Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Puerto Rico — og dens naturrigdomme
    Vågn op! – 2008 | Oktober
    • Et besøg i Old San Juan

      Den muromkransede by er kendt som Old San Juan og er en stor kontrast til den travle moderne metropol der omgiver den. Old San Juan ligner et skib der flyder på havet. Dens forbjerg eller „forstavn“ er så godt som omgivet af hav og knejser selvsikkert ud i Atlanten. På denne strategisk beliggende landtange findes El Morro, et spansk klippefort som beskyttede indsejlingen til havnen. Bag El Morro er der på hver side af den snævre landtange fæstningsvolde der er formet omtrent som forstavnen på et skib. Lidt derfra er der en anden stor fæstning, kaldet San Cristóbal, som skulle forsvare „agterstavnen“ mod angreb fra land. Klemt inde mellem disse to fæstningsværker ligger Old San Juan, som af UNESCO i 1983 blev føjet til listen af verdensarvsteder.

      Den gamle by er omhyggeligt blevet restaureret. Beboerne maler deres huse i flotte pastelfarver, dekorerer deres smedejernsaltaner med farverige blomster og fylder deres gårdspladser med tropiske planter. De blågrå brosten der er brugt i San Juans smalle gader, stammer fra jernminerne i Spanien. Slagger fra minerne blev formet til brosten og brugt som ballast i de spanske skibe som sejlede til Puerto Rico.

  • Puerto Rico — og dens naturrigdomme
    Vågn op! – 2008 | Oktober
    • [Illustration på side 15]

      El Morro

      [Illustration på side 15]

      Udsigt over den gamle by fra San Cristóbal

      [Illustration på side 15]

      Old San Juan

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del