Fred og sikkerhed — et forgæves håb

10, 11. (a) Hvad erklærede FN året 1986 for at være, og hvordan var reaktionen? (b) Hvor mange „religiøse familier“ samledes i Assisi for at bede for freden, og blev deres bønner besvaret af Gud? Forklar.

¹⁰ I et forsøg på at afstive menneskenes forhåbninger udråbte De Forenede Nationer 1986 til et „internationalt fredsår“ med temaet „At sikre freden og menneskehedens fremtid“. De krigsførende lande blev opfordret til at nedlægge deres våben, i det mindste dette ene år. Hvordan var deres reaktion? Ifølge en rapport fra Det Internationale Fredsforskningsinstitut var der alene i året 1986 hele fem millioner mennesker der mistede livet som følge af krig! Der blev slået nogle fredsmønter og udsendt nogle fredsfrimærker, men de fleste lande gjorde ikke meget for at realisere fredsidealet dette år.

[Ramme på side 250]

Fredsparadokset

Skønt FN erklærede 1986 for et internationalt fredsår, fortsatte det selvmorderiske våbenkapløb med øget styrke. Publikationen World Military and Social Expenditures 1986 oplyser følgende som maner til eftertanke:

I 1986 nåede verdens militærudgifter op på 5850 milliarder kroner.

Én times militærudgifter ville have været nok til at vaccinere de 3.500.000 der årligt døde af infektionssygdomme som kan forebygges.

Hvert femte menneske i verden levede i knugende fattigdom. Alle disse mennesker som sultede, kunne have fået nok at spise i et helt år for det det koster at opretholde verdens militær i to dage.

Sprængkraften i verdens samlede kernevåbenarsenal var 160.000.000 gange større end den der blev frigjort ved eksplosionen i Tjernobyl.

Der kunne fremstilles en atombombe som var over 500 gange kraftigere end den der blev kastet over Hiroshima i 1945.

Kernevåbenarsenalerne modsvarede over en million Hiroshima-bomber. De repræsenterede 2700 gange den sprængkraft der blev frigjort under den anden verdenskrig, hvor 38 millioner mennesker mistede livet.

Krigene var blevet hyppigere og mere dødbringende. I det 18. århundrede døde 4,4 millioner i krig, i det 19. århundrede 8,3 millioner, og i de første 86 år af det 20. århundrede 98,8 millioner. Siden det 18. århundrede er antallet af dødsofre i krige steget seks gange hurtigere end befolkningstilvæksten. Der var ti gange så mange dødsofre pr. krig i det 20. århundrede som i det 19.