„Den officielle politik i De Forenede Stater,“ skriver The New York Times, „går ud på at den sikreste opbevaringsmetode er at begrave affaldet i et ’dybtliggende geologisk depot’, på et tørt, stabilt og afsidesliggende sted. Men det er svært at finde et sådant sted.“ Ja, det må det være. Ifølge forskere skal det være et sted der er så stabilt og tørt at det på forsvarlig vis kan rumme affaldet i 10.000 år. Skønt man anslår at noget af dette atomaffald kan være livsfarligt i henved 250.000 år, mener eksperterne at der vil ske så store geologiske forandringer i løbet af 10.000 år „at det er meningsløst at forsøge at lægge planer for længere tid“. „Jeg kender ikke andre beregningsmodeller hvori man blot projekterer 1000 år frem i tiden,“ har en anerkendt strålingsekspert sagt. Han tilføjede at det er „svært at tale om sundhedsrisikoen 10.000 år ude i fremtiden“.

Man opbevarede det dødsensfarlige affald under uforsvarlige forhold. For eksempel har en kernevåbenfabrik ledet „over 750 milliarder liter farligt affald ud i forseglede grave og damme. En sådan mængde ville kunne forårsage en oversvømmelse af Manhattan på 12 meter,“ skrev U.S.News & World Report i marts 1989. „Udsivninger har forgiftet mindst 260 kvadratkilometer grundvand. Omkring 170 millioner liter højradioaktivt spildevand opbevares i enorme underjordiske tanke, og der kunne fremstilles over 50 Nagasaki-bomber af det plutonium der er sivet ud af disse beholdere,“ hed det i bladet. Det anslås at en rensning af det pågældende område vil koste så meget som 65 milliarder dollars.

Nogle af spildevandstankene til atomaffald er blevet så ophedede af den radioaktive varme at de er revnet. Det skønnes at to millioner liter radioaktivt affald er sivet ud i undergrunden. Drikkevand er blevet så forurenet af radioaktivt strontium-90 at det er tusind gange mere radioaktivt end den grænseværdi det amerikanske miljøbeskyttelsesråd har opstillet for drikkevand. På en anden atomvåbenfabrik „siver radioaktive substanser fra spildevandsbassiner der indeholder 42 millioner liter uranium . . . ud i et vandførende lag og har forurenet nogle brønde der ligger knap en kilometer syd for fabrikken,“ har man kunnet læse i The New York Times. Avisen skrev også at der er blevet lukket milliarder af liter forurenet vand ud i jorden i staten Washington, og at der flyder en stadig strøm af radioaktivt tritium ud i Columbia River.

The New York Times skriver endvidere at der i staten Idaho er sivet plutonium ud fra lavvandede affaldsbassiner på en fabrik der behandler radioaktivt affald. „Det bevæger sig igennem klippelag og har kurs mod et stort underjordisk vandreservoir der forsyner tusinder af indbyggere i det sydlige Idaho med vand.“ Det livsfarlige stof er trængt 70 meter ned i undergrunden, og er således næsten halvvejs nede mod det vandførende lag, har avisen skrevet.

Hvor farligt er det plutoniumaffald der er strømmet ud i floder og vandløb og som også har forurenet luften? „Plutonium forbliver radioaktivt i 250.000 år,“ skriver The New York Times, „og selv mikroskopiske partikler kan være dødbringende hvis de indåndes eller spises.“ „Man kan få kræft blot ved at indånde et enkelt plutoniumstøvkorn,“ har Newsweek skrevet.

Man ved ikke hvilke øjeblikkelige virkninger eller hvilke langtidsvirkninger atomaffald har på mennesker. Måske finder man aldrig ud af det. Lad det være nok at sige at der inden for en radius af adskillige kilometer fra ét atomkraftværk er blevet rapporteret 162 tilfælde af kræft. Folk er bange for at drikke vandet og der hersker en udbredt frygt. „Der vil forekomme mellem seks og 200 kræfttilfælde yderligere,“ har en universitetsdoktor og konsulent for arbejderne ved atomkraftværket udtalt. „Alle er skræmte og føler at de har mistet kontrollen over deres miljø og deres liv.“