Bestræbelser for at redde børnene

„Vi er samlet til Verdenskonferencen om Børn for at indgå en fælles forpligtelse og rette en indtrængende appel til hele verden — om at give alle børn en bedre fremtid.“ — De Forenede Nationers Verdenskonference om Børn, 1990.

PRÆSIDENTER og statsministre fra mere end 70 lande samledes den 29. og 30. september 1990 for at drøfte børns levevilkår.

Ved konferencen blev verdenssamfundets opmærksomhed henledt på den forfærdelige tilværelse mange børn må friste, en global tragedie som er blevet fejet ind under gulvtæppet. USA’s udsending Peter Teeley påpegede: „Hvis det var 40.000 sjældne natugler der døde hver dag, ville der lyde et ramaskrig. Men nu er det 40.000 børn, og det bliver knap nok bemærket.“

Alle de forsamlede regeringschefer var enige om at der måtte gøres noget — snart. De afgav et „højtideligt løfte om at give børns rettigheder en høj prioritet, sørge for deres overlevelse, beskyttelse og udvikling“. Hvilke konkrete forslag fremsatte de?

Over 50 millioner unge liv i fare

Hovedsigtet var at redde de mere end 50 millioner børn som sandsynligvis ellers vil dø i 1990’erne. Mange af dem kan reddes hvis følgende sundhedsforskrifter følges.

• Hvis alle mødre i ulandene blev overtalt til at amme deres nyfødte i mindst fire til seks måneder, kunne der hvert år reddes én million børn.

• Ved udstrakt anvendelse af oral rehydratiseringsterapi (ORT) kunne man halvere antallet af de fire millioner diarrédødsfald blandt børn hvert år.a

• Massevaccination og brug af billige antibiotika kunne forebygge millioner af dødsfald forårsaget af sygdomme som mæslinger, stivkrampe og lungebetændelse.

Er det muligt at gennemføre et sådant sundhedsprogram? Den årlige udgift ved slutningen af årtiet ville nok komme op på 17 milliarder kroner. Men i global sammenhæng er det intet. De amerikanske tobaksfirmaer bruger samme beløb hvert år — alene på cigaretreklamer. Hver dag ødsler verdens lande samme sum på militærudgifter. Kunne disse midler ikke bruges bedre på børnenes sundhed? I De Forenede Nationers Erklæring om Barnets Rettigheder står der at „menneskeheden skylder barnet det bedste den kan give“.

Naturligvis betyder dét at „give alle børn en bedre fremtid“ langt mere end blot at redde dem fra en tidlig død. Sandra Huffman, der er formand for Centret til Forebyggelse af Underernæring hos Børn, forklarer i tidsskriftet Time at „ORT ikke forebygger diarré, det redder kun børn fra at dø af det. . . . Det vi nu må gøre,“ tilføjer hun, „er at fokusere på hvordan vi kan forebygge sygdommen, ikke blot døden.“

For at forbedre — og redde — millioner af børns liv er der blevet lanceret adskillige ambitiøse hjælpeprogrammer. (Se rammen på side 6.) Men ingen af dem vil være nemme at gennemføre.

[Ramme på side 6]

Mål for 90’erne: Udfordringen at redde børnene

De nationer som deltog i Verdenskonferencen om Børn gav adskillige bindende tilsagn. De håber at nå følgende inden år 2000:

Vaccination. De nuværende vaccinationsprogrammer redder tre millioner børn hvert år. Men der er stadig to millioner andre som dør. Hvis man vaccinerede 90 procent eller flere af alle børn mod de mest almindelige sygdomme, kunne de fleste af disse dødsfald forhindres.

Uddannelse. I 1980’erne dalede antallet af nye skoleelever faktisk i mange af verdens fattigste lande. Målet er at vende udviklingen og garantere at alle børn inden årtiets udgang får mulighed for at gå i skole.

Underernæring. Talsmænd for FN’s Børnefond mener at „med de rette politiske tiltag, . . . er verden nu i stand til at brødføde alle børn i verden og til at overvinde de værste former for underernæring“. Det blev foreslået at man sørgede for ernæring til halvdelen af de underernærede børn i løbet af det indeværende årti. Dette ville redde 100 millioner børn fra at lide sult.

Rent vand og sanitære forhold. I 1987 hed det i Brundtland-rapporten: „I den tredje verden er antallet af lettilgængelige vandhaner en bedre strømpil for et samfunds sundhedstilstand end antallet af hospitalssenge.“ I øjeblikket har mere end én milliard mennesker ingen adgang til rent vand, og dobbelt så mange mangler ordentlige hygiejniske forhold. Målet er at skabe universel adgang til rent drikkevand og indrette sanitære installationer.

Beskyttelse. Krige har i løbet af de sidste ti år sendt fem millioner børn i døden. Fem millioner andre børn er blevet hjemløse. Disse flygtninge, samt millioner af gadebørn og børnearbejdere, har et uopsætteligt behov for beskyttelse. Hensigten med Erklæringen om Barnets Rettigheder, som nu er ratificeret af mere end et hundrede lande, er at skaffe alle disse børn beskyttelse mod vold og udnyttelse.