gjorde Frederik ikke. Han fik støtte fra sin familie, deriblandt sine voksne børn. „Vi lærte at dele mange ting, og det resulterede i at vi fik et nærmere forhold til hinanden,“ siger han. „Vi forstod at vi var sammen om det her.“

Frederik fandt også støtte blandt sine trosfæller når han regelmæssigt mødtes med dem i Jehovas Vidners rigssal. „Når mødet var slut, følte jeg mig altid opmuntret,“ fortæller han. „Alle var så venlige og betænksomme. Deres hjælp og støtte fik os til at indse at vi ikke var overladt til os selv.“ — Johannes 13:35.

Hvordan troen gavner

Arbejdsløshed har skabt millioner af bitre ofre der føler at de er blevet ladt i stikken af deres arbejdsgivere. Raúl, som er nævnt tidligere, oplevede to gange den fortvivlende situation pludselig at stå uden arbejde — først i sit hjemland, Peru, og derefter i New York. Efter at Raúl var blevet fyret for anden gang, konkluderede han: „I verden i dag er der absolut intet der er sikkert.“ Der gik flere måneder uden at han fandt arbejde. Hvordan klarede han det? Raúl siger: „Jeg havde fået et nært venskab med Gud og forstod at det var ham jeg måtte stole på for at opnå virkelig tryghed.“

Raúl er et af Jehovas Vidner. Han har gennem et studium af Guds ord, Bibelen, fået en stærk tro på en omsorgsfuld himmelsk Fader, der har givet dette løfte: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ (Hebræerne 13:5) Situationen var ikke nem. „Vi bad altid om at få de basale behov dækket og lærte at være tilfredse med det Gud gav os,“ fortæller han. Raúls kone, Bertha, tilføjer: „Indimellem var jeg meget nervøs, og jeg tænkte ofte på om Raúl ville få arbejde. Men vi oplevede at Jehova besvarede vores bønner ved at sørge for os hver eneste dag. Vi havde ganske vist ikke så meget som før, men på en måde var livet nemmere fordi det var mere enkelt.“

Frederik er et af Jehovas Vidner, og derfor har hans studium af Bibelen haft stor indflydelse på hvordan han har tacklet situationen. Han siger: „Nogle gange søger vi tryghed ved at have et job, en position eller penge på bankkontoen. Men jeg lærte at den eneste der kan give os ægte tryghed, er Jehova Gud, og denne tryghed kan vi få gennem vores venskab med ham.“b

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 9]

„Vi bad altid om at få de basale behov dækket og lærte at være tilfredse med det Gud gav os“

[Ramme/​oversigt på side 8]

Hvordan man lægger et budget

(1) Skriv alle de vigtigste månedlige udgifter ned. Lav en fortegnelse for en hel måned over alt hvad du bruger på madvarer, bolig (husleje eller boligudgifter), el, vand og varme, transportudgifter og lignende. Regninger der betales årligt, deles med 12 (månedlige beløb).

(2) Opdel udgifterne i kategorier. For eksempel mad, bolig, bil og rejseudgifter.

(3) Find ud af hvor mange penge du skal bruge hver måned på hver kategori. Regn ud hvor meget du skal lægge fra hver måned til regninger som kun skal betales én gang om året.

(4) Skriv ned hvor meget hele familien tjener tilsammen. Husk at fratrække skatten og eventuelle fradrag. Sammenlign dette beløb med de faktiske udgifter.

(5) Læg hver måned det beløb til side der behøves til hver kategori. Hvis man bruger kontanter, er det nemmest at bruge kuvertmetoden. (På hver kuvert skriver man en kategori). Læg penge i kuverterne, for eksempel hver den 1. i måneden, så de angivne udgifter dækkes.

Advarsel: Hvis du bruger kreditkort, må du være ansvarsbevidst. Det er gået galt med mange budgetter fordi man er blevet fristet af parolen ’Køb nu, betal senere!’

[Oversigt]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Månedlig nettoindtægt

MÅNEDLIG NETTOLØN KR․․․․․ ANDET KR․․․․․

KR․․․․․

KR․․․․․ Husleje eller boligudgifter KR․․․․․

KR․․․․․ Forsikring/​Skat KR․․․․․

KR․․․․․ El, vand og varme KR․․․․․

KR․․․․․ Transport KR․․․․․

KR․․․․․ Underholdning/​Rejser KR․․․․․

KR․․․․․ Telefon KR․․․․․

KR․․․․․ Mad KR․․․․․

KR․․․․․ Andet KR․․․․․

ANSLÅEDE, I ALT FAKTISKE, I ALT

KR․․․․․ KR․․․․․

Sammenlign indtægter og udgifter

MÅNEDLIG NETTOINDTÆGT KR․․․․․

MINUS I ALT

MÅNEDLIGE UDGIFTER KR․․․․․ KR․․․․․