Frihed for frygt?

I De Forenede Stater voksede sympatien for englænderne til stadighed, hvilket undergravede den officielle amerikanske neutralitetspolitik. Præsident Roosevelt gav klart udtryk for sine hensigter i 1940: „Vi har ydet englænderne megen materiel støtte og vi vil yde dem langt mere støtte i fremtiden.“

Den 6. januar 1941 gik han et skridt videre. I en tale til Kongressen omtalte han det han kaldte ’de fire friheder’. Som en hjælp til at opnå en af dem — frihed for frygt — foreslog han en verdensomspændende „nedrustning i et sådant omfang og så grundigt at ingen nation vil kunne begå et fysisk overgreb mod et naboland — noget som helst sted i verden“. Dette var i realiteten en indirekte krigserklæring mod Aksemagternes politik og mål.

To måneder senere vedtog den amerikanske kongres et program der blev kendt som låne- og lejeloven. Denne lov bemyndigede præsidenten til at udlåne eller udleje krigsmateriel, for eksempel kampvogne og fly, eller mad og militærbistand, til lande hvis militærberedskab fandtes at være af livsvigtig betydning for USA’s eget forsvar.a Trods vedvarende indenrigspolitisk modstand blev De Forenede Stater tydeligvis mere og mere involveret i Europas krig.

Tilskyndet af sine europæiske allieredes succes følte japanerne i mellemtiden at de nu kunne gå ind i Sydøstasien uden større frygt for indgriben fra Englands eller Hollands side. Men da japanerne invaderede Indokina i september 1940 lød der skarpe protester fra Washington, og hammeren faldt da de gik ind i den sydlige del af landet. Japanske aktiver under De Forenede Staters kontrol blev fastfrosset, og der blev rejst forbud mod eksport af olie til Japan. Da japanernes væsentligste interesser nu var truet, følte de sig tvunget til at rydde enhver fare for yderligere amerikansk intervention af vejen.

Japanske militærledere mente at USA’s forsvarsevne kunne begrænses mærkbart hvis Japan vandt en afgørende sejr over den amerikanske flåde, der var cirka 30 procent stærkere end den japanske. Hvis japanerne derefter erobrede amerikanske, engelske og hollandske territorier, ville de have landbaser hvorfra de kunne forsvare sig hvis der senere skulle blive rettet modangreb imod dem. Man besluttede at begynde ved Wai Momi.

Dette betyder „perlevande“ og er det hawaiianske navn for området ved udmundingen af Pearl River, nogle få kilometer vest for Honolulus centrum. Navnet hentyder til de perleøsters der engang fandtes der. Men søndag morgen, den 7. december 1941, var Wai Momis vande ikke fyldt med perler men med sunkne skibsvrag og de lemlæstede lig af deres besætninger. Japanske krigsfly angreb amerikanernes vigtigste flådebase i Stillehavet, og tilføjede den et knusende slag.

Angrebet på Pearl Harbor lammede praktisk talt amerikanernes Stillehavsflåde, med undtagelse af hangarskibene. Inden for få timer blev andre amerikanske flyvebaser bombet, hvorefter over halvdelen af USA’s krigsfly i Det Fjerne Østen endte som vrag.