Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g97 8/3 s. 9-10
  • En verden uden kriminalitet — hvordan?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En verden uden kriminalitet — hvordan?
  • Vågn op! – 1997
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Nogle forlader de kriminelle organisationer
  • Slip fri af verdens ånd
  • Hvorfor griber den organiserede kriminalitet om sig?
    Vågn op! – 1997
  • Hvordan organiseret kriminalitet berører dig
    Vågn op! – 1997
  • Bruddet med den organiserede kriminalitet — „Jeg var yakuza-gangster“
    Vågn op! – 1997
  • Er kriminalitet en trussel mod dig?
    Vågn op! – 1985
Se mere
Vågn op! – 1997
g97 8/3 s. 9-10

En verden uden kriminalitet — hvordan?

OVERALT på jorden bekæmpes den organiserede kriminalitet. „Der er inden for ganske kort tid sket bemærkelsesværdige fremskridt i kampen mod mafiaen,“ udtaler U.S.News & World Report, „og det skyldes hovedsagelig en enkelt lov, loven mod svindlende og korrupte organisationer, RICO i amerikansk forkortelse.“ Den giver rum for at man kan dømme kriminelle organisationer for et mønster af forbryderiske aktiviteter, ikke blot for den enkelte forbrydelse. Dette har sammen med informationer hentet ved telefonaflytning og fra meddelere blandt bandemedlemmer der søger strafnedsættelse, haft stor betydning for den vellykkede kamp mod mafiaen i USA.

I Italien slår man også hårdt ned på bander. I områder som Sicilien, Sardinien og Calabrien, hvor den organiserede kriminalitet står stærkt, har man benyttet hærenheder til at bevogte offentlige bygninger og vigtige steder mod angreb fra kriminelle elementer. Regeringen betragter det nærmest som en borgerkrig. Italien har opnået visse resultater i denne kamp, idet berygtede ledere af forbrydersyndikater er fængslet, og en tidligere premierminister er tiltalt for påståede forbindelser til mafiaen.

I Japan indførte regeringen restriktioner over for yakuza da loven mod organiseret kriminalitet blev indført 1. marts 1992. Denne lov siger at hvis en forbryderorganisation én gang er blevet stemplet som sådan, vil den være afskåret fra at bruge 11 tvangsmidler, deriblandt betaling for tavshed, deltagelse i „beskyttende“ virksomhed og betalt mægling. Ved at håndhæve denne lov søger regeringen at sætte en stopper for alle mafiaens indtægtskilder. Loven har haft en markant virkning på kriminelle organisationer. Nogle bander er blevet opløst, og en leder af en forbryderorganisation har begået selvmord, sandsynligvis som følge af at loven håndhæves strengt.

Ja, myndighederne og ordensmagten sætter hårdt ind i kampen mod organiseret kriminalitet. Alligevel har Mainichi Daily News skrevet følgende i en reportage fra en konference som dommere og politiembedsmænd fra hele verden holdt i 1994: „Den organiserede kriminalitet bliver stærkere og rigere i stort set alle dele af verden med en indtægt på så meget som én billion dollars om året.“ Sørgeligt nok har menneskets bestræbelser for at fjerne forbrydersyndikaterne kun begrænset effekt. En af grundene er at retfærdigheden i mange retssager ikke eksekveres hurtigt og sikkert. Mange borgere synes at lovene ofte begunstiger forbryderen og ikke offeret. Bibelen indeholder følgende 3000 år gamle udtalelse: „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt.“ — Prædikeren 8:11.

Nogle forlader de kriminelle organisationer

Ud over at angribe de kriminelle organisationer udefra har myndighederne forsøgt at hjælpe medlemmerne af disse til at gøre sig fri. Det er ikke let. En gammelt ord siger: „Den eneste måde man kan komme ud af mafiaen på, er i en kiste.“ Hvis en gangster skal forlade en yakuza-organisation, kræves det at han betaler en stor sum penge eller får sin lillefinger, eller noget af den, skåret af. En gangster står ikke blot med frygten for at bryde med underverdenen, men står også over for den barske realitet at skulle til at leve lovlydigt. Hans arbejdsansøgninger vil ofte blive afvist. I nogle lande har politiet imidlertid en direkte telefonlinje som en hjælp til forbrydere der forsøger at skifte til en ærlig tilværelse, men som har svært ved at finde arbejde.

Presset fra forbryderfamilien og samfundets fordomme gør at en forbryder må være stærkt motiveret hvis det skal lykkes ham at starte på en frisk. Hvori kunne denne motivation bestå? Det kunne være kærlighed til familien, et ønske om en fredelig tilværelse eller et stærkt ønske om at handle ret. Den stærkeste motivation skildres udmærket af Yasuo Kataokas historie i den følgende artikel.

Yasuo Kataoka er typisk for de hundreder som fuldstændig har ændret deres tilværelse. Dyriske egenskaber som tidligere har præget dem, er nu blevet erstattet med den nye personlighed som er „skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Efeserne 4:24) Personer der tidligere var som ulve, færdes nu fredeligt blandt milde borgere der er som lam, og de hjælper endda andre! — Esajas 11:6.

Slip fri af verdens ånd

Som nævnt i den foregående artikel er det ikke blot alle forbrydersyndikater der ligger under for Satan Djævelens usynlige magt, men hele verden. Folk erkender det ikke, men Satan har organiseret verden på en måde så den tjener hans kriminelle hensigter. Ligesom de kriminelle organisationer sørger for rigdom og en slags familieordning, spiller Satan rollen som den velgørende herre der skaffer folk rigdom, fornøjelser og samhørighedsfølelse. Uden at være klar over det er du måske også blevet bedraget af hans onde planer. (Romerne 1:28-32) Bibelen fortæller os at „venskabet med verden er fjendskab med Gud“. (Jakob 4:4) Der er ingen fremtid i at lefle for denne verden, som ligger under for satanisk indflydelse. Skaberen af universet har en hær af engle under Jesu Kristi ledelse som er rede til at indfange Satan og hans dæmoner med henblik på at rense verden for deres onde påvirkning. — Åbenbaringen 11:18; 16:14, 16; 20:1-3.

Hvordan kan du slippe fri af den påvirkning som Satans verden øver? Ikke ved at leve en eneboertilværelse, men ved at skille dig af med de holdninger og det tankemønster som behersker verden i dag. For at kunne gøre dette må du modstå Satans skræmmetaktik og det han lokker med for at holde folk fanget. (Efeserne 6:11, 12) Dette vil kræve visse ofre, men det vil kunne lykkes for dig, ligesom det er lykkedes for andre, hvis du er fast besluttet på det og tager imod den hjælp som Jehovas vidner tilbyder.

Hvad sker der når Gud har renset denne kaotiske verden for kriminalitet? „De ugudeliges afkom skal udryddes,“ siger Bibelen og fortsætter: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:28, 29) Til den tid behøver man ikke at skælve for dem der tidligere har lagt dyriske egenskaber for dagen, for ’kundskaben om Jehova’ som vil fylde jorden, vil have forandret dem. — Esajas 11:9; Ezekiel 34:28.

Sådanne ændringer i personligheden er allerede i dag en realitet, hvilket fremgår af den følgende livsberetning fortalt af en tidligere yakuza-gangster i Japan.

[Illustration på side 10]

I den nye verden som Gud skaber, vil alle kunne nyde deres hænders værk

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del